 |
Status 2002
Økologisk dyrkning af agurk og tomat
Arbejdet foregår i fire delprojekter
Undersøgelser af eksisterende systemer
Undersøgelserne har vist et betydeligt overskud af næringsstoffer, og vist at det i praksis er vanskeligt at håndtere så store mængder af organisk gødning uden at det giver en betydelig risiko for tab. Resultaterne peger dog også klart på at der kan skabes forbedringer, både ved udvikling af gødnings- og dyrkningsstrategier og f.eks. ved podning af tomaterne på mere effektive rodsystemer som vi fik lejlighed til at undersøge. Undersøgelser af jord der havde været dyrket med økologiske tomater i 4, 10 eller 15 år viset ingen klare effekter af "økologisk alder". Muligvis opvejes den store tilførsel af organisk materiale af at temperatur og fugtighedsforhold giver anledning til en langt hurtigere omsætning end under udendørs forhold. Dette kan have stor betydning for værdien af tungtomsættelige organiske gødninger.
Undersøgelse af kvalitet viste ikke nogen klar effekt af om tomaterne blev dyrket økologisk eller konventionelt, men en tydelig effekt af sortsvalg og af hvor modne tomaterne var ved høst. Det ser altså ikke ud til at økologisk dyrkning i sig selv er garanti for en god smag og kvalitet, man at der skal arbejdes målrettet på at opnå dette.
Fremstilling af plantebaseret kompost
Storskala komposteringsforsøg blev igangsat i efteråret 2001 med hvedehalm og kløvergræshø som materiale. I forsøgene testede vi hypotesen, at forskudt tilsætning af en del af det næringsrige materiale ville forhindre en betydelig immobilisering under nedbrydningen af det kulstofrige hvedehalm. Resultaterne bekræftede hypotesen og viste, at efter 7½ uges kompostering var der dobbelt så meget tilgængeligt kvælstof i de behandlinger, der kun havde fået tilført en del af det kvælstofrige materiale fra starten. Dyrkningsforsøg viste, at komposten var egnet som dyrkningsmedium, men var for næringsrig, hvorfor nye komposteringsforsøg blev sat i gang med et højere udgangs C/N forhold. De interessante resultater der viste, at komposteringsprocessen kan påvirkes blot ved at forskyde tilsætningen af N-rigt materiale giver grund til at tro, at vi på baggrund af planterester kan danne en næringsrig kompost der er anvendelig som dyrkningsmedium, de kommende undersøgelser vil derfor fokusere i højere grad på strukturen.
Storskala komposteringsforsøg blev igangsat i efteråret 2001 med hvedehalm og kløvergræshø som materiale. I forsøgene testede vi hypotesen, at forskudt tilsætning af en del af det næringsrige materiale ville forhindre en betydelig immobilisering under nedbrydningen af det kulstofrige hvedehalm. Resultaterne bekræftede hypotesen og viste, at efter 7½ uges kompostering var der dobbelt så meget tilgængeligt kvælstof i de behandlinger, der kun havde fået tilført en del af det kvælstofrige materiale fra starten. Dyrkningsforsøg viste, at komposten var egnet som dyrkningsmedium, men var for næringsrig, hvorfor nye komposteringsforsøg blev sat i gang med et højere udgangs C/N forhold. De interessante resultater der viste, at komposteringsprocessen kan påvirkes blot ved at forskyde tilsætningen af N-rigt materiale giver grund til at tro, at vi på baggrund af planterester kan danne en næringsrig kompost der er anvendelig som dyrkningsmedium, de kommende undersøgelser vil derfor fokusere i højere grad på strukturen.
Udvikling af dyrkningssystemer for tomater
Der blev i 2001 lavet et indledende forsøg med substrat til dyrkning af tomater i afgrænset bed. Forsøget viste bl.a. at den anvendte dybstrøelseskompost fra starten immobiliserede næringsstoffer så der ikke var noget tilgængeligt til tomaterne, mens kløvergræshø som dyrkningssubstrat frigav mange næringsstoffer helt fra starten. Begge medier havde problemer med dårlig fysisk struktur. På baggrund af disse resultater har vi fremstillet et dyrkningssubstrat der består af en blanding af dybstrøelse, kløvergræs og spagnum.
Med dette dyrkningssubstrat laver vi nu forsøg med dyrkning af tomater i afgrænsede bede, direkte i jorden og i et "blandet" system hvor tomaterne startes i dyrkningsmediet i de afgrænsede bede, men hvor de får mulighed for også at sprede deres rodsystem til jorden uden for bedene. Alle behandlingerne tildelse det samme dyrkninssubstrat. Forsøget startede i marts, og afsluttes sidst i oktober. Indtil nu er afgrøden lykkedes rigtigt godt i alle tre behandlinger. Det "blandede" system har givet de bedste resultater, men forskellene i udbytte, tilvækst og næringsstofkoncentrationer er ikke stor. Sidst på sæsonen har vi opdelt parcellerne og eftergødet halvdelen af hver parcel. Til eftergødskningen har vi brugt lucernepiller, og de foreløbige resultater fra målinger af udbytte og næringsstofindhold i planterne tyder på at eftergødskningen har virket godt.
Resultaterne tyder altså på at vi kan dyrke tomater med godt resultat i afgrænsede bede også i en længere sæson, og at vi kan forsyne tomaterne med en stor del af de næringsstoffer der har behov for ved hjælp af plantemateriale. Plantemateriale kan bruges både som en vigtig del af det dyrkningssubstrat planterne etableres i og til eftergødskning.
I forsøget til næste år vil vi satse på at bruge kompost udviklet i delprojekt 2 til at sikre i hvert fald en del af næringsstofforsyningen. Derudover, vil beslutningen om hvilket dyrkningsmedium og hvilken eftergødskning der skal bruges næste år først blive taget nå resultaterne fra 2002 er gjort op.
Effekt af dyrkningssystem på kvalitet af tomater
Kvalitetsundersøgelserne er lige startet. De udføres på tomater fra forsøget i delprojekt 3. Der undersøges for indhold af aromastoffer, farve, tekstur og en række andre indholdsstoffer der generelt forbindes med kvalitet. Derudover undersøges kvaliteten ved hjælp af et smagspanel. De første meget foreløbige resultater fra tomater høstet henholdsvis i juni og juli tyder ikke på væsentlige forskelle på tomaternes kvalitet. Det kan hænge sammen med resultaterne fra resultaterne i delprojekt 3, som ikke viser større forskelle på tomaterne fra de tre behandlinger på det tidspunkt; de groede alle godt.
Der vil også blive lavet undersøgelser på tomater der høstes i oktober, og da forskellen på behandlingerne nu er langt tydligere, specielt kan der ses en effekt af eftergødskning, er der større sansynlighed for at finde kvalitetsforskelle i disse tomater.
Når resultaterne fra 2002 er gjort op, vil der blive taget stilling til hvilke kvalitetsmål det er vigtigst at arbejde videre med i 2003.
|
