Bedre sædskifter med dybe rødder

Efterafgrøder med dybe rødder kan genbruge kvælstof, som blev nedvasket året forinden

Af Kristian Thorup-Kristensen, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Århus Universitet

Korsblomstrede afgrøder med lang vækstsæson kan opnå meget stor roddybde og optage kvælstof fra mere end 2 meters dybde i jorden. Men også andre afgrøder har denne evne. Lang vækstsæson er vigtig for udviklingen af dybe rødder, og fx vinterhvede kan nå en roddybde på 1,5 til 2 meter – svarende til næsten dobbelt så dyb rodvækst som vårhvede eller vårbyg.

At nogle afgrøder og efterafgrøder kan optage kvælstof fra stor dybde i jorden er vigtigt. Men det er jo især vigtigt at vide, hvordan planterne i et sædskifte kan bruges til at fastholde kvælstof til afgrøderne og nedsætte udvaskningen. Det er klart, at afgrøder med dyb rodvækst især kan gøre gavn, når der findes meget kvælstof i dybe jordlag, - men hvornår gør der så det?

Kvælstof i underjorden

I et forsøg har vi studeret 3-årige afgrødeforløb, hvor vi har kombineret afgrøder med forskellig roddybde i 10 kombinationer. Vi startede forløbet med at nedpløje en kløvergræsafgrøde, så der blev frigivet en stor mængde kvælstof. Vi fulgte så nedvaskning eller udnyttelse af denne pulje af kvælstof over de næste 3 år, og vi undersøgte, hvordan det blev påvirket af de forskellige afgrødekombinationer. Som den ene yderlighed dyrkede vi 3 år i træk uden afgrøder med dyb rodvækst, men vi havde også kombinationer hvor der blev dyrket afgrøder med meget dyb rodvækst i et eller to af de tre forsøgsår.

Dyrkning af en eller to dybrodede afgrøder i et afgrødeforløb reducerede nitratindholdet i underjorden voldsomt igennem forsøgsperiode. Målt i efteråret, hvor der er stor risiko for kvælstofudvaskning, indeholdt underjorden i gennemsnit 89 kg nitrat-N/ha i forløbet uden dyb rodvækst. I forløbet med den bedste afgrødekombination lå indholdet på kun 10 kg nitrat-N/ha.

Kvælstof, der blev efterladt i øvre jordlag om efteråret, blev igennem forsøget typisk vasket ca. 1 meter dybere ned i jorden inden næste vækstsæson, så meget af det fandtes i 1-2 meters dybde næste forår. Når nedvasket kvælstof findes netop i denne dybde, har det stor betydning, hvilken afgrøde man vælger at dyrke. Mange afgrøder har roddybder på højest ca. 1 meter, og for dem er det dybtliggende kvælstof allerede tabt. Men nogle afgrøder kan gå dybere, og optage meget af det nedvaskede kvælstof.

Konklusionen er altså at under de jord og vejrforhold vi har arbejdet under, altså en JB5-JB6 i Årslev på Fyn, har man faktisk en god chance for at udnytte kvælstof som blev ”udvasket” året før. I dette forsøg havde hvidkål rodvækst til langt over 2 meters dybde og kunne effektivt udnytte dybtliggende kvælstof på denne måde.

Brug af efterafgrøder

Det er jo langt fra altid realistisk at dyrke en hovedafgrøde med dyb rodvækst, hver gang der er brug for det til at optage kvælstof fra dybe jordlag. Det kan dog stadig være muligt at udnytte meget af det dybtliggende kvælstof ved hjælp af en efterafgrøde. Hvis det dybtliggende kvælstof ikke udnyttes i løbet af sommeren, viser resultaterne, at det normalt bliver liggende hvor det er, så kan der i efteråret etableres en efterafgrøde med dyb rodvækst, kan den stadig nå det dybe kvælstof. I forsøget viste både olieræddike og cikorie meget dyb rodvækst, og de kan begge bruges til dette formål.