 |
Grundlag for forædling i bælgsæd
I Danmark er produktionen af økologiske svin og fjerkræ hæmmet på grund af manglende proteinafgrøder. Importen af økologisk sojaprotein er begrænset, og behovet for protein dækkes primært ved hjælp af den tilladte import af konventionelt dyrket foder. Denne mulighed forsvinder imidlertid fra 2005. For at kunne imødegå behovet for proteinafgrøder i den økologisk animalske produktion er det fremover nødvendigt, at 30-50% af afgrøderne i sædskiftet udgøres af frøbælgplanter. Ært (Pisum sativum), hestebønne (Vicia faba) og lupin (Lupinus sp.) komplimenterer stivelsen i kornafgrøder, og er samtidig velegnede til danske vækstbetingelser. Samtidig med, at bælgplanterne er en værdifuld proteinkilde i dyrefoder, er disse afgrøder vigtige for det økologiske dyrkningssystem på grund af evnen til at fiksere atmosfærisk kvælstof, samt på grund af de sygdomssanerende egenskaber overfor kornsygdomme. En høj andel af frøbælgplanter i sædskiftet er derfor afgørende for en bæredygtig udvikling i den økologiske animalske produktion.
Den største forhindring for at øge andelen af frøbælgplanter er specielt de jord- og frøbårne pathogener. I områder med lang tradition for ærtedyrkning, har danske undersøgelser vist, at 10-20% af markerne ikke er egnede til ærtedyrkning på grund af sædskiftesygdomme. I disse marker må det forventes, at der går mindst 20 år, før der kan dyrkes ærter igen uden risiko for udbytte- og kvalitetstab. Den lange overlevelsesevne af disse bælgplantepatogener kan udgøre en risiko for frugtbarheden af det økologiske dyrkningssystem på grund af kvælstofikseringens fundamentale betydning. Der er isoleret identiske svampearter fra bælgplanterne ært, hestebønne, og lupin. Der er imidlertid ganske få undersøgelser vedrørende værtplanteregistret blandt disse bælgplanter. Dette projekt vil undersøge værtplanteregistret af jordbårne patogener blandt frøbælgplanterne, identificere resistent materiale, foreslå en strategi for at forhindre uønsket opbygning af pathogener, samt anbefale metoder, hvormed resistens mod de relevante sygdomme kan testes i sortsafprøvningen.
Ved hjælp af forskellige forædlingsmetoder er det forsøgt at gøre planter mere resistente overfor sygdomme. I dette projekt undersøges det, om "composite cross" som forædlings- og selektionsmetode er en brugbar vej til at opnå øget resistens overfor jordbårne sygdomme.
Blandt vildarter af ærter findes linier med 32% protein, hvilket kunne gøre ært til en attraktiv GMO-fri proteinafgrøde. Med en forøget andel af bælgplanter i foderet og dermed i sædskiftet, er der en forøget risiko for uheldige indholdsstoffer samt problemer med sædskiftesygdomme og ukrudtsbekæmpelse. I dette projekt er det hensigten at identificere nye forædlingslinier, der har forbedret indhold af protein, trypsin inhibitor aktivitet og bestemte enzymer for eksempel phytase og alfa galactosidase. Disse forældrelinier vil danne grundlag for nye sorter med sigte mod økologisk dyrkning.
I økologisk planteproduktion har ukrudtsbekæmpelse stor betydning for udbytte og ved høst af afgrøden. Ukrudtsbekæmpelse i økologisk planteproduktion kan udføres ved mekanisk renholdelse. Strigling giver ofte alvorlige skader, der medfører udbyttereduktion. Det er velkendt, at afgrøder i højere grad kan konkurrere med ukrudt med stigende plantebestand. I dette projekt vil konkurrenceevnen samt følsomheden af fænologisk forskellige ærtesorter overfor mekanisk ukrudtsbekæmpelse, blive undersøgt under markforhold.
Projektnummer og titel
VI.4 Grundlag for forædling i bælg-sæd (GRAINLEG)
Projektperiode
2002-2005
Projektleder
Lars Bødker, Senior Scientist (Project co-ordinator)
Danish Institute of Agricultural Sciences (DIAS)
Research Centre Flakkebjerg
Department of Integrated Pest Management
Forsøgsvej 2, DK-4200 Slagelse
E-mail: lars.bodker@agrsci.dk
Projektdeltagere
Bjarne Jørnsgård, Nikolai Kuptsov, KVL, Jens C. Knudsen,Toft Plant Breeding og Birgit Jensen, DJF
|
