Status 2003
Økologisk dyrkning af agurk og tomat
Arbejdet foregår i fire delprojekter
Undersøgelser af eksisterende systemer
Undersøgelserne har vist et betydeligt overskud af næringsstoffer, og vist at det i praksis er vanskeligt at håndtere så store mængder af organisk gødning uden at det giver en betydelig risiko for tab. Resultaterne peger dog også klart på at der kan skabes forbedringer, både ved udvikling af gødnings- og dyrkningsstrategier og f.eks. ved podning af tomaterne på mere effektive rodsystemer som vi fik lejlighed til at undersøge. Undersøgelser af jord der havde været dyrket med økologiske tomater i 4, 10 eller 15 år viser ingen klare effekter af ”økologisk alder”. Muligvis opvejes den store tilførsel af organisk materiale af at temperatur og fugtighedsforhold giver anledning til en langt hurtigere omsætning end under udendørs forhold. Dette kan have stor betydning for værdien af tungtomsættelige organiske gødninger.
Undersøgelse af kvalitet viste ikke nogen klar effekt af om tomaterne blev dyrket økologisk eller konventionelt, men en tydelig effekt af sortsvalg og af hvor modne tomaterne var ved høst. Det ser altså ikke ud til at økologisk dyrkning i sig selv er garanti for en god smag og kvalitet, man at der skal arbejdes målrettet på at opnå dette.
Fremstilling af plantebaseret kompost
Storskala komposteringsforsøg blev igangsat i efteråret 2001 med hvedehalm og kløvergræshø som materiale. I forsøgene testede vi hypotesen, at forskudt tilsætning af en del af det næringsrige materiale ville forhindre en betydelig immobilisering under nedbrydningen af det kulstofrige hvedehalm. Resultaterne bekræftede hypotesen og viste, at efter 7½ uges kompostering var der dobbelt så meget tilgængeligt kvælstof i de behandlinger, der kun havde fået tilført en del af det kvælstofrige materiale fra starten. De interessante resultater der viste, at komposteringsprocessen kan påvirkes blot ved at forskyde tidspunktet for tilsætning af N-rigt materiale giver grund til at tro, at vi på baggrund af planterester kan danne en næringsrig kompost der er anvendelig som dyrkningsmedium. Resultater fra de indledende undersøgelser i projektets del 3 samt resultater fra et forsøg med dyrkning af økologiske potteplanter har vist at kompostens struktur og vandfysiske egenskaber er meget vigtig. Vi har derfor fokuseret under-søgelserne mere på kompostens struktur, og brug af andre plantematerialer til at skabe struktur i komposten, især hamp og elefantgræs. Mikroskopistudier har vist at hamp, udover at være meget stabilt også indeholder mange fibre der forventes at kunne give en bedre vandholdende evne og overordnet struktur til komposten.
Udvikling af dyrkningssystemer for tomater
Der blev i 2001 lavet et indledende forsøg med substrat til dyrkning af tomater i afgrænset bed. Forsøget viste bl.a. at den anvendte dybstrøelseskompost fra starten immobiliserede næ-ringsstoffer så der ikke var noget tilgængeligt til tomaterne, mens kløvergræshø som dyrkningssubstrat frigav mange næringsstoffer helt fra starten. Begge medier havde problemer med dårlig fysisk struktur. På baggrund af disse resultater har vi fremstillet et dyrkningssubstrat der består af en blanding af dybstrøelse, kløvergræs og sphagnum.
Med dette dyrkningssubstrat er der i 2 år gennemført forsøg med dyrkning af tomater i afgrænsede bede, direkte i jorden og i et ”blandet” system hvor tomaterne startes i dyrkningsmediet i de afgrænsede bede, men hvor de får mulighed for også at sprede deres rodsystem til jorden uden for bedene. Alle behandlingerne blev tildelt samme mængde dyrkninssubstrat. Planterne blev etableret tidligt forår og afsluttet efter syv måneders vækst. Afgrøden lykkedes rigtigt godt i alle tre behandlinger. Det ”blandede” system har givet de bedste resultater, men forskellene i udbytte, tilvækst og næringsstofkoncentrationer er ikke stor. I 2003 var udbyttet i afgrænsede bede dog betydeligt lavere end i de øvrige behandlinger. Midt på sæsonen har vi opdelt parcellerne og eftergødet halvdelen af hver parcel. Til eftergødskningen har vi brugt lucernepiller, og resultater fra målinger af næringsstofindhold i planterne tyder på at eftergødskningen har virket godt. Udbyttet var dog ikke påvirket i større omfang.
Resultaterne tyder altså på at vi kan dyrke tomater med godt resultat i bede hvor recirkulering af overskudsvand er muligt, også i en længere sæson, og at vi kan forsyne tomaterne med en stor del af de næringsstoffer der har behov for ved hjælp af plantemateriale. Plantemateriale kan bruges både som en vigtig del af det dyrkningssubstrat planterne etableres i og til efter-gødskning.
Ved dyrkning i det ”blandede” system er det ikke alene muligt at forhindre tab og nedvaskning af kvælstof, men også muligt at sikre optimal næringsstofforsyning. Endvidere er det muligt at mindske risikoen for rodsygdomme idet planterne etableres i friskt dyrkningssubstrat.
Effekt af dyrkningssystem på kvalitet af tomater
Effekten af dyrkningssystemerne på indholdsstoffer og sensorisk kvalitet blev undersøgt ved 3 høsttider i 2002 (juni, juli og oktober) og ved 2 høsttider i 2003 (juni og oktober). Resultaterne (uden data fra oktober 2003) viser, at dyrkningssystemerne generelt har haft lille effekt på såvel pH, indholdsstoffer som tørstof, syre, sukker og aromastoffer, hvilket resulterer i, at der kun er observeret en lille effekt af dyrkningssystemer på den sensorisk kvalitet (tekstur, smag, aroma egenskaber) af tomaterne. I 2003 blev tomaterne høstet ved et modenhedstrin højere end i 2002, hvilket bevirkede, at lidt større forskelle i sensorisk kvalitet blev registreret. Tomaterne fra det lukkede system i juni 2003 blev bedømt mere sprøde, faste, søde og havde svagt højere intensitet af tomat aroma i forhold til tomater dyrket i det åbne system.
|
