forskning
FØJO · Forskning > FØJO II > Distributionsformens betydning for troværdigheden af øko. fødevarer

Distributionsformens betydning for troværdigheden af økologiske fødevarer

Den planlagte sociologiske undersøgelse skal foretages blandt voksne danskere, som køber økologiske fødevarer gennem en af 3 forskellige distributionskanaler. Udvælgelsen af respondenter (n=100) bliver stratificeret, og består af 3 undergrupper. Kvalitative data indsamles ved hjælp af fokusgruppeinterviews. Det primære formål med dataanalysen er at sammenligne undergrupperne med henblik på at identificere eventuelle forskelle, hvad angår opfattelse og vurdering af økologiske fødevarer, økologiske producenter og den økologiske produktionsform. Analysen baseres på en fuldstændig udskrift af båndede interviews, og foretages ved hjælp af et standard computerprogram.

Undersøgelsens arbejdshypoteser er, at opfattelsen og vurderingen af økologiske produkter er tæt forbundet med opfattelsen og vurderingen af økologiske producenter, at moralske overvejelser indgår i begge vurderinger, og at distributionsformen influerer på forbrugeropfattelser af såvel producenter og produktionsform, som på forbrugeropfattelser af produkterne.

Et af undersøgelsens formål er at gøre op med den snævre begrebsramme, som har domineret den hidtidige udforskning af forbrugernes bevæggrunde til at vælge økologiske fødevarer, og som har afspejlet kortsigtede afsætningsinteresser. Når dataanalysen er gennemført, skal der foretages en vurdering af dens praktiske konsekvenser fra en forbruger - men især fra de økologiske jordbrugeres perspektiv.

Projektperiode
2002-2004

Projektnummer og titel
III.8 Distributionsformens betydning for troværdigheden af økologiske fødevarer (DISTRUSTING)

Projektleder
Ass. Prof. Katherine O'Doherty Jensen
Research Department of Human Nutrition and Centre for Advanced Food Studies, The Royal Veterinary and Agricultural University, Rolighedsvej 30, DK-1958 Frederiksberg C, Copenhagen, Denmark. Tel. 35 28 24 88, Fax 35 28 24 83
E-
mail: koj@kvl.dk (head of project)