Sammendrag af resultater

Delprojektet om Natur- og miljøscenarier formulerede 4 måder at omlægge 25% af et konkret værkstedsområde til økologisk jordbrug. I scenariet ”Mælk” var det fortrinsvis kvægbrug, der blev omlagt. Scenariet ”1997” var også domineret af mælkeproducenter, men med et tillæg af planteavlsbedrifter. Scenariet ”Planter/svin” omfattede udelukkende svine- og planteavlsbrug, og scenariet ”Selvforsyning” omfattede bedrifter i et udpeget SFL-område, som ikke måtte supplere produktionen med indkøbt foder. Der blev kun rapporteret foreløbige resultater, da den endelige rapport endnu var under udarbejdelse. Resultaterne pegede på en tendens til fald i kvælstofudvaskningen i hele området i tre scenarier, mens der var uklarhed m.h.t. det fjerde - ”Planter/svin”- scenariet. Belastningen med pesticider blev reduceret. I scenarierne ”Mælk” og ”1997”var reduktionen mindre end de forventelige 25%, mens den var 31% for svine- og plantebrug. Hvad angår jordforstyrrelser øgedes den andel af arealet, der ikke blev forstyrret med 35% og 21% i de to scenarier ”Mælk” og ”1997, mens øgningen for ”Planter/svin” var 10%, og for ”Selvforsyning” 15%. Ved omlægning af plante- og svinebrug øgedes samtidig arealet, der blev forstyrret mere end konventionelle kornafgrøder med maksimalt 6% af hele området. Udlægsmarker blev øget fra 8% af områdets samlede areal til 10 og 14% i de to mælkeproducentdominerede scenarier - og helt op til 18 og 19% af totalarealet i ”Planter/svin”- og ”Selvforsyning”-scenarierne. En særligt dybtgående analyse af lærkers levevilkår viste, at territorietæthed og produktion af unger var betydeligt større under økologiske end konventionelle driftsforhold, idet dog mekanisk bearbejdning også her viser visse negative træk.

Delprojektet om samfundsmæssige udviklingsprocesser og forudsætninger har vist, at økologiske landbrugere generelt har mere alternative attituder end landbrugere som helhed. Også de seneste omlæggere vælger den økologiske driftsform ud fra ønsker om hensyn til miljøet, om end der er stigende tilslutning til individuelle ønsker om faglig og personlig udvikling, samt i nogen grad også økonomiske hensyn. Der er et tydeligt holdningsmæssigt potentiale for vækst, idet de generelle holdninger i landbruget synes at blive mere alternative, ligesom økologisk jordbrug har vundet accept som dyrkningssystem. En international sammenligning viser, at statslig støtte bidrager til udviklingen i det økologiske jordbrug, men der er også brug for en bred institutionel opbakning fra private virksomheder og organisationer. I Danmark er opbakningen særligt stærk, idet der består en situation af kreativ konflikt/samarbejde mellem den økologiske sektor og generelle landbrugsorganisationer og fødevarevirksomheder – ikke mindst hjulpet på vej af Det Økologiske Fødevareråd. En formel økonomisk analyse har vist, at økologisk jordbrug udsættes for større og mere uensartede ændringer end det konventionelle, både i produktion og forbrug, hvilket i sig selv stiller store krav om bevidst udvikling af nye kvalitetsprodukter og information om produktionsprocesser.

I overensstemmelse med den formelle analyse viste den empiriske analyse af efterspørgselen efter økologiske fødevarer - på grundlag af litteraturstudier - at de centrale forudsætninger for ekspansion af det økologiske fødevaremarked er mærkningsordninger, salgskanaler, produktinnovation og markedsføring. Analysen bestod også af en omfattende økonometrisk estimation på basis af danske forbrugeres faktiske adfærd m.h.t. indkøb af fødevarer i 1997-98. Generelt viste priselasticiteterne sig at være høje – d.v.s. der er meget nær substitution mellem økologiske og konventionelle fødevarer. Derudover viste alle produktgrupper sig at være luksusvarer, da budgetandelen stiger med indkomsten. Forbruget af økologiske fødevarer afhænger både af forbrugernes egen alder, og af deres børns alder. Derudover viser der sig lavere prisfølsomhed i husstande med stort forbrug af økologiske fødevarer, end i husstande med lille forbrug. Modellen dannede endelig basis for nogle estimater af forbrugseffekten af forskellige prisfald på økologiske varer.

Delprojektet om metoder til udarbejdelse af scenarier for øget udbredelse af økologisk jordbrug dokumenterede forskellige scenariemetoder for landbrugets udvikling, der søgte at tage højde for radikalt andre udviklingsveje end dem, der kunne forudsiges med kvantitative værktøjer. Metoderne omfattede systematisk bearbejdning af vurderinger fra personer med forskellig former for ekspertise. Især Holland har rige erfaringer med disse metoder i formuleringen af landbrugspolitikken, hvor den har dannet grundlag for politisk at foretrække såkaldt præcisionslandbrug for økologisk. I Danmark inddrages erfaringerne fra Teknologirådets og Bichel-udvalgets analyser af økologisk jordbrugs fremtid. Erfaringerne fra delprojektet blev sammenfattet i skitsemæssige analyser af tre radikalt forskellige udviklingsveje for økologisk jordbrug – stagnation, vækst som forudset i Aktionsplan 2, og økologi som overvejende driftsform. Der blev arbejdet med usikkerhed på tre dimensioner: Balancen mellem miljø- og landbrugspolitik, markedets udvikling samt landbrugsstrukturen.

Projektets publikationer