Sammendrag af resultater

For at sikre en fortsat udvikling af systemer til søer på friland, er der behov for at afdække systemernes miljøpåvirkning. Derudover er der behov for at afdække, hvordan næringsstofudnyttelsen kontrolleres og styres i systemerne, så der opnås højst mulig udnyttelse af næringsstoffer. Problemstillingerne er belyst, dels ved resultater fra private gårde for at beskrive faktiske forhold, og dels ved modelberegninger for at udpege potentielle styringstiltag. Resultaterne fra de private gårde viser højere næringsstofniveau for foldarealerne end forudsat i regelgrundlaget for frilandssohold. Dette skyldes primært et højere foderforbrug. En anden årsag er manglende tilpasning af markplan til øget græsareal i forbindelse med besætningsudvidelse. Modelberegningerne viser, at det ved at sænke foderniveau, proteinindhold i foder eller belægning, er muligt at sænke næringsstofniveauet betydeligt. Ændringer i produktionsomfang per dyr har derimod meget begrænset indflydelse på næringsstofoverskud. Resultaterne fra de private gårde viser desuden, at kvælstofoverskuddet for den samlede markdrift er sammenligneligt med andre bedrifter. Dette skyldes, at græsarealet udgør en mindre del (10-30%) af gårdens samlede sædskifte.

En anden indsats har været sikring af græsdækket jord. Niveauet af græsdække afhænger af bl.a. etablering, tidspunkt for ibrugtagning, dyregruppe, belægning, tildeling af fyldende foder, oprodning samt årstid. Derudover har valget af græsblanding tilsyneladende stor betydning. Der arbejdes således videre med sammenligning af forskellige græssers egnethed.

Vi kvantificerede den rumlige og tidslige dynamik mht. uorganisk N i jorden, ammoniakfordampning, denitrifikation og nitratudvaskning fra udendørs sohold på tre private brug. Fra folde med diegivende søer blev målt væsentlige N-tab, især i nærheden af fodringsstedet. Brutto ammoniak emissionsrater varierede mellem 0,08 og 1,26 kg N/ha pr. dag og forøgedes med dyretætheden og N-indtagelsen i foder. Denitrifikationsraten var som gennemsnit 0,52 kg N/ha om efteråret efter sommerafgræsning med diegivende søer og 0,10 kg N/ha pr. dag i det efterfølgende forår. Den samlede nitratudvaskning under afgræsning og i det følgende år var 126-276 kg N/ha. Imellem 81 og 100% af N-input i foder til foldene kunne genfindes i fravænnede smågrise (44%), som ammoniakfordampning (13%), som denitrifikation (8%) eller som nitratudvaskning (16-35%). Den nødvendige udvikling mod en højere N-udnyttelse i udendørssystemer inkluderer ændringer i management henimod lavere belægning og reduktion af N i fodertildelingen. Desuden skal en mere jævn fordeling af næringsstofferne på marken opnås ved at manipulere dyrenes gødningsadfærd.

Projektets publikationer