Sammendrag af resultater

Projektets forløb

Projektet er gennemført ved registreringer i de produktionsbesætninger som er beskrevet nedenfor. 4 af bedrifterne har været en del af Studielandbrugene.

Bedriftsbeskrivelse:

Gård nr. 1 (indtil 1. januar 1999)
Produktionsomfang: 240 søer, 3.000 producerede slagtesvin, 1.000 smågrise solgt ved 30 kg.
Historie: Jorden blev omlagt til økologisk drift i 1987. Svineproduktionen blev drevet helt konventionelt frem til 1993, hvor søerne blev lukket på friland. Først i 1997 blev svineproduktionen omlagt til økologisk drift.
Jord: 67 ha, Afgrøder 1997: Vårbyg (helsæd), industrigræs (alm. rajgræs og kløvergræs), kartofler, gulerødder, byg-ært (helsæd), vårhvede, græs (afgræsning).
Folde/Bygninger: Fællesfarefolde, udendørs løbe-/drægtighedsfolde (1997). Smågrise opstaldet i kenneler med udeareal. Slagtesvin på stald i strawflow stier med adgang til udendørs løbegård.
Holddrift: Ugedrift

Gård nr. 2
Produktionsomfang: 70 søer, 1.300 producerede slagtesvin.
Historie: Jorden er omlagt til økologisk drift, og svineproduktionen blev omlagt i 1997.
Jord: 65,1 ha, heraf 13,8 ha vedr. græs. JB 4. Afgrøder : Vinterrug (helsæd), vårbyg (modenhed), byg-ært (helsæd og modenhed), kløvergræs (afgræsning) og kartofler.
Folde/bygninger: Enkeltfarefolde, udendørs løbe-/drægtighedsfolde. Smågrise indsættes direkte i slagtesvinestald. Slagtesvin på dybstrøelse med adgang udeareal.
Holddrift: 3-ugers drift

Gård nr. 3 (indtil 1. januar 2000)
Produktionsomfang: 60 søer, 1.000 producerede slagtesvin.
Historie: Jorden er omlagt. Svineproduktionen omlagt til økologisk drift i 1998.
Jord: 47,4 ha, JB 1+3. Afgrøder: Vårbyg (modenhed), kløvergræs, byg-ært (helsæd), vårhvede, markært, havre Folde/Bygninger: Enkeltdyrsfarefolde, indendørs løbeafd. Udendørs drægtighedsfolde. Slagtesvin på dybstrøelse med adgang til udearealer.
Holddrift: 3-ugers drift

Gård nr.4
Produktionsomfang: 300 søer, 3.000 producerede slagtesvin samt salg af smågrise ved 30 kg.
Historie: Jorden er omlagt til økologisk drift, og svineproduktionen blev omlagt i 1997.
Jord: 184 ha, heraf 94 ha vedv. græs. JB 1. Afgrøder: Vårbyg (helsæd og modenhed), byg-ært (helsæd), grønrug, markært, kartofler, lupin, triticale
Folde/bygninger: Enkeltfarefolde, indendørs løbeafdeling (KS). Udendørs drægtighedsfolde. Slagtesvin på dybstrøelse med adgang til udeareal.
Holddrift: 3-ugers drift

Den 1. januar 1999 ophørte samarbejdet med en af de deltagende bedrifter (bedrift nr. 1) på grund af vanskeligheder med at få gennemført for projektet essentielle registreringer. Herved stod den information, som kunne opnås ved de gennemførte registreringer, ikke mål med indsatsen. Der blev taget kontakt til en ny besætning som har erstattet den tidligere:

Gård nr.5 (fra 1. januar 1999)
Produktionsomfang: 60 søer, 1.100 producerede slagtesvin samt salg af smågrise ved 30 kg. 6.000 æglæggende høns.
Historie: Jorden blev omlagt til økologisk drift i 1997, mens svineproduktionen blev omlagt i 1998.
Jord: 73 ha, heraf 38 forpagtet. JB 1+3
Folde og bygninger: Enkeltdyrs farefolde, indendørs løbeafd. Indendørs-/udendørs drægtighedsafd. Grise fravænnes direkte ind i slagtesvinestalden, som er indrettet med dybstrøelse og åbne sider.
Holddrift: 3-ugers drift.

