 |
Økologiske mælkeproduktionssystemer
I økologisk mælkeproduktion er der ønske om øget selvforsyning med foder. Da økologisk husdyrproduktion er tæt knyttet til sædskiftet, vil fodring med 100 procent økologisk foder nødvendigvis øge andelen af grovfoder i rationen. En indirekte effekt kan være stigende priser på økologisk korn og kraftfoder, hvilket yderligere vil øge andelen af grovfoder til malkekøer.
Øget andel af afgræsning og grovfoder i sædskiftet og den samlede foderration, forventes at påvirke hele bedriftens produktion og næringsstofudnyttelse. Det vil sænke foderniveauet til køerne, stille nye krav til afgræsningssystemerne, og påvirke mælkekvaliteten og dyrenes sundhed. Projektets formål er derfor at belyse den biologiske effektivitet i sådanne systemer, og kritiske delelementer heraf.
En succesfuld integration af husdyrproduktionen og sædskiftet på bedriftsniveau, bliver af stigende betydning for bedriftens biologiske og økonomiske effektivitet, når kravene til selvforsyning med foder og effektiv udnyttelse af næringsstofferne øges. Som følge af den øgede andel af grovfoder, vil det samlede energiniveau i køernes foderration falde, og kan forventes at påvirke køernes produktion og energibalance negativt, specielt tidligt i laktation, hvilket kan medføre stofskiftesygdomme og reproduktionsproblemer. Desuden forventes en fladere laktationskurve, dvs. lavere ydelse i tidlig laktation, og eventuelt højere ydelse sent i laktationen. På den baggrund er det væsentligt at belyse køernes produktion og produktivitet over hele laktationen ved forskellige reproduktionsstrategier samt at fokusere på specielt energi- og næringsstofforsyning, stofskiftesygdomme og reproduktionsproblemer i tidlig laktation.
Forøget fodring med kløvergræs og grovfoder vil øge andelen af umættet fedt i foderrationen, hvilket kan give et øget indhold af umættet fedt (specielt CLA) i mælken. Endvidere kan sammensætningen af fedtsyrer i mælken påvirkes, hvis koen er i negativ energibalance og mobiliserer mættet fedt fra kropsdepoterne.
Avlsarbejdet med malkekvæg foregår i dag på tværs af økologiske og traditionelle mælkeproduktionssystemer. En meget væsentligt forudsætning herfor er, at rangeringen af genotyper i de to systemer er ens. Tidligere eksperimentelle undersøgelser har imidlertid vist, at en øget anvendelse af grovfoder foder kan give anledning til en forskellig rangering af genotyper, afhængig af foderets fyldningsgrad.
På den baggrund iværksættes forsøgsaktiviteter på studielandbrug og den økologiske forsøgsstation Rugballegaard, samt modeludvikling og analyser af gårddata. Projektet er opdelt i 8 delprojekter:
Delprojekt 1 omfatter projektledelse, koordinering og information. I delprojekt 2 undersøges mælkeproduktion baseret på hjemmeavlet foder, herunder afgrødefordelingen på bedriften. I delprojekt 3 undersøges effekter af forlænget kælvningsinterval og reduceret foderniveau. Delprojekt 4 omhandler betydning af fodring og management på subklinisk og klinisk ketose, samt reproduktionen hos dyrerne. I del 5 undersøges mælkekvaliteten sammenlignet med traditionel mælk, med fokus på indhold af CLA. Formålet i delprojekt 6 er at belyse betydningen af fodringsniveauet på dyrenes selektion, og optagelse under afgræsning. I delprojekt 7 opstilles og testes en model ("Reaction Norm") til fastlæggelse af avlsværdivurderinger i økologiske mælkeproduktionssystemer. I del 8 opstilles bedriftsscenarier som viser konsekvenser af forskellige fodringsstrategier. I del 9 undersøges vitamin E og D status hos ungdyr og køer, samt indholdet i foderet på syv økologiske bedrifter.
Projekttitel
II.1 Økologiske mælkeproduktionssystemer
Projektleder
Troels Kristensen
Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer
Postboks 50, 8830 Tjele
Tlf.: 89 99 12 33, Fax: 89 99 12 00
E-mail: Troels.Kristensen@agrsci.dk
Projektdeltagere
Jakob Sehested, Klaus Lønne Ingvartsen, Kristen Sejrsen,
Karen Søegaard, Søren Krogh Jensen, Allan Danfær, Torben Larsen, Lisbeth Mogensen og Per Madsen, DJF
|
