Status 2002

Forebyggelse af mykotoksinproblemer

WP 1: Koordinering, syntese og formidling
Formålet med WP 1 er at koordinere arbejdet i PREMYTOX, at syntetisere allerede opnået viden, og at formidle denne viden og den viden, der indsamles i projektforløbet, som information til landmænd og konsulenter. Herunder er det formålet at producere en video eller CD-rom, der beskriver de mykotoksinproducerende svampe og anviser praktiske dyrkningsredskaber, der kan være med til at reducere risikoen for kontaminering af kornet med mykotoksinproducerende svampe.

I perioden er indsendt og accepteret en artikel med titlen ’Ecology of Penicillium verrucosum: Natural occurrence in field soil and grain with special attention to farming system and on-farm drying technique’ (Elmholt, 2003). Artiklen offentliggøres I ‘Biological Agriculture and Horticulture’. Formålet har været at indsamle og bearbejde eksisterende viden om P. verrucosum til brug for fastlæggelse af kritiske kontrolpunkter før, under og efter høst. Konklusioner herfra er beskrevet i korte faglige indlæg i landbrugsmagasiner samt ved møder.

WP 2: Spørgeskemaundersøgelse (stikprøver) af relevante driftsmæssige aspekter i økologisk jordbrug
Formålet med WP 2 er via en spørgeskemaundersøgelse (stikprøver), som foreståes af Landskontoret, at indsamle viden om generel praksis i økologisk landbrug af i dag mht. udsædskontrol, høstpraksis og praksis omkring tørring og lagring af korn.

Der er udarbejdet en rapport om høst-, tørrings- og lagringspraksis i samarbejde med Skejby (Høy, 2001). Rapportens resultater er baseret på spørgeskemaundersøgelse til 56 landmænd. Resultater herfra indarbejdes løbende i projektets videre planlægning. I den forløbne projektperiode har vi haft et nært samarbejde med Bageriet Aurion i Hjørring, hvorfra vi har modtaget en del kornprøver. Dette samarbejde har styrket vores viden og konklusioner mht. tørrings- og lagringspraksis i økologisk jordbrug.

WP 3: Implementering af ny tromletørringsteknik
Formålet med WP 3 er at implementere en ny tromletørringsteknik til brug i projektet for brødkorn (rug). Effekten af høsttidspunkt og tromletørringsteknik på kornets svampe undersøges med fokus på OTA- og trichothecen-producerende arter af Penicillium og Fusarium. Effekt på bagekvalitet vurderes ligeledes.

De indledende forsøg (prøver fra høsten 2000) viste, at tromletørring er en meget effektiv metode til at nedsætte mængden af svampesporer på korn, både ved fast indgangstemperatur og fast korntemperatur. Før høsten 2001 blev tørringsanlægget udstyret med et PLC baseret moniterings- og kontrolsystem, som har muliggjort de undersøgelser af temperaturens og opholdstidens (i tromlen) indflydelse på svampefloraen, som er gennemhøst i 2001. Disse analyser viste, at man kan opnå en meget fin effekt på de svampe, der findes på kornets overflade, uden at bagekvaliteten forringes. Sammenfattende kan følgende konkluderes (Kristensen & Elmholt, 2002):

• Tørring ved fast korntemperatur reducerer svampene kraftigere end fast indgangstemperatur
  
• Korntemperaturer bør ikke overstige 70ºC, ellers forringes bagekvaliteten
  
• Optimum for tørring, dvs. bedst effekt på svampene kombineret med mindst effekt på bagekvalitet) blev fundet ved opholdstid på 10,5 min. og en korntemperatur på 62ºC
  
• Et særskilt forsøg med korn, der var stærkt forurenet med den OTA-producerende svampe P. verrucosum, viste at denne svamp bekæmpes særdeles effektivt ved tromletørring

WP 4: Effekt af tromletørring på OTA- og trichothecenproducerende svampe
Formålet med WP 4 er at undersøge, hvorledes forskellige tørringsteknikker (plantørring, gennemløbstørring og tromletørring) påvirker kornets bagekvalitet samt kornets svampe med fokus på OTA- og trichothecen-producerende arter af Penicillium og Fusarium.

Resultater fra de mykologiske undersøgelser blev ved projektmødet i 2002 brugt til at fastlægge tørringsparametre for forsøgene i 2002. Behandlingerne blev følgende:

1. Tromletørring (opholdstid på 10,5 min. og en korntemperatur på 62ºC)
2. Gennemløbstørring (max. Temp. for tørringsluft 65ºC og max. korntemperatur 45ºC
3. Plantørring (optimal varmeforsyning)
4. Plantørring (ingen varmeforsyning og utilstrækkelig beluftning)

Opgørelser af disse forsøg er p.t. i gang

WP 5: Effekt af udsædskvalitet, høstpraksis o.l. på OTA- og trichothecenproducerende svampe
Formålet med WP 5 er i mark- og laboratorieforsøg at undersøge effekten af udsædskvalitet på kornets svampeflora samt at klarlægge hvorledes høstpraksis (tærskeskader o.l.) påvirker forekomst af P. verrucosum og Fusarium spp. under tørring og lagring ('hot spots').

I 2002 er der bl.a. gennemført markforsøg med korn, der var naturligt inficeret med P. verrucosum. Disse resultater er ikke færdigtbearbejdede. Vi har i den forbindelse samarbejdet med kemikere ved RISØ (Gerda Krog Mortensen) og KVL (Hans Christian Bruun Hansen), som bl.a. arbejder med naturlige toksiner fra planter og svampe. De har bl.a. analyseret jordprøver for OTA, men ikke fundet noget. Inden for WP5 har vi endvidere samarbejde med Flemming Lund og Jens Frisvad på DTU om undersøgelser af genetisk diversitet i P. verrucosum fra forskellige steder i Europa. PREMYTOX har bidraget med 87 isolater fra to forskellige gårde. Resultaterne kan vise sig meget vigtige for videre undersøgelser af P. verrucosums økologi, idet vi forventer at få viden om artens udbredelse både i stor skala (lande, regioner) og lille skala (udsæd, mark, lager).

Endvidere arbejder Maiken Haase, der er biologistuderende ved Århus Universitet, på et specialeprojekt, hvor hun undersøger betydningen af såkaldte "hot-spot" forureninger på udbredelse af P. verrucosum i kornpartier. Hun gennemfører dels undersøgelser på et planlager, hvor der tidligere er observeret problemer med svampen og dels kontrollerede forsøg, hvor hun har infesteret et parti byg med svampen og dernæst blandet det i hhv. havre, rug, spelt og hvede for at følge svampens udvikling.

Maikens resultater viser bl.a., hvordan et parti rug ved utilstrækkelig plantørring i stigende grad kan forurenes med sporer af P. verrucosum. Da de fleste sporer findes i de nederste dele af kornlageret er det sandsynligt, at de stammer fra tørringsanlægget. Det er dog i det øverste lag af kornet, vi fandt de høje værdier for OTA.