Smådyr omsætter næringsstoffer

Smådyr som springhaler spiller en vigtig rolle for omsætning af kulstof og kvælstof i marken. For eksempel efter tildeling af organisk gødning.

Af Thomas Larsen, Danmarks Miljøundersøgelser

Byaffald, der behandles ved kompostering eller anaerob nedbrydning, kan anvendes til gødningsformål på marken. Her kan næringsstoffer fra affaldet frigives gennem mineralisering styret af mikroorganismer og smådyr i jorden. Smådyrene, som også kaldes mesofaunaen, omfatter blandt andet springhaler og millimetersmå orme der kan forekomme i antal på mere end 100.000 individer per kvadratmeter.

I et netop afsluttet ph.d. studie under FØJO-projektet Crucial, har vi undersøgt især springhalernes betydning for kredsløbet og planteoptaget af kvælstof og kulstof i jorden.

Mikrolivets betydning

Uden mikrolivet ville stofkredsløbet gå i stå, og planterne ville ikke kunne hente næringsstoffer fra jorden. Omvendt forsyner planterne mikrolivet med energi og brændstof. Balancen mellem mikrolivets fastholdelse og frigivelse af næringsstoffer er hårfin. Tilsætter man højenergi gødninger, som frisk komøg eller bioforgasset affald, blomstrer mikrolivet op og binder plantetilgængeligt kvælstof. Kvælstoffet frigives først for planteoptag på et senere tidspunkt, når gødningen er blevet tilstrækkelig nedbrudt. Tilsætter man derimod en fuld omsat kompost med et lavere energiindhold, frigives plantetilgængeligt kvælstof straks efter tilførsel. Mængden af kvælstof, der frigives fra komposten, kan dog være for lille i forhold til at dække afgrøderne behov. For at afpasse tilførslen af kvælstof til planternes behov er man derfor ofte nødt til at veksle mellem høj- og lavenergigødninger og afpasse tilførslen med planternes vækstperioder.

Jordbundens stofskifte

For at få et indblik i jordbundens biologiske processer undersøgte vi springhalernes stofskifte. Springhalerne lever hovedsagligt af svampe, plantemateriale og andre mikroorganismer. Da springhalerne findes i særdeles stort tal i jordbunden kan de trods deres ringe størrelse (mellem 0,5 og 5 mm) ofte stimulere mikrolivet svarende til hvordan koens græsning stimulerer græsset til at gro. I forsøget målte vi springhalernes stofskifte ved at fodre dem med kvælstof-15 og kulstof-13 beriget foder. Forsøget viste, at dyrene er særdeles aktive, og under optimale betingelser udskifter 10 pct. af deres kropsvæv per dag alene til stofskiftet. En detaljeret viden om stofskifteprocesserne er afgørende for, at vi på sigt kan blive bedre til at forudse, hvordan landbrugspraksis påvirker samspillet mellem planter og mikrolivet.

Rødder og organisk stof

Planterødder kan i et vist omfang optage små organiske stoffer, som sukker og aminosyrer fra den omgivende jord. Vi undersøgte i et forsøg med hvede og grøngødning, hvor meget af røddernes organiske stof, der stammer fra optagelse af organisk stof fra grøngødningen. Resultaterne viste, at kun en meget lille del (under 1 pct.) af rødderne organiske stof stammer fra direkte optagelse af organisk stof fra jorden. Derimod viste resultaterne, at rødderne i høj grad forsyner mikrolivet i jorden med energi og brændstof i form af fotosyntetisk organisk stof, der udskilles fra rødderne og omsættes i jorden. Så planterne er ikke blot passive forbrugere af vand og mineralske næringsstoffer, men bidrager aktivt med til at stimulere mikrolivet og frigivelse af næringsstoffer.

Artiklen blev oprindeligt bragt i Økologisk Jordbrug nr. 379