Status 2002

WP1: Tidslers genvækst- og konkurrenceevne efter bekæmpelse i foråret
Afhugningerne i hvidkløver blev udført på forskellige tidspunkter og i forskellige perioder, hvorefter effekten af disse afhugninger blev opgjort i vårbyg. Afhugningerne blev ved den første synlige vækst udført hver 14. dag i hele afhugningsperioden. Resultatet af disse afhugninger viste, at der generelt var en bedre effekt i parceller med hvidkløver end ingen afgrøde. Konkurrencen fra hvidkløver har formentlig en positiv effekt på bekæmpelsen ved afhugninger. I figur 1 ses det, at seks gentagne afhugninger havde i begge afgrøder (kløver/ingen afgrøde) en væsentlig bedre effekt end 2 afhugninger.

Der vil blive udført afhugninger i hvidkløver til næste år i et nyt forsøg, der blev lagt ud i år.

Der blev tillige udført radrensninger i rødkløveren i et forsøgsdesign tilsvarende hvidkløverforsøget. Forskellen er blot, at rødkløveren blev sået på 24 cm rækkeafstand i stedet for som hvidkløveren bredsået. Fordelen skulle herved være, at det skulle være muligt at radrense samtidig med, at der var en konkurrencedygtig afgrøde tilstede. Forsøget i år viste dog, at rødkløveren skulle have været sået på en bredere rækkeafstand, eftersom rødkløveren hurtigt lukkede rækkerne, hvilket vanskeliggjorde radrensninger på det sene tidspunkt. Bredere rækkeafstanden vil blive forsøgt til næste år, hvor forsøget i rødkløver vil blive gentaget.

Alle forsøgene er blevet tilfredsstillende etableret.


WP2: Tidslers genvækst- og konkurrenceevne efter bekæmpelse i efteråret
De første resultater med gentagne behandlinger med afhugninger i efterafgrøde eller jordbearbejdninger efter høst i helsæd, har vist en rigtig god effekt. Alle behandlinger havde en bekæmpelseseffekt på over 90%, som det ses i tabel 1, hvor gentagne jordbearbejdninger havde en lidt højere bekæmpelse end gentagne afhugninger af efterafgrøden. Alle effekterne er udregnet parcelvis, efter antallet af tidselskud i helsædsafgrøden. Alle parceller havde i gennemsnit en tæt bestand på ca. 18 tidselskud pr. m2. Grunden til den høje behandlingseffekt kan formentlig tilskrives, at den korteste/svageste behandling af enten jordbearbejdninger eller afhugninger udført hver 14. dag i perioden efter høst udgjorde 7 behandlinger i alt. Eftersom denne behandling havde en meget stor effekt, var der ingen signifikant forskel på effekten mellem behandlinger.

Tabel 1. Effekten af antallet af tidselskud ved enten gentagne afhugninger eller jordbearbejdninger efter høst af helsæd med og uden udlæg.

Helsædsforsøget er gentaget som nyt forsøg i år, og effekterne vil blive gjort op i vårbyg til næste år.


WP3: Agertidslers spredning over en fireårig periode
Dette års opgørelse har vist, at tidslerne har haft en overraskende stor evne til at sprede sig indenfor relativ kort tid. Rodfragmenterne blev placeret i efteråret 2000, og tidslernes overjordiske skud har allerede spredt sig i op til 3 meter fra rodfragmentets givne placering. Denne hastige spredning er kun tilfældet i parceller med gentagen vårbyg, mens der stort set ikke findes overjordiske skud i parceller med kløver efter kløver. Dette er værdifuld information til udviklingen af bekæmpelsesstrategier, hvor der klart bør tages højde for den høje spredningsrisiko i konkurrencesvage afgrøder.

Næste års opgørelse vil afgøre, hvorvidt registreringerne bør stoppes herefter, som følge af at tidselskuddene har nået parcelgrænserne.


WP4: Integreret bekæmpelse af kvik
Kvikken, som blev etableret i foråret 2001 på Jyndevad forsøgsstation, har nu vokset videre i en

vårbygafgrøde i 2002. Efter høst af denne er stubbehandlingerne blevet udført i henhold til forsøgs-planen og efter-/fangafgrøderne er herefter blevet etablerede som planlagt. Stubbehandlingerne med de forskellige redskabsprincipper gik efter planen.

I foråret 2002 er der startet en ny etablering af kvik i vårbyg. Formålet er at gentage det første forsøg, så også årseffekten inddrages i undersøgelserne. Kvikbestanden var ved besigtigelsen i august meget veletableret.