Sammendrag af resultater

Projektet omfattede to forskningsaktiviteter, A og B:

Aktivitet A
Udvikling af forskellige jordbearbejdningsstrategier med speciel relevans for økologiske jordbrugere havde som hovedformål at udvikle og afprøve jordbearbejdningsstrategier, som er optimale for de specifikke forhold, der gør sig gældende i økologisk jordbrug.

Aktivitet B
Undersøgelser af jordfrugtbarhed havde som sit hovedformål at få en bedre forståelse af, hvorledes jorden som økosystem opbygger og vedligeholder en jordstruktur, der er optimal for dens funktion som vækstmedium, herunder effekten af forskellige driftsforanstaltninger.

Projektaktivitet A med udvikling af jordbearbejdningssystemer med særlig relevans for økologisk jordbrug har vist, at det er muligt at gennemføre en ikke-vendende primærbearbejdning af jorden. Metoden kræver yderligere undersøgelser, herunder inddragelse af andre metoder til løsning, og helst også under mere tørre sommerforhold. Imidlertid viser de nu indhøstede erfaringer, at den undersøgte metode giver udbytter, der selv i vækstår uden tørkestress er på højde med traditionelle pløjesystemer. De detaljerede studier af jordens egenskaber påviste bl.a., at en eksisterende pløjesål blev effektivt brudt og at dette havde gavnlige virkninger på rodvækst og antal rhizobiumrodknolde.

Gennem projektaktivitet B blev der indhøstet kendskab til vigtige jordkvalitetsparametre, både i praktiske økologiske bedrifter, i langvarige gødningsforsøg, og i ovennævnte jordbearbejdningsforsøg. Generelt viste resultaterne, at en jords dyrkningsegenskaber skal ses i lyset af både kort- og langsigtede driftsforanstaltninger. Korttidseffekten af jordbearbejdning og trafik i marken blev påvist at vekselvirke markant med langtidseffekter af sædskifte og tilførsel af organisk gødning.

Jordens fragmenteringsevne og dermed ’bearbejdbarhed’ fandtes stærkt påvirket af driftsformen. Mange års ensidig korndyrkning uden tilførsel af organisk gødning viste sig at reducere denne vigtige egenskab markant i forhold til langvarig økologisk drift med et grovfodersædskifte. Omvendt var der generelt ikke forskelle i jordens mekaniske egenskaber i konventionelt og økologisk drevne grovfodersædskifter. Uhensigtsmæssig megen jordbearbejdning og trafik viste sig at have markant indflydelse på disse egenskaber. Resultaterne giver derfor et klart signal til økologiske avlere om at være mere opmærksomme på den skadelige effekt af trafik og intensiv jordbearbejdning. Alle undersøgte jorde viste sig at være skadeligt pakkede i lagene under pløjelaget. Da dette også var tilfældet for de langvarigt økologisk drevne ejendomme, er der grund til også at påpege denne skadelige effekt af den mekaniserede driftsform.

Der fandtes en større mikrobiel biomasse i de økologisk drevne marker i forhold til alle både ensidigt og alsidigt drevne konventionelle marker. For fem jorde (både økologiske og konventionelle), der blev drevet med et grovfodersædskifte og med tilførsel af husdyrgødning, fandtes en korrelation mellem jordens volumen af porer 0.2-3.0 mm (’protective pore space’) og den mikrobielle biomasse. For to jorde med ensidig planteavl og uden anvendelse af husdyrgødning fandtes en lavere mikrobiel biomasse end forventet fra den generelle sammenhæng mellem volumen af disse porer og biomasse for de øvrige jorde.

Der fandtes et højere niveau for polysakkarider og svampehyfer i en økologisk drevet mark med et grovfodersædskifte med græs, end i en modsvarende konventionelt drevet mark med et grovfodersædskifte uden græs. For en jord med ensidig planteavl fandtes et lavere niveau for disse jordparametre i forhold til en økologisk drevet jord med grovfodersædskifte. Sammenholdt med data vedrørende jordens strukturstabilitet har disse resultater givet anledning til opstilling af en lovende arbejdshypotese for fortsatte studier på området.

Mykorrhizapotentialet (MP) i de undersøgte jorde viste en negativ korrelation til jordenes indhold af lettilgængeligt fosfor, mens der ikke kunne udledes effekter direkte fra driftsformen. I et potteforsøg med jordkløver og boghvede fandtes positiv effekt på plantevæksten af podning med mykorrhiza i den gennem 100 år ugødede Askovjord. Der fandtes ikke entydige korrelationer mellem forekomst af mykorrhiza og aggregatstabilitet.

Projektets anvendelse af målinger på flere ’analyseniveauer’ har påvist, at det er muligt med ’reduktionistiske’ målinger i laboratoriet at evaluere praksisrelevante jordegenskaber, som de manifesterer sig i felten.

Projektets publikationer