Status 2002

• Forbrugernes interesse for økologiske fødevarer
• Alternative afsætningsstrukturer på fremtidens økomarked

I det følgende gives en kort status i forhold til de to delprojekter.

WP 1: Forbrugernes interesse for økologiske fødevarer
Projektets formål er at analysere markedspotentialet for økologiske fødevarer i ind- og udland, samt identificere forudsætningerne for udnyttelse af dette potentiale – herunder effekten af forskellige virkemidler og barrierer i relation til afsætning af økologiske fødevarer. Konkret skal forbrugernes betalingsvilje over for økologiske fødevarer undersøges, ligesom sammenhængen mellem deres købsmotiv, socio-demografiske karakteristika og betalingsvilje skal afdækkes. Analysen skal særligt fokusere på betydningen af priser, salgskanaler og markedsføring. Som en del af dette skal der estimeres efterspørgselskurver for enkeltvarer. Herudover skal effekten af forskellige virkemidler som tilskud og afgifter, mærkning, produktpromovering og forbrugerinformation vurderes, herunder samspillet mellem forbrugerkarakteristika, markedsforhold og virkemidler. Endelig skal udviklingen i markedspotentialet for økologiske fødevarer i ind- og udland, som følge af den demografiske udvikling og under forskellige forudsatte ændringer i afsætningskanaler, madkultur mv., belyses gennem scenarieberegninger.

Takket være unikke data, og brug af avancerede mikro-økonometriske metoder, kan vi i dette projekt analysere efterspørgslen efter økologiske fødevarer på langt mere omfattende måde end hidtil, og tilføre området substantiel ny viden.Indtil nu har vi opnået følgende resultater:

• Publiceret 2 international peer reviewed artikler (plus 1 submitted og 3 under udarbejdelse), 6 Working papers, 7 konferenceindlæg, 1 bog-bidrag, 5 andre formidlingsbidrag, samt afholdt foredrag med præsentation af foreløbige resultater
• Præsenteret papirer fra projektet på 4 internationale videnskabelige konferencer og 3 internationale workshops
• Besluttet model- og estimationstilgang
• Dokumenteret panel datagrundlag
• Afholdt fokusgruppeinterviews
• Designet og testet spørgeskema på 400 personer, samt bearbejdet og analyseret test data
• Bearbejdet og analyseret test-data
• Udsendt endeligt spørgeskema
• Foretaget behandling og estimationer af paneldatabasen, ud fra 3 forskellig tilgange
• Undersøgt betydningen af mærker, der signalerer dyrevelfærd eller økologi
• Afholdt en 2-dages Workshop, herunder haft besøg af Dr. Ian Crawford fra University College London, UK
• Lavet en hjemmeside for projektet, hvorfra alle papirer kan downloades
• Arrangeret og afholdt møder i den såkaldte koordinationsgruppe, der samler alle aktive forskere på området (2 gange årligt). Gruppen fungerer overordentligt godt, og har det formål at forskerne kan udveksle ideer, diskutere metoder og resultater, samt endelig afgrænse projekterne indbyrdes, så overlap undgås

Blandt resultaterne kan nævnes:

Markedsanalyse
Vores markedsanalyse viser at efterspørgslen efter økologiske fødevarer er vokset kraftigt i Danmark og mange andre vestlige lande de seneste ti år. Forbruget særligt højt i Danmark, der har et af verdens højeste forbrug af økologiske varer per indbygger. Det skyldes især 4 omstændigheder. For det første fordi økologiske varer for størstedelen sælges gennem den konventionelle detailhandel (primært supermarkeder), dvs. der hvor forbrugerne handler i forvejen. For det andet fordi udbuddet – sammenlignet med de fleste andre lande – er nogenlunde stabilt. For det tredje fordi Danmark har en særdeles velfungerende statslig mærknings- og kontrolordning, som forbrugeren generelt kender og har tillid til. For det fjerde er de økologiske merpriser – set i international sammenhæng – relativt lave for de varer, der har opnået høje øko-andele – og merpriserne har tilmed været faldende for mange produkter i slutningen af 90’erne. Disse faktorer har tilsammen gjort, at det danske forbrug set i international sammenhæng er meget højt og der kan konstateres nogenlunde velfungerende markeder uden de barrierer, der ellers ofte ses. Det indebærer, at det danske marked i mange henseender tilbyder information om fremtidens marked i andre lande.

