Afgræsningsforsøg Rugballegaard 2006
- opgørelse af fodring og mælkeproduktion

Af Troels Kristensen, DJF

Som led i FØJOprojektet ORGMILKQUAL er der på den økologiske forsøgsstation Rugballegård gennemført et afgræsningsforsøg med græsblandinger iblandet store mængder markant forskellige bælgplanter (hvidkløver, rødkløver, lucerne) og cikorie, som grundlag for at se på

• køernes produktion ved afgræsning
• køernes græsoptagelse og selektion under afgræsning
• mælkens indhold af smags- og aromastoffer
• mælkens smag
• afgrødernes produktion, næringsstofsammensætning og foderkvalitet

I det følgende præsenteres resultaterne heraf på køernes produktion.

Resultater

Afgrøden blev afgræsses af 48 køer fordelt på 4 hold i 3 perioder (maj, juni og august) af 14 dage. Før afgræsningen startede blev afgrødemængden fastlagt og arealet i hver fold tilpasses, ved tværhegn, således at der var samme græstilbud pr ko i alle folde. Græstilbuddet (tabel 1) på i gennemsnit 1605 kg tørstof pr ha blev fastlagt ved afklipning i jordhøjde, hvorfor der faktiske tilbud pr ko var lavere. I gennemsnit var der 0,25 ha pr ko, svarende til et afgrødetilbud over stubhøjde på ca. 250 kg ts pr ko. Det høje tilbud skulle sikre at køerne kunne selektere i afgrøden, således at netop de græsarter som køerne foretrak kom til at udgøre en betydende andel af rationen. På stald blev køerne tildelt en ration bestående af 6 kg havre og 1kg hø dagligt, ligeligt fordelt over to fodringer umiddelbart efter malkning. Hø blev tildelt for at modvirke risiko for trommesyge ved afgræsning på de meget bælgplanterige marker. Køerne var på græs i ca. 20 timer dagligt.

Forsøget blev gennemført efter planen og alle dyr som blev indsat på forsøgsbehandlingerne gennemførte uden bemærkninger. Der blev ikke observeret tilfælde af trommesyge eller andre fordøjelsesforstyrrelse. Fodertildelingen på stald var stabil både indenfor og mellem de tre forsøgsperioder. Som det ses i tabel 1 udgjorde forsøgsarterne over halvdelen af afgrødetilbuddet i tre af de fire udsåede blandinger. Lucerne udgjorde en væsentlig mindre del, kun 26% af afgrødetilbuddet. Mælkeydelsen var på samme høje niveau (31,5 kg) uanset hvilken type af græsblandinger som køerne afgræssede. Mælkens indhold af fedt og protein var ligeledes upåvirket af typen af græsblanding, dog med en tendens til højere fedtindhold i mælken fra køer der afgræssede cikorie end fra de tre øvrige typer. Ikke overraskende var der et markant lavere indhold af urea i mælken fra køerne der afgræssede cikorie, som et resultat af en lavere protein koncentration i cikorie i forhold til de tre bælgplanter.

Tabel 1. Mælkeydelse og mælkens sammensætning ved afgræsning af fire forskellige typer græsblandinger med højt indhold af henholdsvis hvidkløver, rødkløver lucerne eller cikorie.

Afgræsning suppleret med 6.2 kg tørstof på stald

Perspektiver

Ovenstående er første lille del af mange forskellige aktiviteter, hvorfor der ikke kan drages nogle egentlige konklusioner. Forsøget understreger det betydelige potentiale for mælkeproduktion der generelt er ved afgræsning, og at der ud fra den opnåede mælkeydelse er mulighed for at afgræsse afgrøder med betydende andele af f.eks. lucerne eller cikorie. Det er uvist om tildelingen af srtukturfoder, ca. 1 kg kløvergræshø, har haft afgørende indflydelse på den opnåede produktion og ikke mindst køernes sundhed. Det er derfor et at de spørgsmål som skal undersøges nærmere, idet tidligere erfaringer antyder at afgræsning af tilsvarende bælgplanterige afgrøder kan påvirke køernes sundhed negativt.

Erfaringerne fra forsøget viste desuden at ønskerne til en ensartet afgrøde over sæsonen og ikke mindst en hensigtsmæssig udnyttelse af afgrødeproduktionen kræver at afgræsningssystemerne tilpasses afgrødetypen.