Kontrol af ukrudt i økologisk dyrkning

I økologisk planteproduktion er der stadig betydelige problemer med rodukrudt generelt - og med enårigt ukrudt i rækken i rækkeafgrøder specifikt.

For rodukrudtets vedkommende er det især arterne alm. kvik (Elymus repens (L.) Gould), agertidsel (Cirsium arvense L. Scop), kruset skræppe (Rumex crispus L.) og følfod (Tussilago farfara L.), der volder vanskeligheder i mange sædskiftetyper.

Traditionelt bekæmpes rodukrudt ved gentagne jordbearbejdninger i efteråret; men denne strategi er uønsket i økologisk jordbrug grundet ønsket om at holde jorden plantedækket længst muligt af hensyn til at holde på jordens næringsstoffer.

Problemet med ukrudt i rækken i rækkeafgrøder, hvilket primært er grønsagskulturer, skal først og fremmest findes i det store tidsforbrug til håndlugning, som mange avlere stadig anvender for at renholde deres rækkeafgrøder.

Under FØJOII undersøgtes flere strategier til regulering af ager-tidsel. Denne forskningsindsats inkluderede ikke følfod, hvor der for nuværende ikke eksisterer videnskabelig viden om effektive, ikke-kemiske bekæmpelsesmuligheder.

Strategierne mod agertidsel klarlagde et betydeligt potentiale for effektivt at kunne bekæmpe denne art over en forholdsvis kort periode. Bekæmpelsesindsatsen var dog ganske intensiv og ikke umiddelbart attraktiv for praksis. Der viste sig et behov for bedre at kunne time indsatsen, således at antallet af behandlinger kan nedsættes. Derfor vil vi i nærværende forskningsindsats søge at opnå en bedre og mere grundlæggende forståelse af biologien hos både agertidsel og følfod med særlig vægt på planternes allokering af kulhydrater til de underjordiske regenerative organer - rødder hos agertidsel og rhizomer hos følfod. En målrettet svækkelse af disse vil effektivt kunne svække planternes udviklingsmuligheder.

Der satses på en tostrenget forskningsindsats begyndende med grundlæggende undersøgelser i klimakamre og væksthuse af arternes kulhydratallokering under indvirkning af forskellige afbrydelser af væksten, eksempelvis gentagne afhugninger af den overjordiske biomasse. Dernæst søges arbejdet valideret og udbygget gennem kontrollerede semifield- og markforsøg for til sidst at ende op med forslag til rationelle bekæmpelsesstrategier, der tager udgangspunkt i en optimal svækkelse af arternes regenerationsevne.

Foruden at forbedre bekæmpelsen af agertidsel og følfod vil projektet også søge at tilvejebringe viden og teknologi til en effektiv og rationel bekæmpelse af alm. kvik og kruset skræppe. I modsætning til de to øvrige rodukrudtsarter har kvik og skræppe meget øverligt placerede henholdsvis rhizomer og jordstængler. Nyudviklet redskabsteknologi vurderes at kunne blotlægge rhizomerne og jordstænglerne fuldstændigt på jordoverfladen. De blotlagte rhizomer og jordstængler tænkes derefter destrueret gennem tilpasset teknologi. Eksempelvis kan et større kvikproblem således hurtigt og effektivt blive bekæmpet uden behov for gentagne jordbearbejdninger over længere perioder.

I tidligere FØJO-finansierede forskningsprojekter er der arbejdet med flere mekaniske og termiske metoder til fjernelse af ukrudt i rækken. Et væsentligt problem ved disse metoder er, at de ikke opererer selektivt, hvorved også afgrødeplanterne rammes. Stribedampning er ganske vist et nyt og meget lovende bekæmpelsesprincip udviklet under FØJO-II; men metoden er kontroversiel i forhold til de økologiske dyrkningsprincipper. Derfor vil vi i dette projekt udvikle en teknologi, som selektivt kan fjerne ukrudt i rækken og ikke er i modstrid med de økologiske dyrkningsprincipper.

I flere forskellige udenlandske forskningsmiljøer er der arbejdet intensivt med højteknologier, som på sigt kan føre til egentlige lugerobotter, som ubemandet, automatisk og selektivt kan fjerne ukrudt i rækken. De mest perspektivrige teknologier mangler dog stadig at blive integreret til en operationel enhed. Denne integration vil blive foretaget i nærværende projekt og valideret i forhold til forskellige bekæmpelsesscenarier i både udplantede og punktsåede grønsagskulturer.

Punktsåning (punch planting) er en ny såteknik, som kan reducere og forsinke ukrudts fremspring. Ved denne metode trykkes frøene ned i jorden uden nogen forudgående såbedstilberedning, og lige før afgrødens fremspiring kan ukrudtet bekæmpes med flammebehandling. I projektet vil det også blive undersøgt, om punktsåning med fordel kan kombineres med falske såbedsstrategier med henblik på at fremme afgrødens konkurrenceevne samt selektivitetsforholdene ved fysisk ukrudtsbekæmpelse i rækken.

Ukrudtsproblemer i økologisk jordbrug skal altid vurderes i en større dyrknings- og sædskiftemæssig sammenhæng. Derfor vil den generede viden i projektet blive integreret i et igangværende arbejde med en model til simulering af ukrudtets udvikling i økologiske og konventionelle sædskifter under indflydelse af diverse handlinger. Herved vil det blive muligt bedre at kunne vurdere, hvilken betydning de opnåede resultater vil have ud fra en helhedsmæssig betragtning omfattende sædskifte og øvrige ukrudtsarter.


Projekttitel
Kontrol af ukrudt i økologisk dyrkning

Effective control of perennial weeds and intra-row weeds in organic cropping through novel technology and new management strategies (WEEDS)


Projektleder
Bo Melander, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (DJF), Aarhus Universitet, Forskningscenter Flakkebjerg, Forsøgsvej 1, 4200 Slagelse. Tlf.: 8999 3593; Fax: 8999 3501. E-mail: bo.melander@agrsci.dk


Projektdeltagere
Niels Holst, Ilse A. Rasmussen, Svend Christensen, Henning Tangen Søgaard, Erik Fløjgård Kristensen, Michael Nørremark, Rasmus N. Jørgensen, Claus G. Sørensen, Kristian Kristensen (DJF, Aarhus Universitet), Jens Carl Streibig, Jesper Rasmussen, Hans-Werner Griepentrog (Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet), Inger Bertelsen (Dansk Landbrugsrådgivning)