| Der kan være store samfundsmæssige perspektiver ved en fortsat udvikling af økologisk jordbrug og økologiske fødevaresystemer. Dette gælder i forhold til at skabe grundlag for at udvikle konkurrencedygtige, økologiske fødevarer af høj kvalitet og det gælder i forhold til at gennemføre en afbalanceret og bæredygtig udvikling af landdistrikter og fødevareerhverv. Herudover har forskning i økologisk jordbrug et potentiale i forhold til en række globale problemstillinger.
En forudsætning for en fortsat udvikling af økologisk jordbrug er mere viden om mulighederne for at styrke de økologiske fødevarers sundhed, kvalitet, sikkerhed og konkurrenceevne. En anden forudsætning er mere viden om mulighederne for at udvikle produktionen i forhold til de økologiske principper, og under hensyntagen til natur, miljø, husdyrsundhed og sociale forhold.
For at bidrage til udviklingsmulighederne på disse områder har Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender via Forskningscenter for Økologisk Jordbrug iværksat et forskningsprogram i økologisk jordbrug og økologiske fødevaresystemer.
Forskningsprogrammet har titlen "Internationalt forskningssamarbejde og økologisk integritet" (FØJO III). Det består af 15 forskningsprojekter og gennemføres i perioden 2005 - 2010.
Se folder om FØJO III (2008): DK UK
Se foldere fra hver af de 15 forskningsprojekter...
|
|
 Føjo III folder 2008:
|