Projektstatus 2002

WP 1: Projekt ledelse og koordinering
Formålet er gennem kontakt mellem projektdeltagere i dette projekt at sikre koordinering, kommunikation og samarbejde mellem de deltagende forskere således at gennemførelse af aktiviteterne i sker i forhold til den beskrevne plan samt forestå afrapportering til bevillingsgiver. Herudover at informere generelt omkring projektet, samt sikre kontakt til øvrige relevante økologiske forsknings aktiviteter i løbet af projektperioden.

Aktiviteter
Iværksættelser af supplerende forskning indenfor vitamin området, se WP9.


WP 2: Mælkeproduktion baseret på hjemmeavlet foder
Når fodringen skal baseres alene på hjemmeavlet foder, vil foderrationen og den resulterende produktion i høj grad være et resultat af den valgte afgrødefordeling på bedriften. Det er derfor interessant at sammenligne forskellige foderrationer, der stammer fra produktionen på samme areal.

Der gennemføres forsøg i to vinterperioder i to private besætninger ud fra dette koncept med det formål at undersøge virkningen af forskellige niveauer og typer af hjemmeavlet økologisk tilskudsfoder på køernes potentiale for mælkeproduktion, fodereffektivitet, sundhed og velfærd som grundlag for at belyse afgrødevalgets betydning for mælkeproduktionen når fodringen baseres på hjemmeavlet foder.

Aktiviteter
På to private gårde tilhørende Erik Andersen og Bent Nielsen er der gennemført to fodringsforsøg med sammenligning af korn, rapskager og en blanding af rapsfrø og korn. I 2000/01 blev rapsprodukterne givet i mængder sammenlignet med korn baseret på at den samlede foderration, ved de forskellige behandlinger skulle kunne dyrkes på samme areal. I forsøget i 2001/02 blev der lavet forsøg med stigende mængder af rapsfrø, idet resultaterne fra det første forsøg viste markante udslag ved tildeling af rapsfrø på mælkens sammensætning. Det var således interessant at se på hvordan forskellige mængder af fedt fra rapsfrø påvirker køernes produktion og mælkens sammensætning

Resultater
Resultaterne fra 2000/01 blev præsenteret ved et møde for fodringsrådgivere og landmænd sammen med en række andre forsøg med økologiske tilskudsfoder, se www.fojo.dk, mens de foreløbige produktionsresultater fra det sidste forsøg er vist i tabel 1.


WP3: Forlænget kælvningsinterval og reduceret niveau af tilskudsfoder til malkekøer
I denne WP belyses mulighederne for en forbedret ressourceudnyttelse, en reduceret belastning af produktionsdyrene og en øget andel af grovfoder i den samlede foderration ved at praktisere forlænget kælvningsinterval og reduceret foderniveau. Formålet er at belyse betydningen af foderniveau, forlænget kælvningsinterval og laktation, samt paritet og ny drægtighed for den biologiske effektivitet af mælkeproduktion. Der planlægges analyser omkring opretholdelse af mælkeproduktionen, laktationskurvens form og det mælkeproducerende vævs vækst, henfald og syntesekapacitet, samt køernes reproduktion, sundhed, tilvækst og konstitution. Det forventes at disse analyser vil give betydende information omkring de produktionsmæssige og basale fysiologiske konsekvenser af sådanne produktionsbetingelser.

Aktiviteter
I malkekvægsbesætningen på den økologiske forsøgsstation Rugballegaard er der indkørt to fodrings- og to reproduktionsstrategier, som et 2*2 faktorielt forsøg med to niveauer af grovfoder (normalt og udelukkende grovfoder) og to kælvningsintervaller (12 og 18 måneder). Indkøringen af fodringsstrategierne blev påvirket af at der i perioder var mangel på grovfoder af tilstrækkelig kvalitet. Ved supplerende indkøb og iblanding af koncentreret foder vurderes det dog at det ikke påvirker de opnåede resultater. I samarbejde med Rugballegård er der taget forholdsregler som forventes at sikre en bedre opfyldelse af de planlagte fodringsstrategier fremover.

Resultater
I tabel 2 er vist de hidtidige reproduktionsresultater. Antallet af insemineringer per drægtighed er uafhængig af foderniveau og kælvninginterval. De opnåede kælvningsintervaller er lidt kortere (16,4 mdr) end planlagt ved forlænget kælvningsinterval. I figur 1 er vist laktationskurverne afhængig af foderniveau og kælvningsinterval, baseret på et ugegennemsnit. Som forventet er der en højere ydelse på hold N end på hold L. Den højere ydelse i starten af laktationen på N18 i forhold til N12, skyldes specielt de ældre køer. Der er dog et begrænset materiale bag resultaterne, hvorfor de skal tolkes med varsomhed.


