 |
Kvalitet af økologisk kød - i relation til afgræsning og fodring med bioaktive afgrøder
Økologisk kødproduktion i Danmark omfatter hovedsageligt okse- og svinekød. Økologisk okse- og svinekøds nuværende markedsandel af den samlede okse- og svinekødsproduktion er kun på hhv. 0.5% og 2.1%. Der er således en begrænset efterspørgsel efter økologisk højkvalitets okse- og svinekød på trods af det voksende antal økologiske svine- og malkekvægsbesætninger. Projektets formål er at bidrage til udvikling af økonomisk rentable produktionssystemer til fremstilling af økologisk okse- og svinekød af god kvalitet. Desuden anses det for sandsynligt, at kødkvalitetsundersøgelserne i dette projekt vil gøre det muligt at øge markedsandelen af økologiske produkter ved hjælp af klarlæggelsen af forbrugernes holdning til økologisk kød.
Økologisk svinekød afviger fra konventionelt svinekød mht. visse kvalitetsparametre, såsom højere indhold af flerumættede fedtsyrer, hvilket skyldes økologiske fodermidler (proteinkilder og grovfoder), og i nogle tilfælde lavere mørhed, hvilket skyldes produktionsformer, som resulterer i lavere daglig tilvækst. Skønt et højt indhold af flerumættede fedtsyrer er positivt, set ud fra et humant sundhedsperspektiv, betyder det dog også, at kødet er mere disponeret for oxidation, og dermed for harskning. Denne oxidation kan udgøre et problem i kødprodukter, som anvendes til cateringprodukter, da disse involverer genopvarming af kødet. Oxidationen af flerumættede fedtsyrer i kød kan imidlertid hæmmes af visse antioxidanter, såsom E-vitamin og enzymsystemer med antioxidativ aktivitet.
Manglende økonomisk rentabilitet anses for at være den største hindring for at bruge kalve og unge tyre fra malkekvægsproduktionen i økologisk oksekødsproduktion. Interessen for økologisk kødproduktion er dog stigende, og der er et tydeligt behov for pålidelig information om produktionsparametre, fodringsstrategier og metoder til øgning af hjemmemarkedsandel af økologisk oksekød fra stude af malkekvægstypen. Der vil blive lagt vægt på forbedring af dyresundhed og -velfærd, produktkvalitet fra studeproduktion samt anvendelse og bevaring af biodiversiteten af marginale græsningsarealer.
Undersøgelserne omfatter effekten af produktionssystemet og anvendelse af udvalgte bio-aktive fodermidler (hovedsageligt cikorie) med mulig positiv indflydelse på sundhedsegenskaber, kødkvalitet og sensorisk spisekvalitet af kødet fra både stude og slagtesvin (bl.a. CLA, selen, dryptab og hangriselugt). Denne indgangsvinkel har til formål at forbedre kødkvalitet og sensorisk spisekvalitet samt fremme human sundhed. Det er således projektets hensigt at udvikle metoder til at forbedre kvaliteten af økologiske produkter. Desuden har projektet også til formål at vurdere informationsniveauets betydning for forbrugernes efterspørgsel efter økologisk oksekød, samt fastlægge forbrugernes opfattelse af den sensoriske spisekvalitet af økologisk oksekød.
Projektperiode
2001-2004
Projektnummer og titel
II.12 Produktkvalitet af økologisk kød (PROSQUAL)
Projektet er blevet lagt sammen men projekt II.3: Økologisk stydeproduktion og bioaktive afgrøder til græssende husdyr
Projektdeltagere
Senior scientist Laurits Lydehøj Hansen (LLH), project leader, Dept. of Animal Product Quality (ANF), Danish Institute of Agricultural Sciences, Research Centre Foulum, PO Box 50, DK-8830 Tjele, tel. +45 89 99 12 55, fax +45 89 99 15 64,
E-mail: LauritsLydehoj.Hansen@agrsci.dk
Senior scientist Mogens Vestergaard (MV), Dept. of Animal Nutrition and Physiology (HEF), Danish Institute of Agricultural Sciences, Research Centre Foulum, PO Box 39, DK-8830 Tjele, tel. +45 89 99 15 07, fax +45 89 99 15 25,
E-mail: Mogens.Vestergaard@agrsci.dk
Senior scientist Jacob Holm Nielsen (JHN), Dept. of Animal Product Quality (ANF), Danish Institute of Agricultural Sciences, Research Centre Foulum, PO Box 50, DK-8830 Tjele, tel. +45 89 99 11 63, fax +45 89 99 15 64,
E-mail: JacobH.Nielsen@agrsci.dk
Senior scientist Troels Kristensen (TK), Dept. of Agricultural Systems (JBS), Danish Institute of Agricultural Sciences, Research Centre Foulum, PO Box 39, DK-8830 Tjele, tel. +45 89 99 12 33, fax +45 89 99 12 00,
E-mail: Troels.Kristensen@agrsci.dk
Research professor Magni Martens (MM), Dept. of Dairy and Food Science (MLC), The Royal Veterinary and Agricultural University, Rolighedsvej 30, DK-1958 Frederiksberg C, tel. +45 35 28 32 42, fax +45 35 28 32 10,
E-mail: mma@kvl.dk
Research assistant professor Derek V. Byrne (DVB), Dept. of Dairy and Food Science (MLC), The Royal Veterinary and Agricultural University, Rolighedsvej 30, DK-1958 Frederiksberg C, tel. +45 35 28 31 74, fax +45 35 28 32 10,
E-mail: dby@kvl.dk
Research professor Stig Milan Thamsborg (SMT), Organic Animal Production, Dept. of Animal Science and Animal Health (IHH), The Royal Veterinary and Agricultural University, Grønnegårdsvej 2, DK-1870 Frederiksberg C, tlf. +45 35 28 30 28, fax +45 35 28 30 55,
E-mail: smt@kvl.dk
PhD-student Bea Nielsen (BN), Organic Animal Production, Dept. of Animal Science and Animal Health (IHH), The Royal Veterinary and Agricultural University, Grønnegårdsvej 2, DK-1870 Frederiksberg C, tel. +45 35 28 30 82, fax +45 35 28 30 55,
E-mail: bean@kvl.dk
Senior scientist Mette Wier (MW), Institute of Local Government Studies (AKF), Nyropsgade 37, DK-1602 Copenhagen V, tel. +45 33 11 03 00, fax +45 33 15 28 75,
E-mail: mw@akf.dk
|