Status 2002

I et lupintræt areal ved Egøje, hvor der har væres sået lupin 8 gange og, hvor der tidligere er observeret alvorlige Fusarium-symptomer i lupin, blev der testet 5 ærte, hestebønne og lupin sorter for resistens mod de forekommende jordpatogener. I et nabo kontrolområde blev et tilsvarende forsøg udført. Én af lupin sorterne visnede før blomstring og der dannedes ingen bælge, en anden sort var alvorligt påvirket, men symptomerne kom senere og sorten producerede nogle frø. De tre andre lupinsorter virkede upåvirkede i marken. Ingen af hentebønne eller ærte sorterne viste synlige visnesymptomer eller reduceret vækst. Der blev dog set udbredte rodnekroser i hestebønne, hvilket tyder på at de tilsyneladende specifikke patogener i lupin kan inficere rødder af hestebønne men ikke ært. Til trods for at der kun en gang tidligere var dyrket lupin in kontrolområdet, viste disse lupiner de samme symptomer som i det inficerede område. Dette betyder at visnesyge lupiner hurtigt får naturligt infesteret jorden til et niveau, der er tilstrækkeligt til at give udbredt visnesyge i modtagelige sorter. Der blev udført et parallelt forsøg i drivhus på KVL i jord, hvor der tidligere var observeret kraftige og ensartede angreb af F. oxysporum i lupin. Til trods for den kraftige jordsmitte blev der ikke observeret nogen plante symptomer overhovedet. Den mest sandsynlige forklaring er forskelle i temperatur regimer.

Ved Toft, hvor lupin, hestebønne og ært blev dyrket i et ærtetræt areal, viste det sig at kun ærterne blev angrebet. Ud fra dette ene års forsøg ser det således ud til at ærtepatogenerne er meget specifikke for ært, men at lupin patogener kan gå på både lupin og hestebønne.

Der er blevet udført en række test og forsøg med henblik på at udvikle metoder til at teste resistens i lupin mod anthracnose (Colletotricum gloesporioides). Der blev udført smitteforsøg i mark og væksthus, hvor testrækker blev dyrket imellem smitterækker bestående af en blanding af højt modtagelige hvide og gule lupiner med et højt niveau af frøsmitte. Forsøgene blev vandet gentagne gange for at skabe de mest fordelagtige betingelser for udvikling af anthracnose. I marken udvikledes kraftige angreb i smitterækkene, der senere spredtes ind i test rækkerne, hvorved der kunne observeres tydelige forskelle i genotypernes resistens. Smittetrykket var meget variabelt hen over arealet og karakteriseringen af de enkelte genotyper var derfor behæftet med stor usikkerhed. I det tilsvarende drivhusforsøg observeredes ingen symptomer på anthracnose selv ikke i de kraftigt frø-inficerede smitterækker. En mulig forklaring er at temperaturen har ligget væsentligt over det optimale for sygdommens udvikling. Ca. 30 isolater fra inficerede bælge blev taget fra bælge fra smalbladede, gule og hvide lupiner i markforsøget. Baseret på koloni morfologi, pigmentering, konidie form og størrelse og vækst på PDA blev alle isolater identificeret som C. gloesporioides.

Med henblik på udvikling af en testmetode for anthracnose resistens, blev en række forsøg udført i klimakammer og drivhus. Blandt er række testede medier gav PDA (potato dextrose agar) den bedste sporulering efter 10 til 14 dage. Ved at observere sporuleringen på PDA af C. gloesporioides ved 17, 20, 23, 26, and 29ºC fandtes den optimale temperatur for tidlig og intens sporulering at være 23ºC. Modtagelighed for anthracnose blev testet ved forskellige planteudviklingstrin. Smitte med anthracnose foretoges ved at sprøjte sporesuspension på planterne og holde dem ved 100% luftfugtighed og 23ºC i 48 timer. Fra de udførte test kan det konkluderes, at resistensen mod anthracnose stiger med udviklingen fra spire stadiet til 7 blad-par stadie, samt at der var genotype x udviklingsstadie vekselvirkning, der indikerer, at der kan være forskellige mekanismer /gener involveret i resistens mekanismen.

Ved hjælp af forskellige forædlingsmetoder er det forsøgt at gøre planter mere resistente over sygdomme. I dette projekt undersøges det om ”composite cross” som forædlings- og selektionsmetode er en brugbar vej til at opnå øget resistens overfor jordbårne sygdomme. Forældrelinier og deres krydninger vil blive testet for resistens overfor Aphanomyces euteiches og Fusarium avenaceum.