Den 1. februar 2000 ophørte gård nr. 3 som projektdeltager. Gårdens ejer ønskede ikke længere at drive landbrug, og gården blev solgt til en økologisk mælkeproducent.

Produktionsresultater fra 1997 (gård 1,2,3,4), 1998 (gård 1,2,3,4),1999 (gård 2,3,4,5) og 2000 (gård 2,4,5)

Det fremgår af tabellen, at der i Danmark har været god mulighed for at gennemføre en økologisk svineproduktion med stabile produktionsresultater i soholdet. Sammenlignet med den traditionelle produktion, og når man tager højde for at fravænningsalderen er 7 uger, ligger de viste nøgletal overordnet på et acceptabelt niveau. Dog er der enkelte nøgletal fx faringsprocent, spildfoderdage og dødelighed indtil fravænning, som er under det acceptable niveau.

Alle besætninger ændrede deres fravænnings procedure fra at indsætte pattegrisene i en smågrisestald til at indsætte pattegrisene direkte i slagtesvinestalden. Dette kan ses af den faldende vægt ved indsættelse. Dette har naturligvis indflydelse på den daglige tilvækst, som herved reduceres. Det fremgår af resultaterne at slagtevægten også er faldet i 2000. Dette er en følge af den begyndende eksport af økologisk svinekød til især UK, som ikke ønsker så tunge grise, som normalt afsættes på hjemmemarkedet. Både den lave indsættelsesvægt og den lavere slagtevægt, har ligeledes betydning for foderudnyttelsen, som herved bliver forbedret. Den lavere slagtevægt er sandsynligvis også årsagen til den stigende kødprocent, som dog sammenlignet med den kødprocenten for traditionel produktion fortsat er noget lavere. (59,8 vs.59,2).

Den 24.08.2000 trådte de fælles EU-regler vedr. den økologiske animalske produktion i kraft. Det havde en række konsekvenser for den økologiske svineproduktion i Danmark. Med udgangspunkt i projektet er der beregnet følgende økonomiske konsekvenser:

Til sammenligning blev der i uge 44 1998 og i uge 40 1999 gennemført en beregning af produktionsomkostningerne i den økologiske produktion. Resultaterne er vist i tabel 4.

Som det fremgår af tabel 3 og 4 er der, med vedtagelsen af de fælle EU regler, øgede krav til indtjeningen i den økologiske svineproduktion. Produktionsomkostningerne er således steget med kr. 2,40 pr. kg kød fra uge 40 i 1999 til uge 48 i år 2000. Stigningen skal især ses i lyset af stigende foderomkostninger, og i den lavere slagtevægt, som betyder færre kilo at fordele omkostningerne på. Der er i de nugældende beregninger ikke indregnet øgede omkostninger til staldsystemer, idet de etablerede producenter har fået en overgangsperiode på 10 år. De øgede omkostninger til staldsystemer og omkosningerne ved 100 procent økologisk fodring er de væsentligste årsager til at 0-punktsprisen øges med yderligere kr. 3,20 efter 2005.

Der har udover de overfor beskrevne registreringer været gennemført afprøvninger/ udvikling af problemområder indenfor den økologiske svineproduktion. Afprøvningerne har omfattet følgende:

• Anvendelse af store mængder helsædsensilage til søer og slagtesvin
  
  
• Anvendelse af kogte kartofler som grovfoder til slagtesvin
  
  
• Udvikling af udstyr til tildeling/håndtering af grovfoder til søer og slagtesvin
  
  
• Udvikling og optimering af staldanlæg til økologisk slagtesvin
  
  

Med udgangspunkt i projektet, er der igangsat afprøvninger af alternative foderblandinger, herunder anvendelsen af grøn ribbemix, og anvendelse af lupin type E101 som proteinkilde til slagtesvin.

Resultater og erfaringer i projektet anvendes i vid udstrækning til fastsættelse af den beregnede notering for økologiske smågrise, samt i ”Temagruppe – frilandss- og økologisk svineproduktion”, som består af 16 konsulenter, primært svineproduktionskonsulenter.

Projektets publikationer