Aggregeret efterspørgselsmodellering
Modelestimationer på aggregeret niveau indikerer at forbruget af økologiske varer er meget prisfølsomt. Generelt viser både pris- og budgetelasticiteterne sig at være høje i betragtning af, at der er tale om fødevarer – fødevarer har normalt priselasticiteter under 2 og budgetelasticiteter under 1. Særligt de animalske produkter er prisfølsomme. Forbruget af økologiske varer er mere følsomt over for prisændringer end forbruget af de tilsvarende konventionelle fødevarer. I vores model er budgetelasticiteten bundet til at være lig 1, men hvis denne restriktion ophæves, viser det sig, at alle økovarerne er luksusvarer, idet budgetandelen stiger med forbruget.

Efterspørgselsmodellering på husholdningsniveau
Vi er ved at afslutte systemestimationer på mikroniveau, dvs. med udgangspunkt i de enkelte husholdningers forbrug. Ved at benytte systemestimation kan vi modellere husholdningernes samlede fødevareforbrug og dermed betragte effekter på tværs af forskellige varegrupper. Ved at betragte husholdningerne på mikroniveau kan vi beskrive den heterogenitet, der er mellem dem. Vores grundlæggende hypotese er, at forskellige typer økologiske fødevarer i højere grad kan erstatte hinanden end de tilsvarende konventionelle fødevarer kan, idet alle de økologiske fødevarer tilbyder forbrugeren den samme økologiske attribut, der i et vist omfang lige såvel kan leveres af brød som af smør. Vi følger to tilgange: Dels betragter vi efterspørgslen efter aggregerede fødevaregrupper (mejerivarer, brød- og melprodukter, etc) i økologisk og konventionel version, og dels betragter vi efterspørgslen efter måltidstyper (morgenmad og frokost, aftensmad, basisfødevarer som mel, sukker, samt endelig tillægsfødevarer som kaffe, vin, slik, kager, eller frugt).

Flere af modelspecifikationerne ser lovende ud. Vi har derudover udviklet en inverteret variant af efterspørgslen, der muliggør fuld udnyttelse af observationer fra husholdninger med meget lavt økologisk forbrug. Vi har benyttet 14 ugers perioder for at minimere svingninger som følge af ”lagerforskydninger” – de fleste fødevarer købes med regelmæssige mellemrum, men forbruges kontinuert over tid indtil hjemmets ”lager” er opbrugt og næste indkøb finder sted. For hver periode, har vi inkluderet en dummy til at opfange sæsonvariationer, samt skift som følge af markedsføring eller presseomtale. Derudover har vi ekskluderet forbrug i kiosker, benzinstationer etc, idet forbrugerne her betaler ekstra høje priser for at spare tid og besvær.

Modellering af efterspørgsel efter varekarakteristika
Vi estimerer en efterspørgselsmodel af den såkaldte “characteristics model” type. Vi betragter forbruget af mælk, og modellerer efterspørgslen efter karakteristika som fedtprocent, smag (kærne, kakao, almindelig) og økologisk/ikke-økologisk. En sådan tilgang er særdeles nyttig i forbindelse med fastsættelse af den værdi de enkelte karakteristika, fx økologisk, repræsenterer for forbrugerne. Vi fokuserer på en række spørgsmål, bl.a.:

• Er den ikke-parametriske metode vi benytter konsistent med nyttemaksimering under en given nyttestruktur?
• Hvis ja, kan vi specificere modellen ved at benytte de ovennævnte observerbare karakteristika?
• Kan vi værdi(pris-)sætte en mælketype (fx økologisk, med given fedtprocent), der endnu ikke er markedsført?
• Kan vi værdi(pris-)sætte det økologiske karakteristika på både individuelt husholdningsniveau og på aggregeret markedsniveau?

