Status 2003
Produktion af frøbælgplanter og korn
til fodring af enmavede dyr
Projektet er opdelt i fem delprojekter, de såkaldte workpackages (WP).
WP1: Frøbælgplanter til renbestand og samdyrkning i økologiske jordbrugssystemer
Der er gennemført forsøg på Højbakkegård og Jyndevad Forsøgsstation vedr. udbyttestabilitet hos frøbælgplanter dyrket i renbestand og i blandinger med vårbyg (se WP3). Forsøgene har omhandlet lupin, 2 ærtetyper og hestebønne samt to vårbyg sorter med normalt og højt indhold af lysin. Forsøgene er nu gennemført i 3 år og der vil i slutningen af 2003 være et komplet datasæt vedr. variation i udbytte, kvalitet, kvælstoffiksering, uorganisk N udnyttelse og eftervirkning på de to lokaliteter.
Hovedparten af aktiviteterne under denne WP er gennemført i 2000-2002.
WP2. Produktion af frøbælgplanter og korn ved lave fosfor og/eller kalium-niveauer
Delprojekt 1: Kalium
I to forsøg (2001 og 2002) er fire forskellige afgrøder dyrket ved to kalium niveauer for at belyse betydningen af jordens evne til at forsyne planterne med kalium på udbytte, kvælstoffiksering, kalium optag på en sandjord (Jyndevad). Der er er efterfølgende dyrket vårbyg for at måle eftervirkning af de forskellige afgrøder og K-gødskning. I 2003 er det sidste eftervirkningsforsøg gennemført tilfredsstillende, men resultaterne er ikke endeligt analyseret.
De foreløbige resultater har bl.a. vist 1) Udbytterne i hestebønner og ært steg med tilførsel af K i modsætning til lupin hvor udbytterne var upåvirkede af K behandlingerne. 2) en væsentlig del af afgrødernes K optagelse, der kunne overstige 200 kg ha-1, er sandsynligvis kommet fra ”ikke-ombyttelige” K-reserver og/eller fra jordlag dybere end 20 cm. 3) målinger af jord pH viste ingen fald gennem vækstsæsonen som det var forventet især under lupin. 4) det antages normalt at afgrødens indhold af K topper ved blomstring, men dette var ikke tilfældet i forsøget hvor K-optagelsen steg over en betydelig længere periode. 5) mangelsymptomerne for K mangel i ært viste sig først sent da nogle af topskuddene visnede og i hestebønne var det på afgrødehøjden at forskellen slog igennem. Målinger af K indvirkning på N2-fiksering måtte opgives da den anvendte metode ”natural abundance” viste sig ikke at kunne anvendes på den grovsandede jord.
Delprojekt 2: Fosfor
Efter aftale med FØJOs ledelse er der gennemført potteforsøg som kompensation for de markforsøg som blev ødelagt af fugle (2001 og 2002). Det ene af disse potteforsøg afsluttes først i december 2003. Det første forsøg med dyrkning af forskellige frøbælgplanter og vårbyg på en jord med en meget lav fosfor tilgængelighed uden og med tilførsel af P viste at både ært og hestebønne respondere kraftigt på P tilførsel, hvorimod byg og lupin ikke viste symptomer på P begrænset vækst uden tilførsel af P. I byg kan den manglende effekt af P skyldes at planterne var N begrænsende. Ved samdyrkning af byg og frøbælgplanter opnåedes de største udbytte fordele ved samdyrkning ved det laveste P niveau, og fordelen var større for blandinger af ært-byg og hestebønne-byg end for lupin-byg.
WP3. Samdyrkning af frøbælgplanter og korn: ressourceudnyttelse og ukrudtsregulering
Delprojekt 1
I 2003 gennemførtes tredje års forsøg med frøbælgplanter og korn i renbestand og blanding på Højbakkegård og Jyndevad Forsøgsstation. Forsøgene forløb tilfredsstillende og i slutningen af året vil det samlede treårige datasæt kunne benyttes til at vurdere udbyttestabilitet mm af de forskellige arter på de to lokaliteter. Der vil desuden være data vedr. eftervirkning i den følgende afgrøde af de forskellige arter.
Delprojekt 2
I en række forsøg er der målt hvorledes samdyrkede afgrøder udnytter andre plantevækstfaktorer end N, fx lys, vand, fosfor og kalium. Måling af lys absorbtionen i en afgrøde er foretaget ved gradvist at fjerne afgrødekomponenterne: ært, byg og til sidst ukrudt. En foreløbig opgørelse af resultaterne viser bl.a. at byg reducerer andelen af den samlede indstråling som absorberes i samdyrket ært. Målinger af afgrødernes vandoptag har desværre begrænset værdi fordi jorden i de pågældende forsøg var velforsynet med vand i det meste af vækstsæsonen.
Delprojekt 3
To forsøg gennemførtes med henblik på at belyse effekten af samdyrkning på ukrudtsudviklingen sammenlignet med renbestand af byg og frøbælgplanter. Det ene forsøg viste at der var negativ korrelation mellem ukrudtets tidlige udvikling og afgrødens optag af uorganisk fra de øverste jordlag og afgrødens bladareal. I et andet forsøg var formålet at belyse effekten af at øge antal af arter i en blandingsafgrøde på udbytte, ressource udnyttelse og konkurrence overfor ukrudt. Der benyttedes op til tre frøbælgplantearter samtidigt i blanding med byg. Resultaterne viste at det var mere vigtigt hvilke arter som indgik end hvor mange, samt det at tilføje yderligere en art til en blanding kan medføre betydelige ændringer i konkurrence forholdene mellem de ”allerede tilstedeværende” arter i blanding.
WP4. Plantesundhed i frøbælgplanter og korn
Delprojekt 1
I 2003 er forsøg i WP3.1 blevet studeret mht. til effekten af samdyrkning på plantesundheden. Desuden er der for andre projektmidler foretaget en udvidelse af forsøgene, således at det har været mulighed at studere afgrøderne ved forskellige N-niveauer. De foreløbige resultater er i overensstemmelse med tidligere års resultater, nemlig at samdyrkning reducerer forekomsten af en række sygdomme og at størrelse af reduktionen bl.a. afhænger af sygdommens spredningsmekanisme, højden af afgrøden og kvælstofniveauet. Desto højere N-niveau desto mindre er effekten af samdyrkning for sygdomsreduktionen.
Delprojekt 2
Drivhus forsøg er gennemført i 2003 mht. at belyse effekten af planters N, P og K forsyning på bygplanters resistens overfor meldug. Både N, P og K påvirkede meldug i byg med de kraftigste effekter af N og K. Der er vist vekselvirkning mellem N og K mht. planternes sundhedstilstand.
WP5. Kvalitetsaspekter
En række kvalitets analyser er udført på prøver fra forsøgene i 2001 og 2002. Forsøgene viser at samdyrkning øger proteinindholdet i byg i modsætning til N gødskning med mindre N mængder. Stivelse og råfedtindholdet var derimod mindre i samdyrket byg. Analysearbejde med bl.a. fordøjelighedsforsøg er ikke afsluttet.
|
