På sporet af økologisk ægkvalitet
Af Marianne Hammershøj og Sanna Steenfeldt
Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet
Hidtidige undersøgelser har ikke entydigt kunne dokumentere kvalitetsforskelle på økologiske æg og konventionelle æg. Nu starter FØJO et forsøg, der fokuserer på at producere økologiske æg med differentierbar kvalitet på smag, blommefarve og indhold af protein i æggehviden. I forsøgene indgår blandt andet, at æggene smagsbedømmes af et trænet dommerpanel.
 |
|
Nogle forbrugere mener, at æg fra økologiske høns har en bedre smag, en flottere farve på blommen og tillige er sundere end æg, som er lagt af konventionelle høns. Andre derimod mener, at alle æg er ens. Forskningsmæssigt er der hidtil ikke entydige undersøgelser, hvor der kan findes kvalitetsforskelle på økologiske æg og konventionelle æg. |
I mange år har hønerne og foderet i både økologisk og konventionel produktion været af samme materiale, så her har ikke været grundlag for forskelle i æggenes kvalitet. Selv om økologiske høns får grovfoder til forskel fra konventionelle høns, gives grovfoderet ikke med baggrund i at opnå en bedre ægkvalitet, men for at tilgodese høners adfærd med at skrabe og rode i jorden efter fødeemner. Grovfoderet vælges ofte ud fra, hvad landmanden har af egne afgrøder, og hvad der kan håndteres i praksis.
Økologiprojekt om ægkvalitet
I FØJO regi startes med udgangen af 2007 et forsøg i projektet QEMP med æglæggende høner som fra april-november 2008 skal ud i 48 hytter med hønsegårde. Forsøget fokuserer på at producere æg med differentierbar kvalitet på smag, blommefarve, indhold af karotenoider i æggeblommen og protein i æggehviden. Æg er en vigtig kilde til forskellige karotenoider, bl.a. så mennesker får dækket behovet for lutein. Lutein fungerer som antioxidant i øjets indre. Og nyere studier viser, at lutein medvirker til at forebygge aldersrelateret synsnedsættelse.
Æggehvidens proteinindhold er vigtig for den sensoriske oplevelse af et kogt æg, som gerne skal være fast og ikke flyde ud. Proteinindholdet påvirkes bl.a. af hønernes forsyning med methionin, en aminosyre, som i konventionelt foder tilsættes i syntetisk form, men som i økologisk foder ikke må tilsættes, og hvis indhold i afgrøder kan være lavt. Hos økologiske høner kan dette give forsyningsproblemer, som kan gå ud over ægkvaliteten.
Høner og foder
I hovedforsøget indgår to høne-afstamninger, som er forskellige mht. næringsstofbehov og ægproduktion. Den ene er en konventionel Lohmann Silver, som er udbredt i økologisk ægproduktion. Den anden er ren New Hampshire, som forventes at have lavere ægydelse og lavere foderindtag, mens de nævnte ægkvalitetsparametre ikke tidligere er analyseret.
Hønerne får tre forskellige foderblandinger, hvor der anvendes proteinråvarer, som enten er importerede (foder 1) eller er dyrket i Danmark (foder 2 og 3). I foder 1 og 2 optimeres indholdet af protein og methionin, mens foder 3 har et lavere protein- og methioninniveau.
Ligeledes tildeles grovfoder både i hovedforsøget og i mindre delforsøg for at finde gode kilder til en positiv påvirkning af æggenes smag og udseende. Dette drejer sig bl.a. om majsensilage, lucerneensilage, samt forskellige farvede gulerødder og krydderurter.
Igennem forsøget følges hønernes foderindtag og ægproduktion, og æggene analyseres for indhold af karotenoider og protein. Blommefarven måles og æggene smagsbedømmes flere gange af et trænet dommerpanel.
Indholdet i denne artikel har tidligere været bragt i Økologisk Jordbrug nr. 394, november 2007.
|