GfK’s husholdningspanel er specielt velegnet til ikke-parametrisk analyse, idet det indeholder rigeligt antal observationer (købshandlinger) for hver husholdning. Det indebærer, at fastlæggelsen af forbrugernes præferencer bliver mere præcis. Den benyttede tilgang indebærer ydermere to fordele: dels behøver vi ikke på forhånd antage en bestemt nyttefunktion, og dels frembyder husholdninger med meget lave øko-andele ikke specifikke problemer.

Betydningen af økologi- og dyrevelfærdsmærkning
Vi har modelleret betydningen af mærkning, der signalerer enten dyrevelfærd eller økologi. Dette er gjort ved at kigge på GfK panelets forbrug af forskellige typer æg – buræg, skrabeæg, fritgående æg, samt økologiske æg. Den valgte metode er en såkaldt Mixed Multinomial Logit Model, der tager højde for – og afbilder – forbrugernes forskellighed. Det viser sig, at forbrugernes vilje til at betale for dyrevelfærd eller økologi er meget forskellig alt efter butikstypen: Fx er kunderne i SuperBrugsen generelt villige til at betale mere, mens dette ikke er tilfældet i fx Bilka. Derudover kan vi konstatere, at baggrundsvariable (som fx geografisk placering af husholdningen eller husholdningens holdning til mærkevarer generelt) forbedrer modellens evne til at forklare betalingsviljen signifikant. Endelig kan vi observere langt større spredning i forbrugernes betalingsvilje for økologiske æg, end i deres betalingsvilje for æg, der udelukkende signalerer dyrevelfærd.

Forbrugernes holdninger mv.
Vi har endnu ikke nået at bearbejde data fra det endelige spørgeskema udsendt til GfK’s husholdningspanel, men bearbejdning af data fra vores test-udsendelse til 400 husholdninger, gav anledning følgende konklusioner:

• Forbrugerne bekymrer sig mest om salmonella, samt pesticid- og medicinrester i madvarerne. Bekymringer om kolesterol og kogalskab har mindre betydning
• Generelt tror forbrugerne, at Ø-mærket er mere omfattende, end det faktisk er. Kun 6% har fuldstændig korrekt viden om Ø-mærkets regler. De fleste forbrugere er usikre om, hvorvidt Ø-mærket indeholder krav til emballage og energiforbrug
• Tilliden til Ø-mærket er lavere end i tidligere danske studier
• Kun 24% af forbrugerne mener, at økologisk færdigmad er utroværdig
• Prioriteringen af de egenskaber ved økologiske varer, som forbrugerne værdsætter, er ens for forskellige produktyper
• Ønsket om at undgå kemikalier (såvel pesticidrester, medicinrester som stråforkorter) er det vigtigste for forbrugerne ved køb af økologiske fødevarer
• Kun få procent af danske forbrugere synes det er vigtigt at fødevaren produceres lokalt eller hos en lille producent. Dog er det vigtigere for forbrugere, der køber økologisk
• 15% af forbrugerne prioriterer (højere end andre vareattributter), at varen er økologisk produceret
• 64% af forbrugerne mangler tillid til importerede økologiske produkter
• Forbrugere, der gerne vil betale mere for økologiske varer, er signifikant mindre villige til at støtte deres nærbutik (sandsynligvis fordi denne butikstype ofte har lille udbud af øko-varer)
• Generelt har forbrugere, der ikke vil betale mere for økologiske varer, signifikant større tiltro til fødevareindustrien og fødevaresikkerheden
• Forbrugere, der gerne vil betale mere for økologiske varer, har signifikant højere grad af miljøbevidsthed, miljøbekymring og miljøvenlig adfærd
• Forbrugere, der ikke vil betale mere for økologiske varer, har signifikant lavere tiltro til højt forarbejdede økovarer og til importerede økovarer
• Hvis en forbruger tror, at økologiske produkter er sundere eller mere miljøvenlige, er der meget høj sandsynlighed for, at hun også er villig til at betale mere for økologiske varer
• Der er ingen signifikante forskelle mellem købere og ikke-købere af øko-varer med hensyn til
  • at være flov over at købe æg fra burhøns,
  • hvor højt man prioriterer ernæringsværdi, friskhed, lavt fedtindhold, og om varen er let at tilberede

Vi har sammenlignet postuleret betalingsvilje overfor økologiske fødevarer (fundet ved at spørge forbrugerne direkte) med faktisk (fundet ved at se på hvad forbrugerne faktisk køber). Resultatet indikerer at forbrugerne overvurderer deres egen betalingsvilje.


