 |
Status 2002
Del 1: Nye teknologier
Del 1 beskriver nye teknologier og angiver sammenhængende arbejds- og maskinsystemer for økologiske bedriftstyper. Indsatsen har i projektets 2 første år været rettet mod at udvide og forbedre eksisterende data vedr. anvendelsen af arbejdskraft og maskinsystemer i alternative økologiske bedriftstyper, ligesom nuværende teknologier og nye teknologiske muligheder er blevet identificeret og evalueret. Herudover er arbejdet med design af case-bedrifter samt analyse af arbejds- og maskinsystemer for disse.
Indsatsen har generelt vist betydningen af at vurdere nuværende og nye teknologiers anvendelighed i de økologiske driftssystemer, herunder at dette sker i en systemisk tilgang, der bl.a. tager højde for en række bæredygtighedskriterier og de grundlæggende principper bag økologisk jordbrug. Der er også udvalgt nye/innovative teknologier, der skal indgå som en integreret del af valgte case-bedrifter, der skal repræsentere fremtidens økologiske bedrifter. De valgte teknologier omfatter bl.a. ukrudtsrobot, malkerobot, m.m., som forventes at kunne reducere arbejdsbehovet men med en øget kapitalindsats. Teknologierne er enten til rådighed på markedet eller findes som del af pilot projekter, hvor de først vil være til rådighed inden for en længere årrække. Investeringer og fordele ved at bruge disse teknologier er meget usikker.
Der er udarbejdet retningslinier og metoder for indhentning af arbejds- og maskindata vedr. specielt management opgaver i økologisk jordbrug samt arbejdsdata vedr. udendørs svineproduktion. I den forbindelse er alternative måder, hvorpå manglende data kunne fremskaffes, evalueret. Konklusionen er:
- at det forud for indsamlingen af data er vigtigt, at de centrale egenskaber ved de udvalgte brug er kendte og specificerede
- at landmændenes egne registreringer over en given periode ikke er tilstrækkeligt pålidelige til nærværende projekts formål (evalueringen af arbejdskraftforbruget)
- at en interviewundersøgelse med en interviewguide vurderes som værende det bedste alternativ med henblik på at fremskaffe de fornødne data. Der er i den forbindelse via interviewundersøgelse indhentet arbejds- og maskindata fra 18 pilotbrug (6 svinebrug, 6 kvægbrug og 6 vegetabilske brug)
De foreløbige resultater viser, at driftsledelses opgaver andrager 12-22% af det samlede arbejdsbehov, hvilket er sammenlignelig med det arbitrære tillæg på 15%, som anvendes for konventionelt landbrug. Arbejdsanalysen vedr. økologisk svineproduktion viser, at arbejdsoperationerne gennemføres meget rationelt. Produktionsmåden synes udelukkende at koncentrere sig om at have søer og smågrise i udendørs hytter, mens slagtesvin opstaldes i stalde med adgang til udearealer.
For de valgte case-bedrifter er der gennemført analyser af arbejds- og maskinindsats afhængig af forskellige specifikke antagelser vedr. anvendelsen af maskinsystemerne. For nuværende er alle plante- og kvægbedrifter analyseret. Analyserne omfatter alle arbejdsoperationer på bedriften (både i mark og stald) sammen med en heuristisk valg af maskintyper og –størrelser. Forudsætningerne omkring analyserne vedrører sædskifteplan, optimal tildeling af husdyrgødning, udbytter justeret i forhold til sædskifte m.m. Disse forudsætninger håndteres i bedriftsmodellen Ø-plan. Analyserne gennemføres ved brug af det driftstekniske planlægningsprogram DRIFT (Sørensen & Nielsen, 2002) og output fra analyserne er arbejdsprofiler, arbejdsbudgetter relateret til specifikke maskiner eller behandlinger, til specifikke afgrøder, til specifikke perioder (uger, måneder m.fl.), til specifikke marker m.m. Foreløbige resultater viser f.eks. et meget højt arbejdsbehov ved inkludering af rækkeafgrøder i sædskiftet, hvorfor mange økologer fravælger disse afgrøder. Et andet særkende er, at økologisk kvægproduktion i arbejdsmæssig henseende kun i minimal grad adskiller sig fra konventionel kvægproduktion.
