 |
Status 2002
Dyrkningsforsøg med rækkeafgrøder
Indledning
I projektet prioriteres ønsket om at kombinere videnskabelig dokumentation med praktisk udvikling og relevans. Det forventes derfor, at projektet vil kunne give svar på, om kamme som alternativ til pløjning forud for rækkeafgrøder, dybe jordløsninger i vækstsæsonen og blandinger af sorter og arter vil kunne bidrage med højere udbytter og lavere næringsstoftab under økologiske dyrkningsforhold. Da ideerne om kamme og blandinger er nye i forhold til rækkeafgrøder vil den videnskabelig dokumentation ligeledes have en nyhedsværdi.
I det følgende gennemgås projektets hidtidige forløb med projektets hypoteser som det ledende princip.
Kvælstofudvaskning og kamme
Der har været gennemført markforsøg med kartofler på henholdsvis lerjord (Højbakkegård - KVL) og sandjord (St. Jyndevad) med faktorerne jordbearbejdning (kamme og pløjning), tidspunkt for jordbehandling (tidligt efterår, vinter og forår) og fangafgrøder (med og uden samt artssammensætning). På St. Jyndevad er forsøget gennemført ved 3 forskellige gødningsbehandlinger. På lerjord blev der som gennemsnit for behandlingerne fundet et cirka 15% højere N-min indhold i jorden om foråret efter kamme, hvilket indikerer en lavere udvaskning. Kammenes bedre evne til at holde på kvælstoffet var dog stærkt afhængig af tidspunktet for jordbearbejdning og efterafgrøder. Den bedste måde at sikre et højt N-min indhold i jorden om foråret var ved at opsætte kammene sent om efteråret efter en rajgræs efter-afgrøde. Hvis der ikke blev anvendt efterafgrøde, var kamme opsat tidligt efter kornhøst den mest effektive behandling. Som led i en ukrudtsbekæmpelsesstrategi blev det forsøgt at sætte kamme op lige efter kornhøst for at vælte dem igen i det sene efterår, hvorefter de blev genetableret. Denne intensive jordbearbejdning gav forøget N-tab. Data er endnu ikke færdiganalyseret fra sandjordslokaliteten, men på grundlag af udbyttetal, forventes det, at kammenes evne til at holde på kvælstoffet er mindre på sand- end på lerjord. Et lysimeterforsøg gennemført med ler- og sandjord underbygger dette.
Kamme og udbytter
I det gennemførte lysimeterforsøg gav kammenes evne til at beskytte for N-udvaskning i gennemsnit 17% merudbytte i vårbyg i forhold til pløjning. I markforsøgene med jordbearbejdning og efterafgrøder er der som gennemsnit fundet betydelige merudbytter ved anvendelse af kamme som primær jordbearbejdning på lerjord. Som gennemsnit af alle behandlinger med kamme og pløjning er der opnået cirka 25% merdubytte i kartoffel ved anvendelse af kamme på lerjord. Baggrunden for dette resultat skal delvis ses i lyset af, at forårspløjning, som indgik som en behandling i forsøgene, gav betydeligt dårligere resultater end efterårspløjning Der er således fundet store vekselvirkninger mellem jordbearbejdning, tidspunkt for jordbearbejdning og anvendelse af efterafgrøder. Udbyttetallene følger i vid udstrækning N-min tallene om foråret, hvilket indikerer, at kammenes fortrin primært beror på en evne til at holde på kvælstoffet om vinteren. På sandjord var der ingen generel effekt af kamme i forhold til pløjning. Den væsentligste udbyttefaktor var her anvendelse af efterafgrøder.
Foruden kartoffelforsøgene er der gennemført forsøg i majs og roer på Højbakkegård - KVL. I roeforsøgene belyses samspillet mellem jordbearbejdning (kamme og pløjning), placering af fast husdyrgødning og rækkeafstand (50 cm og 75 cm). Der er i det første års forsøg (2001) ikke fundet nogen effekt af jordbearbejdning og placering af husdyrgødning. Den forøgede rækkeafstand resulterede i udbyttereduktioner i roer. Det andet års resultat foreligger endnu ikke. I det første års forsøg opstod der problemer med etableringen af såbed, da staldgødningen blev harvet op som følge af overfladisk indarbejdning i kammene om efteråret. Dette problem er blevet løst. Majsforsøgene har belyst samspillet mellem jordbearbejdning (kamme og pløjning), placering af fast husdyrgødning (bredspredt og placeret i kammene) og såbedet (på flad jord eller på kamme). Desuden har der været foretaget temperatur- og fugtighedsmålinger i såbedet. Generelt er der opnået en utilfredsstillende planteetablering af majs sået på kamme. Dette skyldes dels problemer med råger, der tilsyneladende har en forkærlighed for majs på kamme, og dels problemer med udtørring af såbedet på toppen af kammene. Den dårlige planteetablering på kamme er også fundet i forbindelse med etablering af efterafgrøder på kamme opsat efter kornhøst. Et samarbejde med Forskningscenter Bygholm er etableret gennem en projektansøgning, der under forudsætning af bevilling vil fokusere på planteetablering på kamme ud fra en teknologisk synsvinkel.
