 |
Status 2002
Øget kvalitet og produktion af brødhvede
Projektet er opdelt i fire delprojekter (WP) med hver sin ansvarlige projektdeltager. I det følgende gives en kort status for de enkelte delprojekter.
WP1: Udnyttelse af N i afgræssede kløvergræsmarker
Formålet er at nedsætte N-udvaskningen fra afgræsningsmarker, at fastslå betydningen af markens alder for N udnyttelsen i efterfølgende afgrøder, og undersøge potentiale for produktion af kvalitetshvede ved kombination af eftervirkningen af afgræsningsmarker og tilførselsstrategi for husdyrgødning. Delprojektet vil bidrage til at der opnås en større N udnyttelse på græs-intensive økologiske brug, at tabet af nitrat efter ompløjning af afgræssede kløvergræsmarker reduceres, og at der skabes mulighed for en større produktion af brødhvede.
I vinterperioden 2000-2001 blev nitratudvaskningen bestemt for nyetablerede, 1 og 7 år gamle marker med kløvergræs (ugødede) og rent græs (gødede). I 2001-2002 blev de tilsvarende 1, 2 og 8 år gamle marker genstand for udvaskningsbestemmelser. Udvaskningstabene fra kløvergræs var lave og af samme størrelsesorden for alle græsmarksbenyttelser (4-21 kg NO3-N/ha). Udvaskning fra afgræssede rajgræsmarker blev begge år dramatisk forøget med græsmarkens alder. Tilsyneladende har opbygningen af jordens N-pulje nået en ligevægt efter 7-8 års afgræsning resulterende i at en større andel af gødningsinput bliver tabt.
WP2: Jordbearbejdningsstrategi og håndtering af organiske tilførsler
Formålet er at kvantificere jordbearbejdningens (tidspunkt, intensitet, hyppighed) potentiale som styringsredskab i N omsætningen i korns vækstperiode og at bestemme vekselvirkningen mellem jordbearbejdningens effekt på N mineralisering og organisk stof tilførsel og jordtype. Det strategiske mål er at forbedre synkroniseringen mellem jordens N mineraliseringshastighed og N optagelsesprofilen i hvede til brødformål.
I 2001 gennemførtes forsøg med vårbyg p.g.a. risiko for sædskiftesygdomme. Til et (16/5), to (16/5, 30/5) eller tre (16/5, 30/5, 13/6) tidspunkter blev der i vårbyg sået på dobbelt rækkeafstand foretaget en jordløsning til 8 cm dybde mellem rækkerne med en radrenser. Der blev udtaget jordprøver og foretaget planteklip umiddelbart inden jordløsningen samt en, to og tre uger efter. Jordløsningen i vækstperioden øgede jordens indhold af uorganisk N med op til 19 kg N/ha. Udbytte og kvælstofoptagelsen i planteklippene viste dog ikke tilsvarende effekt af jordløsningen. Kerneudbyttet af vårbyggen høstet ved modenhed var upåvirket af jordløsningerne. Afgrødens samlede kvælstofoptagelse (kerne+halm) var øget med op til 5 kg N ha-1 ved én jordløsning sammenlignet med de øvrige behandlinger.
Betydningen af intensitet af jordbearbejdning i vækstsæsonen blev undersøgt i 2002. Tre typer af redskaber til jordløsning blev undersøgt: radrenser, rækkefræser og børsterenser. Jordbearbejdningen skete d. 6. maj i vinterhvede sået på dobbelt rækkeafstand. Der blev taget jordprøver og planteklip umiddelbart inden jordbearbejdningen samt i hver uge indtil fire uger efter bearbejdningen. Jorden analyseres for uorganisk N og planteprøverne for total N-optagelse. Vinterhveden høstet ved modenhed analyseres for total N i kerne og halm. Ligeledes vil kerneprøver blive analyseret for egnethed til bageformål.
I forbindelse med undersøgelserne vedr. betydning af jordbearbejdning i vækstsæsonen, blev der i 2002 lavet undersøgelser af bearbejdningsintensitetens indflydelse på brutto-omsætningen af N i jorden ved hjælp af isotopmærket N (15N). Intakte jordprøver blev udtaget umiddelbart før og efter rækkefræsning i vinterhvede. 15N-mærket ammonium blev tilført og på forskellige tidspunkter efter tilførslen blev jordprøver udtaget til betemmelse af 15N i ammonium, nitrat og organisk N. Kvælstofomsætningsrater vil blive beregnet med en fransk model (FLUAZ), som er specielt udviklet til 15N forsøg. På grund af forsinket analyse af 15N prøver, foreligger der endnu ikke resultater fra undersøgelsen.
I det langvarige gødningsforsøg på Askov Forsøgsstation blev en af de fire blokke omlagt til økologisk dyrkning i 1996 med sammenligning af forskellige niveauer af N, P og K i fast og flydende husdyrgødning. Dette forsøg blev anvendt til forsøg til belysning af, hvor stor indflydelse jordbearbejdningsintensiteten før såning har på kvælstofmineraliseringen. I foråret 2001 blev hver parcel inddelt i to delparceller. Den overvintrende kløvergræs blev i den ene delparcel pløjet direkte ned. I den anden parcel blev jorden fræset før nedpløjning. Parcellerne blev derefter tilsået med vårhvede. Til ni tidspunkter i løbet af foråret blev der i udvalgte parceller udtaget jordprøver og foretaget planteklip. Jordbearbejdningsintensiteten før såning påvirkede ikke indholdet af uorganisk N fundet i jorden i første del af vækstsæsonen. Udbytte og optag af N i planteklippene af vårhveden viste heller ingen effekt. Ved modenhed var der større udbytte og kvælstofoptagelse i vårhveden dyrket på jord uden forudgående fræsning.
