Status 2003

Økologisk æbledyrkning

For at optimere den økologiske æbleproduktion er en ny moderne forsøgsplantning etableret. Her undersøges effekten af gødskning, grundstammer, planteafstand og rodbeskæring på angreb af æbleskurv, udbytte og frugtkvalitet. For at undersøge disse effekter er der valgt sorter, som er modstandsdygtige, men ikke resistente overfor æbleskurv. Sprøjtning med svovl vil blive udført ved store udslyngninger af askosporer. Varslingsprogrammet RIMpro bruges til forudsigelse af disse alvorlige infektionsperioder.

Dækafgrøder:
Dette forsøg blev afsluttet efter vækstsæsonen 2001. Men træerne blev ikke ryddet da de bruges i FØJO-projektet: VII.5: Control of scab in organic apple growing (Stop Scab).

Resultaterne fra dette forsøg betød, at vi blev inviteret til at deltage i EU-ansøgningen: REPCO: Replacement of cobber fungicides in organic production of apple and grapevine in Europe. Vi er næsten sikre på at dette projekt realiseres, da vi er inviteret til opstartsmøde midt i december 2003.

Resultater fra dækafgrødeforsøget:
De følgende dækafgrøder blev etableret i kørebanen i 1994. der holdes mekanisk rent i trærækken. Forsøget er ugødet og usprøjtet.

1. En svagt voksende græsblanding (golf) (Festuca rubra and Poa pratensis).
2. Kløvergræs (Trifolium repens and Lolium perénne)
3. Enårig dækafgrøde ( Lolium multiflorúm and Trifolium resupinatum). Sås hver år i juli. Jorden holdes sort fra april –juli.

Frugt fra træer groet med en svagtvoksende græsbane havde en mindre tilgængelighed af kvælstof og derved et mindre indhold i træet. Dette gav den bedste frugtfarve. En lavere kvælstof tilførsel, specielt under frugtudvikling resulterede i en bedre frugtudvikling. 15 tons frugt fra træer i den svagtvoksende græsbane have røddækfarve på mere end 75 procent af frugten, dette som gennemsnit af 10 sorter i 1999 -og 2001. Kun 8 tons frugt fra træer groet i kløvergræs eller i den enårige dækafgrøde havde mere end 75 procent af overfaden rødfarvet.

Infektionerne af æbleskurv var mere talrige på æbler groet på træer i den enårige dækafgrøde. Denne jordbehandling gav den største tilførsel af kvælstof til træerne. Dette var tilfældet til trods for at bladprøverne viste, at træerne fra alle tre behandlinger have et kvælstofindhold inden for optimalområdet.

Frugten blev sorteret i salgbar og kassabel frugt på basis af angreb af sygdomme og skadedyr. Frugten fra træer i den svagt voksende græsbane havde den største andel i procent af salgbar frugt. På trods af, at totaludbyttet var større for træer groet i den enårige dækafgrøde var mængden af salgbar frugt den samme fra de to dyrkningssystemer. Dette skyldes at det procentvise angreb af sygdomme på frugten var større på frugt dyrket ved et højere kvælstof indhold.

I 2001 var mængden af salgbar frugt 30 procent højere på træer groet ved lavere kvælstof end træet groet i den enårige dækafgrøde.

Sorterne Otava, Prima og Florina havde de største udbytter. Vanda havde de største frugter. Skurvresitensen var nedbrudt i de fleste sorter. Sorterne Florina, Retina og Redfree havde kun mindre skader af æbleskurv. Kun Florina opretholder resistensen.

Kulturteknik 1 og 2.
Da dækkulturforsøget viser en stigende infektion af sygdomme med stigende kvælstofniveau og et lavere totaludbytte ved lavere kvælstofniveau er målet at finde optimal niveauet af kvælstot i jorden og planerne i relation til udbytte og sygdomsangreb.

For at undersøge dette nærmere blev der plantet 2 nye forsøg i april 2001. Fordi skurvinfektionerne i relation til gødningsniveau ønskes undersøgt er der valgt de ikke skurvresistente sorter Discovery og Ingrid Marie. Disse sorter er stadig forholdsvis sunde og bliver anbefalet til økologisk dyrkning.

Træerne er nu veletablerede i meget tætte intensive plantesystemer. I foråret 2002 blev 6 behandlinger lagt ind i trærækkerne.

I sorten Discovery er alle de valgte behandlinger gentaget 3 gange og kombineret med 4 grundstammer og 3 planteafstande i trærækken. Hver parcel består af 4 træer. Det totale antal træer er 784. Grundstammerne er: M9, B9 (tidlig endeknodannelse), 26 og MM106 (sen endeknopdannelse). Planteafstandene er 0.6m, 0.9 m og 1.2 meter.

I sorten Ingrid Marie er jordbehandlingerne i trærækken gentaget 4 gange og kombineret med 4 grundstammer og 3 planteafstande. Hver parcel består af 4 træer. Det totale antal træer er 1120. Grundstammerne er: M9, B9 (tidlig endeknodannelse), 26 og MM106 (sen endeknopdannelse). Planteafstandene er 0.6m, 0.9 m and 1.2 meter i trærækken.

Forsøget er nu helt etableret. Træerne havde en flot tilvækst i 2002 og 2003. Vi havde forventet et mindre udbytte i 2002, men på grund af et år med store angreb af æblebladhvepse kom der intet udbytte af betydning på træerne. I 2003 var der igen mange æblebladhvepse og vi besluttede at sprøjte med Kvassia for at få et udbytte på træerne. Kvassia er godkendt til brug i økologisk æbledyrkning efter EU-reglerne, men ikke efter de danske regler. Vi sprøjtede to gange, men alligevel var udbyttet reduceret i forhold til optimalt udbytte.

Indsamlede data:
Stammediameteren er blevet målt før og efter vækstperioden 2002. Angreb af frugttrækræft, æblemeldug og æbleskurv er registreret efter vækstsæsonen 2002 og 2003. Der er taget bladprøver i 2002 og 2003, samt taget N-min jordprøver 3 gange i sæsonen 2003. Vandprocenten i de øverste 50 cm af jorden er målt ugentligt gennem sæsonen 2003. Visuellekontroller af skadedyr og nyttedyr er udført før og efter blomstring.

Æblerne er høstet i august og september 2003. Udbyttet, frugtstørrelsen og den ydre frugtkvalitet vil blive undersøgt i efteråret 2003. I øjeblikket ligger frugten på kølelager.

Den indre frugtkvalitet I sorten Ingrid Marie undersøges i laboratoriet. Der analyseres for mineralindhold, fasthed, sukker, stivelse og farve.

Desværre var udbyttet i 2003 så lavt, at det ikke var muligt at fortage specielle undersøgelse af det optimale høsttidspunkt. Desuden er det ikke muligt at undersøge den indre frugtkvalitet for sorten Discovery, fordi udbyttet var meget lavt.