WP 4: Betydning af fodring og management på subklinisk og klinisk ketose samt reproduktion
Fokus i nærværende WP er på risikoen for stofskiftelidelser/stofskiftebelastningen af dyrene samt på reproduktionsproblemer i de første 10-15 uger efter kælvning. Forskningsaktiviteterne gennemføres i et koordineret samarbejde med WP2 og WP3 og baseres således på samme dyremateriale fra private besætninger og Rugballegaard som beskrevet i WP2 og WP3. Formålet med undersøgelserne er at undersøge effekten af forskellige foderrationer og management på graden af mobilisering udtrykt indirekte ved plasmakoncentrationen af metabolitter. Herudover at beskrive sammenhænge mellem plasma metabolitter og hormoner, ketonstoffer i mælk og subklinisk/klinisk ketose og reproduktion

Aktiviter
I besætningen på Rugballegård (WP3) bliver der, hveranden uge udtaget blodprøver fra alle køer i perioden fra kælvning til 16 uger efter, i vinterperioden, samtidig bliver der udmalket en mælkeprøve fra en sund yverkirtel. Indholdet af acetone blev målt på stedet, mens resten af prøven blev nedkølet og senere frosset ned på Foulum, til senere analyser for indhold at metaboliter.

På tilsvarende måde er der udtaget prøver fra køerne i de to besætninger som deltog i fodringsforøget med korn og rapsprodukter (WP2).

Resultater
Prøverne fra de to private besætninger viser at indholdet af urea i blod og mælk var signifiaknt påvirket af de anvendte fodermidler. Desuden steg blodets indhold af trigycerider med 40 procent når byg blev erstattet med rapskager. Indholdet af frie fedtsyrer i blodet var lidt højere hos 1. klavs køerne end hos de ældre køer, hvilket kan indikerere at de unge køer har en i forhold til deres ydelseskapacitet nedsat foderoptagelseskapacitet.

Baseret på de foreliggende analyser og det meget begrænsede dyreantal, kan det konkluderes at de målte indhold af metaboliter generalt er indenfor det normale interval, hvorfor dyrene ikke har været udsat for stærk næringsmæssig ubalance.


WP5: Mælkekvalitet
Der god grund til at antage, at økologisk mælk har højere indhold af et eller flere stoffer, f.eks. CLA, med sygdomsforebyggende effekt end traditionel mælk. For at underbygge dette foretages en indsamling af mælkeprøver fra de planlagte fodringsforsøg, der gennemføres på de økologiske studielandbrug og på Rugballegaard. Supplerende indsamles prøver fra studielandbrug med typiske økologiske og traditionelle foderrationer. Formålet er at få et samlet udtryk for CLA i mælken ved de anvendte foderrationer Det vil ikke være muligt belyse betydningen af de forskellige former for CLA.

Aktiviteter
Med henblik på at undersøge effekten af tildeling af tilskudsfoder i form af rapsfrø eller rapskager blev der gennemført et forsøg (WP 2). Der blev indsamlet mælkeprøver fra alle køer på der tre hold i besætningen tilhørende Erik Andersen. Prøverne analyseres for indhold af CLA og andre fedtsyrer.

Umiddelbart før udbinding blev der indsamlet mælkeprøver, i samarbejde med WP9 fra udvalgte køer i 8 forskellige besætninger med henblik på at belyse variationen i mælkens indhold af CLA og andre fedtsyrer mellem besætninger. Der blev udtaget mælk fra 8 første og 8 anden kalvskøer i hver besætning.

Der er igangsat indsamling af mælkeprøver fra besætningen på Rugballegård og hos gårdejer Erik Andersen, Arden. På basis af disse undersøgelser bliver det muligt at belyse indholdet af de forskellige fedtsyrer i mælk i relation til:

- Andelen af afgræsning og andet græsmarksfoder

- Andelen af tilskudsfoder

- Effekten af sæsonvariation i græssets sammensætning

- Betydningen af laktationsnummer og laktationsstadie

Der indsamles mælk fra alle køer i de to besætninger (henholdsvis 110 og 60 køer) ca. 1 gang om måneden indtil slutningen af 2002. På basis af udvalgte prøver blandt de indsamlede belyse effekten af ovennævnte forhold på CLA og fedtsyreindholdet i mælken.

