Forbrugere er villige til merpris for kyllinger med høj dyrevelfærd og fødevaresikkerhed

Kvaliteten af fødevarer spiller en stigende rolle for forbrugernes valg. Herunder kan indregnes egenskaber som dyrevelfærd og fødevaresikkerhed, der faktisk hverken kan ses eller smages. For at belyse forbrugernes præferencer har vi undersøgt deres villighed til at betale for dyrevelfærd og fødevaresikkerhed i kyllingeprodukter.

Valg mellem kvaliteter

Gennem en forundersøgelse med en gruppe på 2300 forbrugere var det muligt at opdele forbrugerne i to næsten lige store gruppe i forhold til om de mente at det var vigtigt at en indkøbt kylling var økologisk. De to hovedgrupper blev efterfølgende behandlet som henholdsvis økologiske og ikke-økologiske forbrugere.

I den udførte undersøgelse skulle forbrugerne fortage en afvejning mellem dyrevelfærd, fødevaresikkerhed og pris. Dyrevelfærden repræsenteres ved valget mellem en kylling, der har levet indendørs eller udendørs; fødevaresikkerheden repræsenteres ved valget mellem en kylling uden campylobacter anmærkning eller en kylling mærket som campylobacter-fri og prisniveauerne i undersøgelsen rangerer mellem 40 og 110 kroner.

Overordnet viste resultaterne som forventet, at jo højere pris for en given kylling, jo færre forbrugere vælger at købe den. Samtidige viste undersøgelsen, at forbrugerne generelt er villige til at betale en merpris for campylobacter-fri kyllinger og for øget dyrevelfærd. Vel at mærke, hvis de rette omstændigheder er til stede bl.a. tilgængelighed og ordentligt mærkning. Endvidere var der blandt de adspurgte forbrugere var en overvægt af højt uddannede, folk i hovedstadsområdet og aldersgruppen 30-60 år. Givet disse forbehold bør de fundne betalingsviljer betragtes som værende i overkanten af hvad der kan forventes i butikkerne. Tendenserne er dog klare.

Økologiske og ikke-økologiske forbrugere

Undersøgelsen viste, at der er flere økologiske end ikke-økologiske forbrugere, som er parate til at vælge de dyre kyllinger. Vi fandt, at forskellen mellem økologiske og ikke-økologiske forbrugere var meget større i relation til dyrevelfærd end for at undgå campylobacter.

I forhold til økonomien viser undersøgelsen, at økologiske forbrugere i gennemsnit er villige til at betale en merpris på 40 kroner for en kylling, der har levet udendørs i sammenligning med en kylling, der har levet indendørs. For de ikke-økologiske forbrugere er den tilsvarende merpris, man er villig til at betale, på kun 5 kroner. I gennemsnit er økologiske forbrugere villige til at betale en merpris på 30 kroner for en campylobacter-fri kylling, mens tilsvarende merpris for ikke-økologiske forbrugere er 15 kroner.

Respekt for helheden

For de ikke-økologiske forbrugere svarer den acceptable merpris for at begge krav opfyldes til summen af merpriserne for de enkelte krav (5 + 15 kroner). Hos de økologiske forbrugere derimod er den acceptable merpris helt oppe på 80 kroner for en kylling, der både er udendørs og campylobacter-fri altså 10 kroner ud over de 70 kroner (40 + 30 kroner) man er villig til at betale for de enkelte krav.

Dette resultat antyder, at økologerne opfatter helheden som større end summen af de enkelte elementer, men vi kan dog ikke ud fra denne undersøgelse forklare de bagvedliggende mekanismer. Igangværende forskningsprojekter sigter netop mod en bedre forståelse af de opnåede resultater.