 |
Sammendrag af resultater
Projektets mål var at bidrage til forbedrede muligheder for økologisk grønsagsproduktion i Danmark. I projektet har vi arbejdet med 4 underprojekter med hvert sit emne:
a) Grøngødning og efterafgrøder
Mangel på N er en af de vigtigste faktorer, der begrænser udviklingen af økologisk grønsagsproduktion og planteproduktion generelt. Vi har arbejdet med efterafgrøder og grøngødning, der etableres efter høst af en hovedafgrøde. Vi fandt, at grøngødning, der blev etableret sidst på sommeren, kan bidrage med betydelige mængder N til den følgende afgrøde, og forbedre dybdefordelingen af det tilgængelige N i jorden. Den forbedrede dybdefordeling var specielt værdifuld forud for afgrøder som løg og salat, der har overfladisk rodsystem. Måling af rodvækst på 5 grønsagsarter viste meget forskellige rodvækstrater. Roddybden ved høst varierede fra kun 25 cm for løg til 100 cm for gulerod og tidlig kål; forskelle som er vigtige for optimal placering af grønsagsarterne i et sædskifte.
Også imellem efterafgrøder viste der sig at være store forskelle i rodvækst. De korsblomstrede arter havde den dybeste rodvækst, og de var i stand til at udnytte dybe jordlag, under 100 cm dybde, som andre efterafgrøder ikke kunne nå. Forskelle i rodvækst er afgørende for de forskellige efterafgrøders evne til at udtømme jorden og reducere N udvaskning.
b) Konservesærter
Konservesærter er en vigtig grønsagsafgrøde i Danmark. I økologisk dyrkning er ukrudt et alvorligt problem, men ukrudtet kan ikke bekæmpes med de metoder der bruges i andre grønsagsafgrøder. Vi har undersøgt mulighederne for at øge ærteafgrødens konkurrenceevne overfor ukrudt ved at øge plantetætheden og ved at vælge sorter med høj konkurrenceevne. Forøgelse af plantetætheden havde en klar effekt på konkurrenceevnen, og vi fandt signifikante forskelle imellem sorterne. Sorter med hurtig tilvækst i starten havde den bedste konkurrenceevne. I praksis betyder det, at sorter med store frø og normal bladtype ser ud til at være de bedst egnede til økologisk dyrkning.
c) Ukrudtsbekæmpelse
Håndlugning er meget omkostningskrævende i økologisk grønsagsproduktion. Problemet er størst i afgrøder med langsom etablering og lav konkurrenceevne. Vi har derfor undersøgt metoder til ukrudtsbekæmpelse i løg og porre. Målet var at finde optimale kombinationer af metoder til fysisk ukrudtsbekæmpelse, så der efterlades mindst muligt ukrudt i afgrøderækkerne. Metoder som frøpriming og gødningsplacering, der kan øge afgrødens konkurrenceevne, viste ikke nogen effekt på ukrudtsbekæmpelsen. Optimale kombinationer af flammebehandling, radrensning, ukrudtsstrigling eller børsterensning reducerede antallet af ukrudtsplanter, der blev efterladt i rækkerne med fra 40% til 90%, og det viste sig, at tidsforbruget til håndlugning blev reduceret tilsvarende.
d) Sædskiftesygdomme
Bælgplanter er vigtige afgrøder i økologisk dyrkning, da de er afgørende for N forsyningen i dyrkningssystemet. En af de faktorer, der begrænser dyrkningen af bælgplanter er sædskiftesygdomme; især ærter er følsomme. Vi har undersøgt muligheden for at reducere problemerne med rodsygdomme på ærter ved at dyrke efterafgrøder. Generelt reducerede efterafgrøder koloniseringen af ærternes rodsystem med Aphanomyces euteiches og forekomsten af rodsygdomme generelt. Samtidig blev koloniseringen med de gavnlige mycorrhizasvampe blev øget. Dette blev endda fundet efter korsblomstrede efterafgrøder som ikke opformerer mycorrhiza i jorden.
Resultaterne bekræfter, at efterafgrøder kan reducere forekomsten af sædskiftesygdomme. Resultaterne viser dog samtidig, at vi ikke kender nok til de sygdomshæmmende mekanismer til, at vi kan rådgive om, hvilke arter af efterafgrøder og hvilken dyrkningsmetode, der kan forventes at give den bedste effekt.
Projektets publikationer
|