Økologisk jordbrug som refugium for biodiversitet

Effektiviseringen af jordbruget har haft en række omkostninger for mangfoldigheden i natur og landskab: Markerne er blevet større, småbiotoper er forsvundet, afgrøderotationen er blevet mere monoton og sprøjtemidlerne er blevet så effektive, at markerne kan holdes helt fri for ukrudt.

Industrialisering blev udviklingen kaldt, da den tog fart i 60'erne og 70'erne; og det var bl.a. som en protest mod industrialiseringen at økologisk jordbrug udviklede sig fra begyndelsen af 1980'erne. Den økologiske bevægelse vedtog et "avlsgrundlag", som skulle sikre, at der i den økologiske drift blev taget "størst muligt hensyn til natur og miljø". Ideen var så at udbredelsen af økologisk jordbrug i sig selv ville give en rigere og mere mangfoldig natur. Et økologisk landbrug skulle med andre ord fungere som et fristed, et refugium, for den naturlige flora og fauna.

Økologisk jordbrug har på mange områder udviklet sig langt mere og på en anden måde end de første økologer forestillede sig. Økologisk jordbrug udgør i dag omkring syv procent af landbrugsarealet og der er realistiske forventninger om fortsatte stigninger. Økologisk jordbrug har dermed stigende betydning for den biologiske mangfoldighed i landbrugslandskabet. Spørgsmålet er imidlertid, hvor stor effekten af økologisk drift rent faktisk er. Det spørgsmål skal et nyt forskningsprojekt give nogle svar på.

Hvor godt er økologi for naturen

I de seneste år er der sket betydelige ændringer indenfor økologisk jordbrug. På linie med udviklingen i det konventionelle jordbrug er der blevet færre, men ofte større og mere specialiserede bedrifter. I samme tidsrum er der også sket en anselig udvikling inden for afgrøder, teknologi og dyrkningsmetoder, hvilket udnyttes på nogle bedrifter. I praksis kan man derfor finde store forskelle i driften på økologiske landbrug. På nogle landbrug er der sket en intensivering af produktionen, mens andre fastholder en mere ekstensiv drift.

- Både for samfundet og for det økologiske jordbrug er det vigtigt at vide hvorledes intensiveringen af produktionen påvirker det økologisk jordbrugs funktion som refugium for biodiversitet, siger seniorforsker Liselotte Wesley Andersen fra Danmarks Miljøundersøgelser, som leder det ny projekt.

- Den måde, som landbrugsdriften foregår på, har stor betydning for biodiversiteten. En mere præcis viden vil eksempelvis gøre det muligt for samfundet at fremme driftsformer, som har en særlig positiv indflydelse på biodiversiteten. Samtidig får den enkelte økolog et grundlag for at tage stilling til hvilket naturindhold, der skal være på bedriften. Endelig får det økologiske jordbrug et dokumenteret grundlag for at markedsføre sig selv i forhold til naturindhold, siger Liselotte Wesley Andersen.

Det sidste afhænger dog af, hvor stor forskel der rent faktisk er mellem et økologisk jordbrug og et konventionel jordbrug. Og det er netop noget af det projektet skal belyse.

– Vi ved faktisk ikke helt hvad forskellen er, forklarer Liselotte Wesley Andersen. - De eksisterende undersøgelser er af ældre dato og de er udført på ekstensive, økologiske brug. Der mangler derfor undersøgelser af hvordan situationen er nu og hvorledes nye produktionsmetoder påvirker biodiversiteten.

Fem delprojekter

Biodiversitet er en ret kompleks størrelse at måle på – for nu at sige det mildt. De overordnede spørgsmål i projektet skal derfor besvares ved hjælp af fem mindre delprojekter, hvis resultater samles i et synteseprojekt.

Ensartet eller forskelligartet

I det første delprojekt gennemføres en landsdækkende undersøgelse af det økologisk jordbrugs rolle for landbrugslandskabernes diversitet og mulighederne for aktivt at anvende økologisk jordbrug som et middel til at skabe større biodiversitet.

Forskningsleder Tommy Dalgaard fra Institut for Jordbrug og Miljø ved DJF fortæller, at forskergruppen vil tage en række nyudviklede analysemetoder i brug for at undersøge det økologiske jordbrugs struktur, diversitet og intensitet (se boks 1).

Undersøgelserne bygger på helt nyudviklede digitale billedbehandlingsmetoder, som gør det muligt at analysere satellitbilleder og ortho-flyfotos af landbrug og landskaber. Billedbehandlingen giver bogstaveligt talt et billede af diversiteten både på det enkelte landbrug og i et givet område.

- Ved at sammenholde billederne med registerdata kan vi identificere de økologiske gårde og vi kan sammenligne dem med konventionelle landbrug, fortæller Tommy Dalgaard. - Dermed får vi et grundlag for at sige noget om i hvilken grad det moderne økologiske jordbrug bidrager til biodiversitet.

Undersøgelserne giver også mulighed for at sammenligne store økologiske bedrifter med små bedrifter. Små bedrifter er typisk mere diverse end større bedrifter, og projektet vil undersøge i hvor høj grad dette er tilfældet inden for økologisk jordbrug.

