Status 2003

Jordkvalitet i økologisk jordbrug

ROMAPAC projektet kører stort set efter planen, der fremgår af den oprindelige ansøgning. Undersøgelserne omkring forskellige jordbearbejdningsstrategier (delprojekt A1) er nu helt afsluttet og resultaterne beskrevet i en DJF-rapport (se Organic Eprints). Fra disse undersøgelser kan bl.a. konkluderes, at det er muligt at skifte til en mindsket pløjedybde (10-12 cm). Videre konkluderer vi, at brugen af ikke-vendende jordløsning til variabel dybde (vi undersøgte det såkaldte ’Dutzi’-system) også er muligt i et økologisk sædskifte. En forudsætning er dog, at jorden er fri for rodukrudt. Udbyttet var omtrent som i et tradionelt pløjet system.

I delprojekt A2 er der nu løsnet med Paraplow i alle de planlagte parceller. De foreløbige målinger på afgrøderne viser ikke sikre effekter. Der er dog en tendens til ringere plantevækst i jord, der er løsnet med Paraplow. Noget tyder på, at dette kan skyldes en reduktion af forfrugtsvirkningen fra kløvergræs, idet løsningen foretages i den spæde kløvergræs om efteråret efter høst af dæksæden. Målingerne fortsættes i 2004, hvorefter alle års resultater vil blive opgjort.

Effekten af jordløsning under pløjedybde samt risikoen for genpakning af mekanisk løsnet jord (delprojekt A3) er afsluttet på Rugballegård-lokaliteterne (mark B3 og B4) mens de fortsætter i sædskifteforsøgene på Flakkebjerg og Foulum. Disse undersøgelser vedrører især rodvækst i jord, der er blevet forskelligt befærdet og pløjet med traktorhjulet ‘på land’ eller i furen. På Rugballegård var jordløsningen foretaget med Dutzi-systemet mens der i sædskifteforsøgene anvendes Paraplow. Begge års resultater fra undersøgelserne på Rugballegård viste, at on-land pløjning og moderat trafik reducerer genpakningen af en jord, der tidligere er blevet mekanisk løsnet. Samtidig var der en tendens til, at den ikke-løsnede jord havde fået en bedre porestruktur i den pakkede pløjesål i perioden fra undersøgelserne i 1998 til målingerne i 2001-02. Rodundersøgelserne blev foretaget i vinterhvede i 2001 (mark B3) og 2002 (mark B4). Den løsnede jord, der havde ’modtaget’ moderat trafik og især on-land pløjning viste sig at give bedre rodvækst end traditionel, tung trafik og pløjning med traktorhjulet i furen. Begge år blev der bemærkelsesværdigt registreret den bedste rodvækst i dybden i den ikke-løsnede jord. Vi tolker dette som et resultat af jordløsningens opbrud af eksisterende regnormekanaler og gamle rodkanaler. Selv om jordløsningen giver nye sprækker og en mindre tæthed i jorden, er vores resultater et stærkt signal om, at mekanisk jordløsning faktisk kan virke negativt på afgrøden. Dette blev også bekræftet i udbytteresultaterne, idet der blev høstet det samme eller lidt mere i ikke-løsnet jord end i løsnet jord. Resultaterne er fremlagt ved en international konference og der er udarbejdet og indsendt to manuskripter til ’Soil & Tillage Research’ (der henvises til Organic Eprints arkivet). Desuden findes en kort omtale på DARCOF-Enews.

I delprojekt B er der nu gennemført de planlagte og ret omfattende målinger og prøveudtagninger i 2002 og 2003. Endnu mangler dog færdiganalyse på en del af de i 2003 udtagne prøver. For en fyldestgørende omtale af de undersøgte sædskifter henvises til projektbeskrivelsen. Der er blevet målt på fysiske, kemiske og biologiske egenskaber ved jorden. Vi vil her nævne nogle resultater fra sædskifteforsøget i Flakkebjerg, hvor jorden var meget udpint for humus og hvor jorden var ubekvem før start af sædskifteforsøgene i 1996. Målingerne i 2002 og 2003 viser en forøget mængde af de biologiske og kemiske mekanismer, der er aktive i opbygning af en bekvem jord. Det gælder således mængden af svampehyfer, der bl.a. fungerer som ’biologiske tråde’, som binder jorden sammen i krummer. Her var det især et meget ’grønt’ sædskifte, der havde effekt men også tilførsel af husdyrgødning øgede mængden af svampehyfer. Et kemisk bindemiddel i strukturopbygningen er de såkaldte polysakkarider og her viser vores undersøgelser, at både et godt sædskifte og husdyrgødning forøger mængden af klisterstoffer. Vores målinger viser videre, at de forbedrede betingelser for strukturopbygning også afspejles i en større mikrobiel biomasse. Endelig viser undersøgelserne, at tendensen til mere liv i jorden nu også kan måles på jordens ’sprødhed’, som har betydning i forbindelse med jordbearbejdning. I de dele af parcellerne, hvor vi som led i undersøgelserne havde pakket jorden om efteråret, var jorden meget dårlig til at sønderdeles (problematisk jordbearbejdning) men denne tendens var mindsket i parcellerne, der havde haft et alsidigt sædskifte og i parcellerne med tildeling af husdyrgødning. De sidste målinger i laboratoriet forventes afsluttet i begyndelsen af 2004, hvorefter hele materialet vil blive analyseret.

Gennem delprojekt C er afholdt en række foredrag med generel orientering om projektets problem-område, f.eks. ved Landhusholdningsselskabets Efterårsseminar ultimo 2000. Også projektets konkrete resultater (delprojekt A1 og A3) er kommunikeret til erhvervet, således bl.a. ved Efterårets Planteavlskonference, den 2. Oktober 2001. Desuden kan nævnes, at en del af projektressourcerne er anvendt i forbindelse med et udredningsarbejde for Fødevareministeriet omkring jordens kvalitet i relation til dyrkningsmetoder. Dette arbejde ligger meget tæt på angrebsvinklen i delprojekt B og har dermed støttet disse aktiviteter. Litteraturudredningen har inddraget en række internationale eksperter og publiceres som en bog fra forlaget CABI Publishing i november 2003 (se Organic Eprints).