Resultater
De foreløbige resultater fra det første fodringsforsøg i WP2, viser at mælkens indhold af CLA øges når der fodres med rapsprodukter, specielt ved tildeling af frø, som det fremgår af tabel 3.


WP 6: Selektion og optagelse under afgræsning ved reduceret niveau af tilskudsfoder
Forsøget integreres med WP 3 med forlænget laktation og reduceret niveau af tilskudsfoder. Data fra forsøget indgår i WP 8 bedriftssyntese, primært kvalitet af afgræsningsgræsset, optagelse og N-balancer. Indledningsvis etableres og indkøres et nyt afgræsningssystem på Rugballegård baseret på rotation i småfolde og et leder-følge system med kvier som følgere. Dette nye afgræsningssystem indføres med det formål at optimere afgrødetilbud og -kvalitet. Formålet med forsøget er at belyse betydningen af fodringsniveauet på afgræsningseffektiviteten og N-balancen samt dyrenes selektion og optagelse under afgræsning.

Aktiviteter
Et system med afgræsning i rotationsfolde, med køer efterfulgt af kvier blev beskrevet og introduceret på Rugballegård, med virkning fra starten af afgræsnings-sæsonen 2000. Køerne på de to fodringsstrategier (WP3) afgræsser i to adskilte folde, hvor arealet er 55 procent til køerne der ikke tildeles kraftfoder i forhold til 45 procent til køerne der tildeles kraftfoder. Opdrættet der følger efter køerne er fordelt i de to folde således at der er den samme belægning (kg opdræt/ha).

Der er udviklet rutiner for foldskifte, vanding og afpudsning, som skal sikre at græstilbuddet og kvaliteten svarer til de to dyregruppers behov. I løbet af sæsonen er græsoptagelsen på gruppeniveau blevet bestemt ud fra mængden af afgrøde før og efter afgræsning, mens optagelsen på individniveau hos såvel køer som opdræt er blevet bestemt tre gange i løbet af sæsonen vha. n-alkan metoden.

Resultater
En master studerende, Per Meinert, fokusere på kvierne som følgere i 2001. Han fandt at de er et godt alternativ til at anvende lavt ydende køer som følgere. Kviernes sundhed og tilvækst var god, med en daglig tilvækst på 848 og 666 g hos henholdsvis første – og anden gangsgræssende kvier, ved en græsoptagelsen på 6.6 henholdsvis 10.6 kg tørstof.

I figur 2 er græsmarkens struktur vist før køerne, efter køerne har afgræsset og efter kvierne har afgræsset, baseret på data fra 2002. Det fremgår tydeligt af køerne fjerner en betydelig del af græstilbuddet, men også at kvierne som følger tager en del af græsset over 4-5 cm.


WP 7: Avlsværdivurdering i økologiske mælkeproduktionssystemer
Alle økologiske besætninger i Danmark vil blive identificeret i kvægdatabasen. Disse besætninger omfatter ca. 25 000 køer. Hver økologiske besætning vil blive matchet med en traditionel besætning af ca. samme størrelse fra det samme område i landet, således at de to produktionssystemer bliver sammenlignelige. Til analysen af de to produktionssystemer udvikles såkaldte ”Reaction Norm” modeller. Formålet er opstille og teste en model til fastlæggelse af genotype miljø vekselvirkninger i økologiske versus traditionelle mælkeproduktionssystemer samt fastlægge modellens parametre for mælkeproduktion, frugtbarhed og sygdomsforekomst og herigennem teste for eksistensen af genotype x miljøvekselvirkninger for disse egenskaber.

Aktiviter
Der er gennemført et litteratur review til afklaring af den generelle viden om genotype miljø vekselsvirkninger indenfor husdyr. Som planlagt vil de egentlige dataanalyser først starte sidst i 2002, dog er der truffet aftale med Dansk Kvæg omkring assistance til dataudtræk


WP 8: Bedriftsscenarier
Data fra de specifikke aktiviteter i WP2 til WP6 i dette projekt, samt gårddata fra projektet ” ”Demonstration og udvikling af nye økologiske jordbrugssystemer 1999-2003" vil danne det primære grundlag for en prototyping af de bedriftsmæssige konsekvenser af forskellige fodringstrategier og foderrationer tilpasset en øget andel af økologisk foder i malkekøernes foderration. Formålet er på bedriftsniveau, gennem modellering og analyser af gårddata, at undersøge konsekvenserne på den biologiske effektivitet, produktionsøkonomien, ressource forbruget og den miljømæssige påvirkning fra bedriften, af forskellige fodringsstategier og foderrationer til malkekøer baserer på 100 procent økologisk fodring.

