 |
Ægproduktionssystemer
Interessen for økologisk fjerkræproduktion har i Danmark været stærkt stigende i de seneste år. Interessen har været hjulpet godt på vej af den udbredte uvilje mod burægproduktion. Økologisk hønsehold er imidlertid ikke uden problemer. I nogle tilfælde kan der være problemer med dyrenes sundhed og velfærd.
De vigtigste problemer i økologisk fjerkræproduktion er fjerpilning, kannibalisme og parasitinfektioner. Løsningen på disse problemer peger i flere retninger. Det avlsmateriale, der er tilgængeligt for de økologiske avlere, er ikke særlig velegnet, fordi hønsene øjensynlig har mistet dele af de arvelige egenskaber, der er vigtige for, at de kan fungere godt i et økologisk produktionssystem. I projektet søgte man løsningen, dels ved at screene de tilgængelige racer/linier, der var til rådighed, for at udpege de mest velegnede, dels gennem udvikling af avlsmetoder at finde avlsværktøjer, der kan udvikle den rigtige økohøne.
Herudover var der en række driftsmæssige forhold, som man forventede ville kunne forbedre den velfærdsmæssige del, og dermed også medvirke til en bedre, og navnlig mere sikker produktion af økologiske æg. I projektet tog man spørgsmålet om parasitinfektioner op i relation til fodringsteknik, belægningsgrad og foldskifte, samt alternative behandlingsmetoder.
Forskellige forhold i opdrætningsperioden blev belyst, især med sigte på at reducere fjerpilning og kannibalisme. Her fokuserede man på betydningen af opdræt i økologiske omgivelser kontra konventionelle, herunder tidspunktet for kyllingernes adgang til udearealer, samt lysintensiteten.
På det ernæringsmæssige område har der været udtrykt bekymring for, at et økologisk foder har et for lavt indhold af aminosyren methionin - dette spørgsmål blev også inddraget i undersøgelserne.
Projektets resultater
Projektets publikationer
Projektnummer og titel
Projekt II.6 Ægproduktionssystemer
Projektleder
Poul Sørensen, Danmarks JordbrugsForskning, Forskningscenter Foulum, Postboks 50, 8830 Tjele. Tlf.: 8999 1303, fax: 8999 1300, e-mail: Poul.Soerensen@agrsci.dk
Projektdeltagere
Jørgen B. Kjær og Sanna Steenfelt, Danmarks JordbrugsForskning
Anders Permin, Peter Nansen og Allan Roepstorff, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole
|