Del 2: Omlægning på bedriftsniveau
I del 2 er udvidelsen af modellen Ø-plan med flere driftsgrene og sædskifter nu tilendebragt. Med tilføjelsen af Ø-plan mælk til Ø-plan Mark, Svin og Kyllinger, er der således nu opbygget et samlet modelkoncept, der muliggør analyser af mange forskellige økologiske bedriftstyper. Ø-plan mælk er nærmere beskrevet i Tvedgaard (2002). Denne rapport fra Fødevareøkonomisk Institut indeholder bl.a. en række analyser, der illustrerer modellens anvendelse. I de gennemførte analyser for mælkebedrifterne er der taget udgangspunkt i det reduceret pristillæg på 15% og kravet om 100% økologisk foder.
Analyserne illustrerer, at det økonomiske resultat på økologiske bedrifter under 1,25 DE pr. ha. er bedre end for de tilsvarende konventionelle bedrifter. Omvendt er indtjeningen på økologiske bedrifter over 1,25 DE pr. ha ringere end for de tilsvarende konventionelle bedrifter. Dermed synes det ikke rentabelt at omlægge kvægbedrifter til økologisk produktion før der er opnået et større arealgrundlag enten ved køb af jord eller ved at samarbejde med andre bedrifter. Analyserne viser også, at den seneste reduktion i de økologiske kornpriser med 20% reducerer forskellen mellem økologiske bedrifter med få og mange DE pr. ha., men at konkurrenceforholdet til konventionel drift for de samme bedriftstyper er stort set uændret, da konventionelt korn også er faldet i pris. Foruden de i rapporten dokumenterede analyser, har modellen også været anvendt til brug for analyser af de økonomiske konsekvenser af en ny tilskudsmodel for danske økologer.
Ø-plan er endvidere blevet udvidet med data for den månedlige indsats af arbejdskraft for hver operation. Aktuelt udvides modellen med et modul, der vil muliggøre valg mellem brug af egen maskinpark og maskinstation (i den foreliggende version af modellen indgår alene brug af maskinstation). Arbejdet med at indarbejde N- og P-overskud i Ø-plan pågår fortsat og de foreløbige analyser viser, at N-overskud på økologiske bedrifter er lidt mindre end for konventionelle ved samme husdyrintensitet. Analyser illustrerer også, at valg af system er vigtig, idet dybstrøelsessystemer (især for svin) har et større N-tab i stald, lager og mark end produktionssystemer baseret på gylle.
Der er i et samarbejde med forskere i del 1 identificeret en række bedrifter, der skal repræsentere ”fremtidens økologi bedrifter”. Identifikationen, der er baseret på analyser af de nuværende tendenser omkring økologisk produktion, viser at:
- Økologiske mælkeproducenter med relativ lav produktivitet har en faldende indtjening og er på vej ud af erhvervet
- Omfanget af konventionelle mælkeproducenter, der omlægger til økologisk produktion, er meget begrænset eller stort set ophørt på grund af at produktionen af økologisk mælk langt overstiger den aktuelle efterspørgsel
- De som omlægger til økologi primært er deltids plantebedrifter og enkelte svineproducenter
- Der synes at være et skift i de plantebedrifter, der omlægger, fra de små hobby bedrifter (5-10 ha) til de lidt mere professionelle deltidsbedrifter (20-50 ha.)
De 7 case-bedrifter og deres produktionssystemer er konstrueret på baggrund af de gennemførte analyser og de samtaler, der er gennemført med lokale økologikonsulenter. De 7 bedrifter består af 3 plantebedrifter, 3 kvægbedrifter og 1 svinebedrift. Baseret på en detaljeret analyse af arbejdsoperationer og valg af maskinpark foretaget i WP1 analyseres de 7 bedrifters maskinomkostninger i udgangssituationen. Disse omkostninger vil blive sammenlignet med niveauet på konventionelle bedrifter. Introduktionen af ny teknologi vil herefter påvirke kapital- og arbejdskraftintensiteten i de betragtede bedrifter. Blandt de aktuelle udfordringer i denne del af projektet er, at de nye teknologier ofte ikke er kommerciel tilgængelig og at konsekvenserne for udbyttet er usikre. Det er sandsynligt, at den største ændring vil være indenfor planteproduktion, idet en række af de nye teknologier for en række af de andre produktionsretninger også anvendes af konventionelle bedrifter.