WP3: Gødningsplacerings betydning for N optagelse og konkurrenceforhold mellem afgrøde og ukrudt
Formålet er at øge kornafgrøders optagelse af N i flydende husdyrgødning og mindske ukrudts adgang til tilførte næringsstoffer gennem optimering af gødningens placeringsgeometri i forhold til udsæd og afgrøderækker. Gennem valg af sort og gødningsplacering søger delprojektet at øge afgrødens konkurrenceevne over for ukrudt, specielt i den indledende vækstfase. Delprojektet vil bidrage til udvikling af strategier for tilførsel af flydende husdyrgødning, der øger N udnyttelsen af den tilførte gødning og mindsker ukrudtstrykket i kornafgrøder.
Resultaterne fra et klimakammerforsøg i år 2000 med bestemmelse af initial rodvækst peger på, at kornafgrøders rodvækst er langt hurtigere end forskellige ukrudtsarters. Hvorvidt dette forspring kan give afgrøden en fordel er undersøgt i markforsøg i år 2001 og 2002. I markforsøgene blev konkurrenceevnen af to vårhvedesorter overfor ukrudt undersøgt ved hhv. slangeudlægning eller nedfældning af gylle før pløjning og nedfældning af gylle efter pløjning. Foreløbigt er der fundet sikre forskelle i de to sorters konkurrenceevne, som dog mest relaterer sig til deres overjordiske vækstpotentiale. Udbringning af gylle før pløjning giver mindre ukrudt og der er en tendens til at det højeste høstudbytte opnås ved nedfældning af gylle før pløjning.
For at kunne anvende udbringningsmetoden for husdyrgødning som et led i ukrudtsreguleringen er det væsentlig at vide hvordan afgrøden og ukrudtet konkurrerer om det tilførte kvælstof. Anvendelse af isotopmærket kvælstof (15N) er velegnet til dette, og blev benyttet i et miniparcelforsøg i år 2002. Forsøget blev anlagt i en vårsædsmark i det økologiske kvægbrugssædskifte på Foulumgård. Svinegylle, hvor ammoniumkvælstoffet blev mærket med 15N, blev enten bredspredt eller nedfældet direkte. Udbringningen blev foretaget som håndarbejde, hvorved kvælstoftab i form af ammoniakfordamping kunne elimineres. Der blev etableret forskellige niveauer af afgrødetæthed, såtidspunkt og afstand til gyllestrengen, og den naturlige og kraftige ukrudtspopulation fik lov at spire frem. Efter vårhvedens fremspiring blev der udtaget planteprøver af både afgrøde og ukrudt på syv tidspunkter med 5-6 dages mellemrum, svarende til det korte og intensive optagelsesforløb af tilført kvælstof. De i alt 340 planteprøver er tørret, formalet og analyseret, og resultaterne er netop modtaget. Efter kvalitetskontrol vil resultaterne blive bearbejdet, men en foreløbig opgørelse støtter resultaterne fra markforsøgene.
WP4: Kvalitetsparametre for brødhvede – betydning af sortsvalg og N styring
Formålet er at identificere sorter der er særligt velegnede til brødhvede produktion under økologiske produktionsbetingelser, at udvikle og implementere brugervenlige metoder til test af brødhvedekvalitet, og at etablere egnede standarder til karakterisering af økologisk dyrket hvedes egnethed til bageformål. I samarbejde med de øvrige delprojekter vil delprojektet bidrage til afklaring af samspillet mellem sortsvalg, N forsyningsstrategi og bagekvalitet for økologisk dyrket hvede. Arbejdet forventes at resultere i bedre testmetoder og kvalitetsstandarder til brug i produktion, handel og mølleindustri, samt anbefalinger vedrørende sortsvalg og dyrkningsmetoder i økologisk brødhvedeproduktion.
En af aktiviteterne i WP4 består i at søge at anvende hurtige analyse metoder som NIT (Near Infrared Transmission) og billedanalyse til at undersøge kvalitetsparametre af betydning for brødhvede i et meget stort antal prøver fra markforsøgsaktiviteter tilknyttet forskningsprojektet. Der er således til projektets nuværende trin indsamlet over 2000 NIT skan fra primært økologisk dyrkede prøver af et stort antal sorter (ca. 50) dyrket under forskellige økologiske dyrkningsstrategier med forventet indflydelse på brødhvedekvaliteten.
Kombinationen af hurtige kerneanalyser på de økologisk dyrkede hvedesorter og dyrkningsstrategier med tidskrævende analyser på det formalede mels egnethed til brødfremstilling ved reologiske og bagetekniske undersøgelser er en vigtig del af WP4. På nuværende tidspunkt er der foretaget reologiske og bagetekniske undersøgelser på udvalgte dele af det tilgængelige forsøgsmateriale. Dette er f.eks. brugt til at beskrive konsekvensen af valg af hhv. fast gødning eller gylle´, samt mængden af tilført N i disse former, for gluteniundholdet i vårhvede. Chemometriske dataanalyser forventes inddraget senere med henblik på at vise hvorvidt kerneanalyser kan forudsige reologiske og bagetekniske kvaliteter af økologisk dyrkede brødhvedesorter. Grøngødningsafgrøders indflydelse på proteinindholdet i brødhvede er gennemført i det økologiske sædskifteareal på Forskningscenter Flakkebjerg. Resultater herfra antyder at vintervikke har en positiv effekt på hvedens proteinindhold.
|
