Del 1
Kvælstofudnyttelse hos grønsagsafgrøder

Deltagere
Forskningsleder Kristian Thorup-Kristensen og forsker Hanne L. Kristensen, Afdeling for Havebrugsproduktion, Danmarks JordbrugsForskning, Årslev.

E-mail: ktk@agrsci.dk; Hanne.Kristensen@agrsci.dk;

Baggrund

Kvælstofforsyningen kan let blive begrænsende for udbyttet i økologisk grønsagsproduktion. En vellykket produktion er derfor afhængig af at afgrøderne effektivt kan udnytte N fra jorden. Det betyder at det bliver vigtigt hvor godt det N der findes i jorden fra sidste år kan udnyttes. Dermed er et vellykket dyrkningsresultat ikke kun et stort udbytte men også at der sikres en god eftervirkning til året efter. I projektet har vi arbejdet med brug af ”forårsgrøngødning” for at forbedre N forsyningen. Desuden har vi undersøgt egenskaber hos 6 forskellige grønsagsarter som er afgørende for hvordan de bedst placeres i et sædskifte så der opnås god N forsyning og udnyttelse.

Aktiviteter

Der er udført forsøg med hvidkløver og sneglebælg som forårsgrøngødning. Grøngødningerne blev etableret i korn, og udviklede sig i efteråret efter høst. I det næste forår blev grøngødningen nedmuldet på 3 forskellige datoer. Nogle blev nedmuldet tidligt inden væksten startede, mens andre fik lov at vokse i en periode. Virkningen blev målt på en efterfølgende hvidkålsafgrøde.

På 6 grønsagsarter, rødbede, selleri, sukkermajs, kartoffel, kinakål og squash har vi målt bl.a. vækst, N optagelse og rodvækst. Med disse oplysninger forbedres muligheden for at placere dem korrekt i et sædskifte til effektiv udnyttelse af eftervirkningen af sidste års afgrøde, samt af disse grønsagers eftervirkning i det følgende år.

Resultater

Forsøgene med forårsgrøngødning viste ikke nogen effekt af at lade grøngødningerne gro i foråret. De havde alle en lige god effekt på N forsyningen til hvidkål. Denne form for grøngødning har ellers vist gode resultater i forsøg i USA. Den manglende effekt skyldes formodentlig at alle grøngødningerne opbyggede en god virkning allerede i efteråret. Hvis grøngødninger først etableres ”lidt for sent” om efteråret er det sansynligt at det kan have en stor effekt at lade dem gro nogle uger i foråret.

Målinger på 6 grønsagsarter viste meget store forskelle i roddybde og N udnyttelse. Selleri havde et overfladisk rodsystem og nåede kun ca. 40 cm dybde, kartofler nåede lidt dybere med 60-100 cm, mens både squash og rødbede havde dybe rodsystemer (mere end 150 cm). Majs og kinakål lå imellem disse yderpunkter. Ingen af afgrøderne viste dog effektiv N udnyttelse fra mere end 125 cm dybde, og er altså langt fra den roddybde der kan opnås hos f.eks. hvidkål. Roddybden er afgørende for hvordan afgrøderne bedst placeres i et sædskifte. Når der er en betydelig eftervirkning fra året før, vil der oftest være vasket en del N ned i dybere jordlag. Dette N kan kun udnyttes af afgrøder med dybt rodsystem, mens afgrøder med overfladisk rodsystem ikke har nogen chance for at udnytte dybtliggende N. Afgrøder med overfladisk rodsystem bør derfor især dyrkes hvor der enten kun er en lille eftervirkning fra året før, og så gødes med f.eks. husdyrgødning, eller dyrkes efter forårsnedmuldet grøngødning eller efterafgrøder, fordi det tilgængelige N så er samlet i de øverste jordlag.

Figur 1 Eksempler på rodtætheder ved høst af 3 grønsager. Målinger af N i jorden viste at der var en god sammenhæng imellem de målte roddybder og afgrødernes evne til at tømme de dybere jordlag for tilgængeligt N.

Videnskablige publikationer

Kristensen, H.L. and Thorup-Kristensen, K. 2004. Uptake of 15N labeled nitrate of sweet corn, carrot and white cabbage from 0.2 to 2.5 meters depth. Plant and Soil (in press).

Thorup-Kristensen, K. (2002) Utilising differences in rooting depth to design vegetable crop rotations with high nitrogen use efficiency (NUE). Acta Horticulturae 571: 249-254

Danske publikationer

Christiansen, J.S., Kristensen, H.L. og Thorup-Kristensen, K.(2004) Rodsystemer hos rødbede, sukkermajs og knoldselleri efter grøngødning. Forskningsnytt 4: 20-21.

Thorup-Kristensen, K. (2002) Viden om rodvækst er nyttig. Økologisk Jordbrug 22(277), 14

Kristensen, H.L. and Thorup-Kristensen, K. (2003). Geotekstiler som rodspærre. Miljøprojekt nr. 773, 2003. Rapport fra Miljøstyrelsen, 31 pp.

Kristensen, H. L. and Thorup-Kristensen, K. (2003) Geotekstiler kan forhindre forurening gennem rødderne. Ny Viden 4: 36-39.