Del 3: Tilpasning af sektormodellen ESMERALDA
I del 3 tilpasses sektormodellen ESMERALDA til at kunne analysere økologisk jordbrug på regionalt niveau. Aktuelt er databehov og de påkrævede adfærdsparametre identificeret, idet data for den økologiske komponent af modellen hentes fra regnskabsstatistikken, der udarbejdes på Fødevareøkonomisk Institut suppleret af data fra del 2 i det samlede forskningsprojekt. Parametrene omfatter substitutionselasticiteter, parameterværdier til fastlæggelsen af produktionssammensætningen af den økologiske produktion samt parametre, der beskriver omlægningen fra konventionel til økologisk produktion. Blandt udfordringerne i det forestående arbejde er fastlæggelsen af disse parametre, idet det foreliggende datamateriale ikke muliggør gennemførelse af de traditionelle økonometriske undersøgelser. Forskergruppen har diskuteret denne problemstilling og fastlæggelsen af parameterværdierne vil derfor ske med udgangspunkt i kendskabet til de tilsvarende parameterværdier i det konventionelle jordbrug og internationale studier på området, idet der i fastlæggelsen af parametrene tages højde for de særlig principper og regler, der gælder for økologisk jordbrug.
Del 4: Udvikling af dynamisk generel ligevægtsmodel
I del 4 udvikles en dynamisk generel ligevægtsmodel (CGE model) for dansk økonomi med en eksplicit repræsentation af økologisk jordbrug. Størsteparten af databasen ligger nu klar (input-output tabellen er færdiggjort), mens andre dele af den samlede database endnu er baseret på foreløbige data og parametre (der afventes en endelig levering af data fra del 2 og 3). Indsamling af de makroøkonomiske data vedr. kapitalapparatet, investeringer og afkastgrader er også afsluttet, ligesom disse data er tilpasset og implementeret i den økonomiske model.
Modellen er implementeret i en første version, og den er på nuværende tidspunkt i stand til at beregne udviklingen af økologisk jordbrug på længere sigt, idet der tages højde for den dynamiske tilpasningsproces. Det mikro-økonomiske fundament er for den kortsigtede tilpasningsproces fortsat under udvikling og testes aktuelt. I den teoretiske specifikation tages der højde for:
- Betydningen af investorernes forsigtighed og forskelle i afkastet til jord i de forskellige produktionsgrene for allokeringen af jord mellem de forskellige landbrugssektorer (økologisk og konventionelt) på såvel kort som lang sigt
- Omlægningen af jorden fra konventionel til økologisk (opgjort netto), dvs. det er muligt indenfor modellens ramme at følge omlægningsprocessen
- Produktsammensætningen i de sektorer som anvender jord, der er omlagt eller under omlægning, idet produktsammensætningen fordelt på økologiske og konventionelle produkter bestemmes af den andel af jorden, der er fuldt omlagt
- Muligheden for overproduktion af økologiske produkter på kort sigt, hvilket indebærer, at det er muligt at analysere forskellige faktorers påvirkning af overproduktionen, herunder omlægningsperioden, subsidier til økologisk produktion og adfærden i de forarbejdende industrier
- Muligheden for meget høje vækstrater i de økologiske sektorer, hvilket kræver en særlig specifikation af landmændenes investeringsadfærd, herunder muligheden for, at det eksisterende kapitalapparat kan anvendes i/flytte fra såvel økologisk som konventionel produktion
Del 5 Scenarieanalyser på sektor- og samfundsniveau
I del 5 gennemføres scenarieanalyser på det sektor- og samfundsøkonomiske niveau af udviklingsmuligheder i økologisk jordbrug under forskellige antagelser mht. fremtidige udbuds- og efterspørgselsforhold, teknologisk innovation, støtteordninger, miljøregulering mv. Der formuleres også scenarier til belysning af den økonomiske udvikling i økologisk jordbrug. Med henblik på at drage mest mulig nytte af gæsteforsker Dr. Philip Adams, Monash University, Australien, besøg hos FØI, er de væsentligste principper for design af et såkaldt grundforløb for perioden 1995-2010 blevet fastlagt og et første grundforløb med standardversionen af den dynamiske generelle ligevægtsmodel (dvs. eksklusiv økologisk jordbrug) er gennemført. Arbejdet med at udarbejde et sådant grundforløb, hvor også økologiske jordbrug indgår, er fortsat under udvikling.
Der er på en foreløbig version af modellen blevet gennemført illustrative scenarier, der belyser udviklingen af økologisk jordbrug og dets mulige rolle i en miljøpolitisk strategi under forskellige antagelser vedr. forbrugernes betalingsvillighed for økologiske produkter (et markedsbaseret scenario), støtte til økologisk produktion samt beskatning af det konventionelle landbrugs brug af pesticider og kvælstof. I analysen konkluderes det bl.a., at ud fra en omkostningseffektiv synsvinkel er helt afgørende af de valgte indgreb netop er rettet direkte mod de miljøpolitiske mål, der ønskes opfyldt.
|
