Sammendrag af resultater

Projektet bestod af 3 dele, hvede, havre og kartofler:

Delprojekt hvede (IV.4.1)
Strategisk fysiologisk og genetisk undersøgelse af udvalgte mekanismer for forsvar mod ukrudt, insekter (bladlus) og sygdom (stinkbrand) i hvede, deres sammenhæng med hinanden, og med bagekvalitet af kornet. I hvert laboratorium skulle de samme genotyper undersøges, så vidt muligt en population af linier fremstillet fra en udvalgt krydsning. Forældrepar, som havde forskellig allelopatisk effekt, skulle udvælges og testes for insektresistens, bagekvalitet og sygdomsresistens. Hvis ingen af disse populationer var egnede, ville andet forsøgsmateriale blive benyttet, men projektets resultater ville i så fald blive af mere foreløbig karakter.

Forløb:
Der blev etableret en segregerende population af DH-linier fra en krydsning af sorterne Chul og Club. Det lykkedes dog ikke, som forventet at teste den indenfor dette projekt. Midlerne til testning var opbrugt til metodeudvikling og sortsscreening, inden materialet fra krydsningen var klar til at teste.

En lang række sorter og accessioner af hvede blev testet for allelopatisk effekt på rajgræs og fuglegræs, og der blev vist signifikante forskelle mellem sorterne, men kun i få tilfælde forskel i effekten på de to ukrudtsarter. Dose-response kurven af relevante stoffer (DIMBOA og vanillinsyre, 4-hydroxybenzoesyre, ferulasyre og p-kumarsyre) blev bestemt på 15 forskellige ukrudtsarter ved måling af rodspirernes længde, og viste store forskelle i følsomhed mellem arter og stoffer. Den målte udskillelse af de ovenfornævnte stoffer er langt mindre end forventet, og der kunne ikke konstateres korrelation mellem alleopati, forekomst af DIMBOA og resistensniveau mod stinkbrand i 21 sorter, som omfattede nogle med høj og nogle med lav allelopatisk evne. For bladlus er der ingen data, fordi forsøgene mislykkedes. Forskelle i karakterer relateret til bageekvalitet er så store, at dette skal tages i betragtning ved valg af dyrkningsmetode, sortsvalg og tilrettelæggelse af forædlingsstrategier, men der er ikke korrelation med de andre egenskaber.

Delprojekt havre (IV.4.2)
Anvendelsesorienteret undersøgelse af mulighederne for at dyrke havre i en kvalitet, der er egnet til fremstilling af havregryn. Planlagt indhold: Sammenligning af sorter og dyrkningsstrategier. Der er behov for store kerner, og for en biokemisk sammensætning som sikrer mod harskning.

Forløb:
Forsøg med fire sorter og enkelt/dobbelt rækkeafstand viste, at en af de afprøvede sorter giver både god kvalitet og udmærket udbytte i et økologisk sædskifte med lavt smittetryk, selv om den ikke har nematoderesistens. Den gode kvalitet består i en passende og ensartet kernestørrelse til anvendelse i grynproduktion. Rækkeafstanden påvirker ikke kernestørrelsen signifikant.

Delprojekt kartofler (IV.4.3)
Strategiskanvendelsesorienteret undersøgelse af kvaliteten af økologiske kartofler fra behandlingerne i projekt II.3.

Forløb:
Dyrkningsbehandlingerne gav mindre forskelle i sensorisk kvalitet, end mellem sorter og år. Dybstrøelse gav den bedste kvalitet, men et lavere udbytte. Ved gødskning med gylle var kartoflerne mere misfarvede og mindre gule på overfladen, kartoffelsmagen var mindre, bismagen lidt højere og kartoflerne var mere fugtige (vandende) i forhold til kartofler gødsket med dybstrøelse. Idet en del af de potentielle plantebeskyttende stoffer (coumariner og fenoliske syrer) er bitre, er disse også blevet målt, og resultaterne sammenlignet med de sensoriske undersøgelser. Højest indhold var i nogle af de prøver, der blev dyrket med dybstrøelse, og de havde også den bedste smag.

Projektets publikationer