Aktiviter
Indledes efter planen først i 2003.


WP 9. Økologisk kvæg – forsyning med vitaminer
Den aktuelle viden om dyrenes vitaminbehov i forhold til nuværende økologiske produktionssystemer er ringe. Den nuværende konventionelle praksis bygger således på en forsikringsstrategi, hvor man ikke tager højde for foderets naturlige indhold af vitaminer. I mange tilfælde tildeles rigelige mængder af vitaminer for at minimere risikoen for mangelsymptomer hos dyrene, og i nogen grad for at kompensere for stress påvirkninger som følge af produktionssystemets indretning. Vitaminnormerne for vore husdyr bygger på viden om behovet for og udnyttelsen af vitaminer i det konventionelle landbrug. Der er således ikke taget højde for de forskelle, der måtte være i indhold af vitaminer mellem konventionelt og økologisk dyrkede afgrøder eller for de forskelle, der findes i fodersammensætning, produktionsintensitet eller det forhold, at udegående dyr syntetiserer en betydende mængde D-vitamin om sommeren.

Aktiviteter
Prøver af blod, mælk og foder blev indsamlet i april 2000 umiddelbart før udbinding fra 8 økologiske mælkekvægsbedrifter. Prøverne blev indsamlet på et tidspunkt hvor det forventes at indholdet i foderet var på et lavt niveau pga den lange lagringstid siden høst. Der blev udvalgt 14-16 køer fordelt på 1. kalvs og ældre, samt 6-8 af de yngste kalve på hver gård. Seks af gårdene anvendte supplerende tilskud af vitaminer, mens der på to af gårdene ikke blev givet tilskud. Alle prøverne er anlyseret for indhold af vitamin A, D, E og beta-caroten. Desuden er der lavet en litteratursøgning for at sikre at de mest hensigtsmæssige metoder anvendes.

Ud over de oprindelige planer er der etableret en metode til at adskille naturlig og syntetisk vitamin E. Dette arbejde åbner for nye perspektiver i kvalitets måling og kontrol af økologiske produkter.

Resultater
De analyserede blodprøver viser et tilfredsstillende gennemsnit niveau for vitamin A og E, men omkring 10 procent af prøver fra de udvalgte køer havde et relativt lavt niveau for vitamin E (< 3 µg a-tocopherol/ ml plasma), og en overvejende del af disse køer kom fra de to besætninger som ikke anvendte supplerende tilskud af vitaminer.

Alle undersøgte kalve havde et lavt indhold af både vitamin A og E (retinol: < 0.12; a-tocopherol: < 1.5 µg/ml plasma), imidlertid er der ikke pålidelige reference værdier, hvorfor det ikke er muligt at fastslå betydningen af de fundne lave værdier.

Alle mælkeprøver er også analyseret, men selv efter en standardisering for indholdet af fedt i mælkeprøven, er det ikke muligt at tolke de målte værdier pga. af en meget stor variation. Det kan derfor konkluderes at såfremt mælkeprøver skal anvendes til fastlægge dyrenes vitamin status, er det nødvendigt at udtage en repræsentativ prøve f.eks. i forbindelse med ydelseskontrol.

Grovfoderets indhold af vitamin E varierer fra 20 – 80 mg vitamin E per kg frysetørret materiale og beta-carotin fra 0-40 mg/kg frysetørret materiale. Det tyder på at indholdet i grovfoderet er lavere en forventet ud fra litteraturen, ligeledes var køernes vitamin E status, når der ikke blev givet supplerende tilskud, lavere end anbefalingerne.

I tabel 4 er angivet vitaminforsyningen til som gennemsnit til køerne på syv gårde beregnet ud fra foderet analyserede indhold og den tildelte andel. Trods den betydelige variation i foderets indhold af vitaminer er der en rimelig overensstemmelse mellem foderets beregnede forsyning og køernes målte status; r2 vitamin E 0.34 ß-carotene 0.75.

Resultaterne fra analyserne af D vitaminer viste en meget stor og uforståelig variation, hvorfor der er behov for mere intense undersøgelse for at fastslå dyrenes D vitamin status under forskellige produktionsforhold.