Dybe jordløsninger
Forsøg på St. Jyndevad støtter hypotesen om, at dybe jordløsninger i vækstsæsonen forøger udbyttet i kartofler. Der er opnået endog store merudbytter i kartoffel i første forsøgssæson. Data fra 2. forsøgssæson (2002) foreligger endnu ikke. Et forsøg med effektive jordløsninger ned til 90 cm dybde på lerjord og fast kørespor, har givet mindre merudbytter i byg og vinterraps. Forsøget er foreløbig anlagt som et fastliggende forsøg. Data fra 2002 forligger endnu ikke.
Rodfiltsvamp
I forsøg udført på St. Jyndevad har det ikke været muligt at finde sammenhænge mellem angreb af rodfiltsvamp og jordbearbejdning (kamme og pløjning), tidspunkt for jordbehandling (tidligt efterår, vinter og forår), fangafgrøder (med og uden samt artssammensætning) og gødskning (dybstrøelse og gylle ved 2 niveauer). Dette er dog ikke nødvendigvis ensbetydende med at rodfiltsvampen ikke påvirkes af de nævnte faktorer. Projektet har synliggjort og belyst en række metodiske problemer i forbindelse med markforsøg, der har til formål at belyse hvorledes agronomiske faktorer påvirker angreb af rodfiltsvamp. Anvendelse af naturlig jordsmitte har vist sig at være problematisk på grund af store markvariationer og stærk årsafhængighed. Projektet har derfor belyst mulighederne for at anvende henholdsvis smittede læggeknolde (knoldsmitte) og laboratoriefremstillet inokulum til etablering af jordsmitte. Indledende forsøg har givet de bedste resultater med jordsmittet fremstillet på basis af maltekstraktagar, og i projektets sidste halvdel anvendes inokulum opformeret under laboratorieforhold til etablering af jordsmitte. Kamme opsat om efteråret sammenlignes med forårspløjning i forsøg hvor efterafgrøde indgår som en faktor.
Sortsblandinger i kartoffel
Der er gennemført to års markforsøg i St. Jyndevad og Borris med blanding af kartoffelsorter. Forsøgene viser, at skimmelangrebet kan forsinkes en smule ved at anvende en sortsblanding (Kuras, Danva, Oleva, Producent), men at forsinkelsen er så lille, at der ikke har været udbytteeffekter. I projektet har der været gennemført en række detailundersøgelser vedrørende skimmelsvampens spredning. Disse undersøgelser viser blandt andet, at det kan udelukkes, at parcelstørrelsen skulle have haft indflydelse på de opnåede resultater. Det skønnes, at hvis sortsblanding i kartofler skal have en betydelig effekt under praktiske forhold, skal der anvendes sorter med højere grad af resistens end de sorter, som har været anvendt i dette projekt.
Kamdyrkning af kartoffel og hestebønne
Der har været gennemført et forsøg med samdyrkning af kartoffel og hestebønne på St. Jyndevad. Der skiftes mellem 4 rækker med kartoffel og 4 rækker med hestebønne. Året efter bytter afgrøderne plads. I de første to forsøgsår har der ikke været målt sikre reduktioner i skimmelangreb eller sikre udbytteforøgelser i kartoffel. Der har ikke været nævneværdige angreb af bladlus i hestebønner, hvilket ikke har gjort det muligt at undersøge, om artsblandingen har en effekt på bladluseangreb.
Innovationsforsøg som planlægges løbende
På St. Jyndevad er der gennemført en nogle innovationsforsøg, som er etableret for at videreudvikle ideerne bag projektet. Blandt andet har det været forsøgt at etablere rug på kamme, og det er blevet undersøgt om det er muligt at omlægge kløvergræs ved at sætte det op i kamme om efteråret. Erfaringerne med etablering af rug på kamme viser, at det er helt afgørende, at der rådes over maskinel, der kan sikre en god afgrødeetablering på kammene, hvis afgrøder skal etableres på kamme. Udbyttemæssigt kunne rug etableret på kamme ikke måle sig med rug etableret på pløjet jord. Ved ombrydning og opsætning af kløvergræs i kamme om efteråret viste forsøgene, at omsætningen af det organiske materiale foregår så hurtigt om efteråret, at kvælstoffet fra kløvergræsset sandsynligvis udvaskes i løbet af vinteren. Der blev demonstreret en klar kvælstofmangel i en efterfølgende kornafgrøde. Hvis der skal arbejdes videre med ombrydning af kløvergræs på sandjord, viser forsøgene, at opsætningen i kamme skal ske tæt på tidspunktet for etablering af en ny afgrøde.
Afrunding
Projektet forløber planmæssigt set i lyset af, at det er et innovationsprojekt, hvor der er plads til løbende justeringer af forsøgene i takt med, at der indhøstes erfaringer. De største praktiske perspektiver i forbindelse med projektet synes at være kamme som middel til forbedret recirkulering af plantenæringsstoffer.
|
