Udvikling i produktion og afsætning af økologiske svin
Af Paul Rye Kledal, Det Biovidenskabelige Fakultet, Fødevareøkonomisk Institut, Afdeling for Produktion og Teknologi
Antallet af danske økologiske svinebedrifter falder, mens antallet af producerede svin er stigerende. Samtidig er der sket et fald i forbrugerpriserne i detailhandelen, mens producentpriserne er steget. Derfor er der en god økonomiske produktivitet på de større økologiske fuldtidsbedrifter. Denne udvikling hænger sammen med, at alle dele af den økologiske gris nu sælges som økologisk, og omkostningerne ved distribution og salg gennem detailhandelen er faldet betydeligt.
Antallet af danske økologiske svinebedrifter er faldet fra 533 i 1999 til 163 i 2006, og faldet forventes at fortsætte til 109 i 2007. Imidlertid har antallet af økologiske grise været nogenlunde stabilt på 60-70.000 med et lavpunkt på 46.000 i 2005, hvilket dog forventes at stige til 70.000 i 2007.
Der er således en stærk koncentration i den økologiske svinesektor, hvor 30 fuldtidsbedrifter står for 67 pct. af produktionen i 2007.
Investeringsanalyser viser, at det overvejende har været de store fuldtidsbedrifter, som siden 2004 har investeret i udvidelser i produktionen, bygninger og maskiner. Koncentration af den økologiske svineproduktion må derfor antages at fortsætte og vokse relativt hurtigere blandt de store fuldtidsbedrifter, hvilket synes bekræftet af tallene fra 2005 og 2007.
Økonomi og eksport
Den økonomiske værdi af den økologiske svineproduktion på bedriftsniveau er blevet beregnet til 70 mio. kroner i 2005. Eksporten var i samme år på ca. 45 mio. kroner, og hjemmemarkedet gennem detailhandelen er blevet beregnet til 61 mio. kroner.
Omkring 60 pct. af den økologiske svineproduktion bliver eksporteret og tre fjerdedele går alene til det engelske marked. På det engelske marked, som er det andet største økologiske marked for kød i verden, konkurrerer Danmark hovedsagligt med Tyskland og Holland om markedsandele for økologisk svinekød.
Analyser viser imidlertid, at den økologiske svineproduktion i disse to lande generelt er mere niche-præget og mere ekstensiv end den danske, og tilsyneladende mindre forberedt på at klare en 100 procents økologisk fodertildeling fra 2012.
Markedsmagt
Fra kvalitative interviews gennemført med nøglepersoner i den økologiske svinekæde vedrørende markeds- og forhandler magt i kæden, blev især leddet fra ’slagteri til supermarked’og leddet fra ’forarbejdning til supermarked’ fremhævet. På grund af Friland/Danish Crowns monopol-lignende situation var markedsmagten fra supermarked overfor slagteri/producenter karakteriseret som mellem til lav. I modsætning hertil karakteriserede forarbejdningsleddet (pølser, leverpostej, pålæg etc.), som var i skarp konkurrence med den konventionelle forarbejdningsindustri, supermarkedernes markedsmagt som mellem til høj.
Forbruger- og producentpriser
Over en femårig periode fra 2001 til 2005 er priserne på hakket økologisk svinekød faldet med næsten 22 kroner pr. kg, sammenlignet med den konventionelle, som er faldet med 4 kroner pr. kg.
Imidlertid er de økologiske producentpriser steget siden 2004 fra 13 kroner pr. kg til over 22 kroner pr. kg. Den økonomiske produktivitet på de større økologiske fuldtidsbedrifter oversteg derfor de konventionelle i samme størrelsesgruppe.
Hovedforklaringerne på denne positive udvikling i den økologiske svinesektor skyldes, at afsætningen af økologisk svinekød er kommet over det ’kritiske niveau’ hvor:
- alle dele af den økologiske gris nu sælges som økologisk, hvilket giver producenterne en bedre afregningspris
- omkostningerne ved distribution og salg gennem detailhandelen er faldet betydeligt
Friland/Danish Crowns monopol situation overfor supermarkederne gør dem samtidigt i stand til indirekte at påvirke producentpriserne, når efterspørgslen er stigende og udbuddet begrænsende. Frilands organisationsmodel, som en ’ny genrations kooperation’, med kontrol over antallet af producenter og produktion, giver automatisk kontrol over udbuddet.
En fremtidig strategi for de økologiske svineproducenter bør være at fortsætte deres kontrol af udbuddet og samtidigt ekspandere på de internationale markeder. Det er på udbudssiden, de kan tilbyde de øvrige aktører langs kæden et produkt, der værdisættes højt og som samtidigt er begrænset i udbud. Den internationale ekspansion er nødvendig, så den stabile afsætning på et relativt omskifteligt marked, set over en årrække, kan blive udjævnet. Ligeledes vil den internationale ekspansion kunne imødegå den voksende forhandlermagt, som supermarkedskæderne er ved at opnå på europæisk niveau.
|