WP 2: Alternative afsætningsstrukturer på fremtidens øko-marked
Det økologiske landbrugs ekspansion har medført, at en række producenter har etableret alternative forarbejdnings- og distributionsvirksomheder i deres søgen efter forbrugere. Der er også eksempler på, at forbrugere etablerer virksomheder i deres søgen efter producenter og eksempelvis ønsker et tættere og mere forpligtende samarbejde. Ligeledes er der eksempler på, at videreudvikling af økologisk landbrug, forarbejdning og distribution relateres til forsøg på at skabe nye relationer mellem producenter og forbrugere samt til forsøg på at revitalisere landdistrikterne. Formålet med WP 2 er at beskrive og analysere de muligheder og barrierer, der møder sådanne pionerinitiativer samt at perspektivere deres potentialer som inspiration for mere etablerede strukturer og institutioner samt for de kommende års lokalsamfundsudvikling.

Projektet består af tre hovedelementer. For det første en historisk beskrivelse af udviklingen i relationerne mellem økologisk landbrug og de samfundsmæssige omgivelser (forbrugere, andre led i produktkæden, lokalsamfund etc.). For det andet case-studier, hvor et antal relevante eksempler udvælges blandt nyere pionerinitiativer, der sigter mod at udvikle disse relationer. For det tredje en perspektivering, hvor de udvalgte cases relateres til generelle, samfundsmæssige udviklingstræk.

Projektaktiviteter
Arbejdet i WP2 blev påbegyndt pr. 1/12-2001. I de forløbne 8,5 måneder projektet har kørt, kan der for det første fremhæves, at en del af aktiviteterne har været rettet mod at opdyrke et fagligt netværk til at styrke den teoretiske og praktiske kvalitet i projektet. Det har foreløbigt resulteret i følgende samarbejdsrelationer:

Faglig udveksling med PhD-studerende Nina Kirstine Brandt, KU, som laver PhD-projekt om økologisk jordbrugs historiske udvikling.

Der har været afholdt flere møder med Martin Boll fra DTU og Dorthe Ilsøe fra RUC (Tek-Sam), som laver hvert sit PhD-projekt i samarbejde med Forbrugerrådet (arbejdstitel : Forbrugernes forventninger til økologiske fødevarer). Foreløbigt er der truffet aftale om at udveksle empiri og løbende koordinere kontakter til vores respektive casestudier.

Indledelse af kontakt til forskergruppe på DTU (Niels Heine Christensen, Thorkild Nielsen, Maria Bruselius og Mette W. Hansen) under EU-projektet OMIARD. Dette projekt laver casestudier af økologiske afsætningsvirksomheder og det er aftalt at udveksle empiri, hvis det måtte være muligt, samt at bruge hinanden som faglig sparring.

Oprettelse af netværk med Egon Noe, DJF-Afdeling for Jordbrugssystemer og Hugo F. Alrøe, FØJO, hvor projektet løbende vil blive diskuteret

Endvidere er der blevet foretaget en udvælgelse af cases til projektet. Følgende virksomheder er blevet udvalgt som eksempler på økologiske producent-forbruger netværk :

• Thise Mejeri Andelsmejeri: producentstyret; relativt traditionel afsætningsstruktur
• Bageriet Aurion Bageri og mølle: Oprindeligt forbrugerstyret; biodynamiske produkter
• Økoterminalen i Tinglev: Økologisk ferskvareterminal med basis i Sønderjylland; producentstyret; gik fallit i 2001
• Årstiderne.com: Internetbaseret abonnementsordning; privat ejerskab (A/S)
• Spidsroden: Andelsejet gårdbutik på Nørrebro; forbrugerstyret
• Landbrugslauget: Dansk CSA (community supported agriculture); forbrugerejet og kollektivt organiseret

Hen over sommeren 2002 har der været indledt kontakt til udvalgte ressourcepersoner fra de pågældende netværk, som efterfølgende har indvilliget i at medvirke til projektet i form af interviews.