Del 4
Efterafgrøder som et middel til at øge tilgængeligheden af P på P-fattige jorde

Deltagere
Projektleder lektor Lars Stoumann Jensen, forskningsassistent Anders Pedersen, lektor Jakob Magid, professor Niels Erik Nielsen, Laboratoriet for Planternes Ernæring, Institut for Jordbrugsvidenskab, KVL.

Emails: lsj@kvl.dk , ander@kvl.dk , jma@kvl.dk , nen@kvl.dk

Projekt: link

Baggrund

Mens vi ved en del om efterafgrøders og grøngødningers virkning på kvælstof (N) forsyningen for efterfølgende afgrøder, så ved vi meget lidt om deres virkning på fosfor (P) tilgængelighed og forsyning til den næste afgrøde i sædskiftet. Afhængig af jordens P status ved omlægning vil økologisk produktion af salgsafgrøder uden tilførsel af P med tiden kunne begrænses af P mangel, ikke mindst i afgrødens etableringsfase. Dette gælder især en række grøntsagskulturer med lille rodsystem. I modsætning til virkningen på N vil efterafgrøder og grøngødninger næppe påvirke udvaskningen af det i jord forholdsvis immobile P, men nogle efterafgrøder og grøngødninger kan akkumulere betydelige mængder P, som frigives når disse nedmuldes og derved muligvis vil være mere tilgængelig for den efterfølgende hovedafgrøde, afhængig af nedmuldningstidspunkt og sædskifte. Vi ved også, at der er stor forskel på plantearters evne til at mobilisere og optage P fra jord med lav P tilgængelighed og at der endda er forskelle på sorters evne i denne henseende.

Formål

Projektet har derfor som mål at afprøve udvalgte arter af efterafgrøder for deres evne til at mobilisere og optage P fra jord med en lav tilgængelighed af P, samt deres evne til at forsyne en efterfølgende afgrøde med P og evt. vekselvirkninger med sædskifte.

Aktiviteter

Dette undersøges i 2 års (2001-2002, 2002-2003) forsøg på den såkaldte ’Udpiningsmark’ på KVL’s forsøgsgårde i Taastrup, et areal der i knap 40 år ikke har fået tilført P og K i hverken handels eller husdyrgødning. Siden 1996 er forsøget opdelt således, at der i dele af det igen gødes med forskellige niveauer af P og K. I udvalgte behandlinger (ingen P og K, ingen P men K, både P og K) er 5 udvalgte efterafgrøder (Rajgræs, Flerårig Lupin, Cikorie, Havesyre og Rundbælg) undersået i vårbyg. Efterafgrødernes biomasse produktion og N, P og K indhold måles sent efterår og nedmuldes derefter, efterfølgende dyrkes der vårbyg hvori der ligeledes måles biomasseproduktion, N, P og K optag. Tillige måles efterafgrødernes effekt på N-min efterår og forår.

Resultater

Foreløbige resultater fra det første forsøgsår viser, at de ikke N-fixerende efterafgrøder på denne forholdsvis ufrugtbare jord ikke får en særlig stor biomasseproduktion og højst indeholder 20-30 kg N, 2-5 kg P og 20-40 kg K per ha, mest for Cikorie og Rajgræs. De N-fixerende grøngødninger ligger på samme niveau mht. P og K, men naturligvis mere N, ca. 30-60 kg per ha, mest for Rundbælg. Der er imidlertid ingen signifikante effekter på hverken udbytte, N, P eller K optag i den efterfølgende vårbyg i 2002, selvom der i de tidlige vækststadier er observeret tydelig P mangel hos vårbyggen. Forsøgene gentages som sagt igen i 2002-2003 og resultater herfra vil foreligge i slutningen af 2003.

Figur 1 (serie af 3)
Udpiningsmarken; Cikorie og Rundbælg i november

Klik på billederne for større visning

Planlagte publikationer

Efterafgrøder på næringsfattig lerjord – kan de øge fosfor og kalium tilgængelighed og optagelse for den efterføglende afgrøde? Populær national artikel, dec. 2003.

Can leguminous and non-leguminous cover crops increase P and K availability on low fertility soils? Videnskabelig artikel til peer-reviewed tidsskrift, april 2004.