 |
Hovedresultater fra FØJO I
Forskningsindsatsen i FØJO I skabte mange vigtige resultater. I det følgende beskrives resultaterne på et overordnet niveau.
Planteproduktion
På planteområdet har forskningen bl.a. skabt ny viden om mulighederne for at etablere økologiske planteproduktions-systemer med højere grad af kvælsoffiksering og en bedre udnyttelse af næringsstof-ferne end hidtil. Dette har betydning for etableringen af dyrkningssystemer med et lavt input af husdyrgødning og en stor andel af salgsafgrøder.
Disse muligheder kommer bl.a. som følge af den øgede viden, som forskningen har givet om bælg-planternes kvælstoffiksering og kvælstofdynamikken i sædskiftet samt om forebyggelse af tab af for-skellige næringsstoffer gennem sædskifteplanlægning. Endvidere har den øgede viden om jordens frugtbarhed i relation til jordbearbejdning og i relation til samspillet mellem mikroorganismer, jordbundsfauna og andre dyrkningsfaktorer også bidraget til mulighederne for at udvikle økologiske dyrk-ningssystemer, som er i øget samspil med naturgrundlaget.
Tilsvarende er mulighederne for at stabilisere de økologiske sædskifter med hensyn til ukrudt blevet stærkt forbedrede gennem forskning i dyrkningssystemer, som forebygger problemer med ukrudt. Endelig er der skabt et nyt grundlag for forsknings- og udviklingsaktiviteter, der kan sikre en bedre plantesundhed og en øget kvalitet af planteprodukter.
Husdyrproduktion
Forskningen har bidraget til mulighederne for at etablere økologiske husdyrsystemer, som i højere grad forebygger sundheds- og velfærdsproblemer hos husdyrene og som samtidig tager hensyn til produktionens økonomi og påvirkning af det omgivende miljø.
På svineområdet har forskningen vist en række muligheder for, hvorledes produktionen kan indrettes med hensyn til at sikre sammenhængen mellem fodringsprincipper og sædskifter samt hvilke mulighe-der der er for sundhedsfremme i økologisk husdyrhold, herunder forebyggelse af sygdomme, skadelige mikroorganismer og parasitter. I den forbindelse har forskningen endvidere vist, at der er store perspektiver i samproduktion af kvæg og svin. Forskning i produktion af slagtesvin har givet viden om indretning af udendørs produktionssystemer, der tilgodeser både husdyrenes velfærd og sundhed, men også giver muligheder for at reducere tab af næringsstoffer.
Forskningen har også vist at der er muligheder for gennem et målrettet avlsarbejde at medvirke til at sikre husdyrenes sundhed og velfærd i økologiske og fritgående systemer; dette gælder specielt for fjerkræproduktionen.
Natur og miljø
Forskningsindsatsen har i høj grad medvirket til at skabe større erkendelse om det økologiske jordbrug muligheder for at bidrage til miljø- og naturbeskyttelse. Forskningen har således lagt et fundament, der giver det økologiske jordbrug mulighed for at udvikle sig i en retning, hvor der i produktionen tages øgede hensyn til miljø- og naturværdier.
Forskningen har endvidere medvirket til en større erkendelse af dyrkningsjordens betydning, som det biologiske grundlag for sikring af miljø- og naturværdier. Forskningen på dette område har endvidere åbnet for en nuanceret, fælles forståelse af hvorledes naturgrundlaget påvirker jordbrugsproduktionen og hvorledes jordbruget kan påvirke natur- og miljøforhold.
Langtidseffekter af økologisk jordbrug
Etableringen af FØJO's forskningsfaciliteter vil i de kommende år gøre det muligt at følge de langsigtede effekter af økologisk jordbrug. Eksempelvis effekter på jord- og plantekvalitet, herunder næringsstofdynamik, mikrobiel aktivitet, jordens frugtbarhed m.m.
Kommunikation og udvikling af forskningen
Endelig har FØJO sammenfattet forskningsresultater fra forskningsprogrammerne, udført vidensynteser og kommunikeret disse informationer. Disse koordinerende aktiviteter har hjulpet til at styrke vidensgrundlaget for økologisk jordbrug.
Etableringen af FØJO's forskningsprojekter har fremmet en bred forståelse for økologisk jordbrug blandt de forskellige involverede forskningsmiljøer og institutioner. Dette har affødt en respekt for forskningen og en solid basis for igangsættelsen af nye aktiviteter indenfor F&U. En række af undervisnings- og kursusaktiviteter er arrangeret af forskere under FØJO. Dette har bidraget til uddannelse af forskere med kompetence indenfor området økologisk jordbrug.
|