Endelig vil undersøgelserne af strukturen kunne fortælle, hvorvidt de økologiske landbrug kan virke som korridorer, der sikrer biodiversiteten.

Grundlag for liv

En ekstensivt dyrket mark er blandt andet kendetegnet ved et lavt næringsstofniveau og en forholdsvis åben afgrøde. Det giver et helt andet mikroklima i bunden af afgrøden, og der er typisk en anden og større ukrudtsflora i forhold til en intensivt dyrket afgrøde. Dette giver igen grundlag for flere insekter, flere fugle og flere pattedyr.

I en del af projektet undersøges ukrudt-insekt fødekæder i to afgrøder i økologiske marker, der dyrkes hhv. ekstensivt og intensivt. Forskerne, som kommer fra Afdelingen for Terrestrisk Økologi ved Danmarks Miljøundersøgelser vil sammenligne resultaterne med resultater fra tilsvarende konventionelle marker.

Undersøgelsen vil vise om der er mere ukrudt og mere ukrudts-baseret føde tilgængelig for markens dyreliv i en økologisk dyrket afgrøde sammenlignet med en konventionel.

Hegn og markkanter som fødekilde

Forskerne vil også undersøge om forskellene i plantediversitet mellem hegn på økologiske og konventionelle brug også afspejler sig i blomstringsperiodens længde, antallet af blomster, pollenproduktionen og mængden af ukrudtsfrø, der er tilgængelige for dyrelivet. Flere sammenlignende undersøgelser af floraen i hegn og markkanter på hhv. økologiske og konventionelle brug tyder på at navnlig pesticidanvendelsen på de konventionelle brug er årsag til at der er færre plantearter disse steder.

Godt med mus

Det kan være kedeligt at have fået mus, men hvis man er en ræv eller en musvåge er det nok rigtigt godt. Mus er nemlig det basale fødegrundlag for mange rovdyr og –fugle; og forskere fra Naturhistorisk Museum i Århus vil derfor se nærmere på mus i henholdsvis økologiske og konventionelle marker.

Indledningsvis vil forskerne undersøge hvor mange mus, der rent faktisk er – ikke kun på økologiske og konventionelle marker, men også på i forskellige typer afgrøder, som dyrkes i forskellige dyrkningssystemer. Resultaterne skal bruges til et naturkvalitetsindeks, der for smågnavernes vedkommende kan belyse forskellene mellem dyrkningssystemer på forskellige brug.

Forskerne vil også undersøge hvorledes musene spreder sig fra de økologiske marker og hegn til konventionelle naboområder. Bl.a. vil de undersøge betydningen af større og mindre naturområder inden for brugene og betydning af levende hegn, grøfter m.m. og det vil foregå dels ved mærkning af dyr, dels ved at følge dyr med radiosendere.

Herudover vil der blive foretaget indsamlinger af dyr for at få fastlagt arternes forplantning og overlevelse under forskellige dyrkningssystemer. På genetisk niveau vil der for en enkelt art, almindelig markmus blive indsamlet vævs- eller blodprøver af dyrene til DNA-analyser.

Økologiske jordbrug som genetisk ressource for arter i det agrare landskab

Hvis hypotesen om at økologiske jordbrug er refugier for biodiversitet holder, er de måske ikke kun refugier for de enkelte dyr og planter, men også refugier for den genetiske diversitet inden for arterne.

Anvendelsen af pesticider i konventionelt jordbrug forårsager nemlig hyppige og gentagne lokale episoder af uddøen og rekolonisering for ukrudt og insekter. Det påvirker fugle og små pattedyr, der lever af insekterne. Antagelsen er at hegn, markkanter og økologiske marker fungerer som "øer" og "korridorer" for den vilde flora og fauna.

Forskere fra Afdelingen for Vildtbiologi og Biodiversitet, ved Danmarks Miljøundersøgelser vil i den forbindelse tage ud på økologiske brug og undersøge den genetiske diversitet og populationsstrukturen hos en række vilde arter for derigennem at belyse betydningen af økologiske brug som refugium for arter og som genetisk ressource. Undersøgelserne vil fokusere på agerhøne, markmus, og en art af løbebiller.

Syntese af viden om det økologiske jordbrugs rolle som refugium og biologisk ressource

Afslutningsvis vil informationerne fra de forskellige delprojekter blive samlet. Den overordnede betydning af økologisk landbrug for den vilde flora og fauna i landskabet bliver undersøgt ved at skabe et sæt model-landskaber. Dette gøres ved at benytte resultaterne om dyrknings-intensitet på de økologiske landbrug og deres fordeling samt resultaterne om arternes økologi, genetiske mønstre og artsdiversitet.

Gennem en modellering syntetiseres informationen til et indeks, der beskriver de økologiske jordbrugs evne til at bære en række vilde plante- og dyrearter. Det nye indeks vil bl.a. kunne anvendes til at bestemme hvilke scenarier, der giver et optimalt vildtpotentiale. Indekset vil også kunne "måle" naturkvalitet ved at estimere hvor meget økologiske brug bidrager til værdien af landskabet for en række dyr og fugle, som lever i model-landskabet. Det vil eksempelvis give en økologisk landmand mulighed for at vurdere, hvorledes alternative driftsmæssige beslutninger påvirker biodiversiteten på bedriften.