Status 2003

Dyrkningsforsøg med rækkeafgrøder

Projektet søger svar på, om der kan opnås højere udbytter og mindre kvælstoftab ved at opsætte jorden i kamme om efteråret i stedet for at pløje, ved at løsne jorden i vækstsæsonen samt ved at anvende arts- og sortsblandinger med henblik på at reducere angreb af kartoffelskimmel. Projektet har først og fremmest et praktisk innovativt sigte, men forventes også at bidrage til den videnskabelige litteratur.

Alle hovedforsøg er afsluttet, men der mangler endnu en del kemiske analyser og databehandling før de endelige konklusioner kan drages og resultaterne publiceres. På grundlag af de foreløbige resultater tegner der sig følgende billede:

I en praktisk dyrkningsmæssig sammenhæng har projektet vist lovende resultater med hensyn til opsætning af jorden i kamme om efteråret på lerjord i stedet for pløjning. Efter kamopsætning på lerjord blev der i foråret 2001 fundet 15% mere plantetilgængeligt kvælstof i jorden end ved efterårspløjning, og der blev opnået cirka 20% højere kartoffeludbytte. I 2002 foreligger kvælstofanalyser endnu ikke, men der blev ikke opnået merudbytter i kartoffel efter kamme. I et lysimeterforsøg hvor udvaskningen af kvælstof er målt, men hvor data endnu ikke foreligger, blev der i 2 år målt signifikant højere bygudbytter efter kamme, og merudbytterne var større på lerjord end på sandjord. I et forsøg hvor bromid har været anvendt som tracer, var udvaskningen under kamfuren mere end 100% højere end under selve kammen. Hvor kamfuren var udsat for trafik, var udvaskningen kun 18% højere. I markforsøg på sandjord er der ikke fundet tilsvarende positive effekter af kamopsætning om efteråret, da plantedække om vinteren her er den altafgørende faktor med hensyn til reduktion af kvælstofudvaskning. Det synes således at være vanskeligt at finde alternativer til forårspløjning kombineret med grønne marker på sandjord.

Jordløsninger i kartoflernes tidligste vækstsfaser har givet sikre merudbytter i ét ud af tre år men ingen sikre effekter på knoldkvaliteten. På sandjord blev der i 2001 opnået op til 50% merudbytte af salgbare knolde. I projektet undersøges samspillet mellem nedbør, vanding og effekten af jordløsning. Data er ikke færdigbearbejdet.

Arts- og sortsblandinger har ikke været i stand til at give nævneværdige reduktioner i angreb af kartoffelskimmel og slet ikke så store reduktioner, at de er interessante i praksis. Hestebønner har været blandet med kartofler, idet det var forventet at hestebønne ville virke som en fysisk barriere mod skimmelspredning, men det har ikke været tilfældet i nævneværdigt omfang. Forekomsten af bladlus i hestebønnerner har været så ringe, at det ikke har været muligt at afgøre om blanding med kartoffel øver indflydelse på lusene. I en videnskabelig sammenhæng har projektet givet værdifuld viden om kartoffelskimlens spredning under markforhold. Der er gennemført grundlæggende studier, som belyser metodiske spørgsmål om blandt andet parcelstørrelsens betydning i forsøg med sortsblandinger. Studierne viser, at den anvendte parcelstørrelse (24m x 24m) kunne reduceres uden negative følger for forsøgsusikkerheden.

Jordbearbejdningen har ikke påvirket angreb af kartoflens rodfiltsvamp, og i ét forsøg med naturligt forekommende smittestof, kunne der heller ikke påvises effekter af fangafgrøder og gødningsstrategi. I et forsøg med kunstig tilført smitte, blev der i 2003 påvist cirka 50% reduktion af rodfiltangreb efter fangafgrøder. Som følge af den kunstige smitte, var der generelt tale om meget kraftige angreb. Projektet har givet værdifuld metodisk viden om fordele og ulemper ved kontrollerede dyrkningsforsøg med rodfiltsvamp. Det synes således at være forbundet med meget stor usikkerhed at anvende naturlig forekomst af rodfiltsvamp til at belyse hvordan jordbearbejdning, fangafgrøder samt gødningstyper og –mængder påvirker angreb af rodfiltsvamp.

Projektet har givet værdifulde erfaringer gennem en række orienterende forsøg, som først og fremmet har vist, hvad der ikke kan lade sig gøre i forbindelse med kamopsætning og etablering af fangafgrøder på kamme om efteråret. Orienterende forsøg har også vist, at dyrkning af hestebønne, sojabønne og majs kan begunstiges ved dyrkning på kamme. Årsagen til de fundne vækstfordele er ikke undersøgt i detaljer, men det tyder på, at hestebønne danner et bedre rodsystem og flere kvælstoffikserende rodknolde ved dyrkning på kamme. De positive erfaringer med dyrkning af majs, hestebønne og sojabønne på kamme vil blive fulgt op i 2004 med nye orienterende forsøg.