Sammendrag af resultater

Solbær er en afgrøde med en kulturtid på 10-12 år. I projektperioden er planterne produceret, plantet ud og 1999 var 3. kulturår. 1999 var det første år, hvor der var et mindre udbytte.

I solbærrenes etableringsfase havde alle 5 solbærsorter en tilfredstillende næringsstofforsyning ved 4 forskellige dækafgrøder. Dog var indholdet af kvælstof i blade og jord, samt tilvæksten mindst i behandlingen med en enårig dækkultur bestående af rug og vikke. Sorten ’Ben Lomond’ havde et så kraftig angrebet af meldug og solbærbladgalmyg, at planterne voksede meget dårligt til. Derfor var der intet udbytte i ’Ben Lomond’ i 1999. De andre 4 sorter havde et udbytte fra 2-4 tons per ha, med ’Titania’ som den højst ydende sort. Der var ingen signifikante forskelle på udbyttet mellem dækkulturer.

Opstamning af solbærbuske for at lette den mekaniske renholdelse har reduceret tilvæksten af buskene. Dette har dog ikke påvirket udbyttet signifikant det første udbytteår.

Angreb af bladlus var mindre og angreb af skivesvamp var større i de opstammede ’Titania’ end i de almindelig formede buske. Årsagen er sandsynligvis en kraftigere vækst i de almindelige buske, men en tættere grenmasse i de opstammede buske. Den mekaniske renholdelse har fungeret bedre ved opstamning.

Hvis svovl bruges til bekæmpelse af skadevoldere i vækstsæsonen giver det større bladsvidninger og bladmisfarvninger når koncentrationen øges over 0-2-4-6-8 kg per ha. Der var ikke signifikante forskelle på udbytterne det første udbytteår. Der var en lille tendens til, at udbyttet blev mindre når svovldoseringen blev øget. Der var kun en ganske lille effekt af svovl mod meldug.

Gråskimmel i jordbær blev søgt reduceret ved at bruge dyrkningsteknik. Aftopning efter høst og langfingerharvning blev undersøgt i to sorter af jordbær (‘Senga Sengana’ og ‘Korona’). Selv om aftopning havde en positiv effekt på det salgbare udbytte, var der ikke signifikant udslag i forhold til angreb af gråskimmel, uanset om det afskårne bladmateriale blev fjernet fra marken eller ej. Fingerharvning havde især i ‘Korona’ en negativ effekt på udbyttet, men heller ikke her var der effekt på gråskimmelangreb. Det blev imidlertid demonstreret, at gråskimmelangrebsgraden øgedes med planternes alder. Derfor er udvikling af et korttidsdyrkningssystem vigtig i relation til gråskimmelbekæmpelse.

20 jordbærsorter blev i projektperioden vurderet for deres egnethed til økologisk produktion. Af alle sorter viste ‘Honeoye’ sig at være mindst modtagelig over for gråskimmel, og den anses derfor som en velegnet tidlig sort til økologisk produktion. I hovedsæsonen gav ‘Kent’ og ‘Cortina’ gode udbytter, om end de var moderat modtagelige for gråskimmel. I sensæsonen var ‘Symphony’ og ‘Pandora’ relativt højtydende, selv om de begge var modtagelige for bladpletsygdomme.

Totalt er der undersøgt 28 solbærsorter for deres egnethed til økologisk produktion. Af disse har det foreløbig vist sig at 'Titania' og 'Intercontinental' (BRi 831515-25) er de sundeste når det gælder svampesygdomme. 'Farleigh', som er resistent overfor knopgalmider, er desværre følsom for svampesygdomme og har givet lavt udbytte.

Der var signifikante forskelle mellem solbærsorter i indholdet af hydrocinnamiske syre derivater når planterne blev dyrket under økologiske forhold. Tidligt i vækstsæsonen var et højt niveau af caffeoyl-diquinic syre og coumaroyl-quinic syre korreleret med sygdomsmodstandsdygtighed i solbær. Målinger af indholdet af hydroxycinnamic syre kunne være et vigtigt redskab for at hjælpe med at vælge sunde solbærsorter egnede til økologisk produktion.

Projektets publikationer