Sammendrag af resultater

Projektet omfattede undersøgelse hos fire private økologiske svineproducenter, og en række forsøg med slagtesvin på den økologiske forsøgsstation, Rugballegård. I de private økologiske besætninger blev fokuseret på græsstyring for soholdet og de sundhedsmæssige resultater for hele svineholdet. På forsøgsstationen gennemførtes forsøg med grovfodertildeling, udearealets størrelse og indretning, samt betydningen af miljøskift for fravænnede grise.

Der blev ikke observeret generelle alvorlige sundheds-/velfærdsmæssige problemer knyttet til den økologiske produktionsform. For søerne er kun observeret få stofskiftesygdomme, og der foregår tilsyneladende ingen alvorlig eller velfærdstruende afmagring eller yverskader ved de syv ugers fravænning. De væsentligste risikofaktorer for søerne er opblødte arealer, der kan medvirke til halthed og risiko for solskoldning, hvis der ikke er skygge/sølemuligheder. Dødsårsagerne for pattegrisene var næsten udelukkende skader og sult.

For slagtesvinenes vedkommende blev der konstateret flere sundhedsrisici i forbindelse med indretning af slagtesvinestalde, bl.a. begrundet i manglende erfaringer og til tider uhensigtsmæssige opstaldningsforhold for slagtesvin. Der blev fundet en særdeles god lungesundhed hos slagtesvinene. Forekomst af fravænningsdiarre var nogle steder udpræget.

Forsøgene med slagtesvin blev gennemført i tre forskellige staldtyper med tilknyttet udeareal, og indrettet enten som dybstrøelsesstald, straw flow eller delvis dybstrøelse. Alle staldtyper fungerede godt.

Hovedparten af gødningen blev afsat på udearealerne, hvilket medførte et godt klima indendørs med lave koncentrationer af NH3, CO2, total støv og respirabel støv – væsentligt lavere end i traditionelle fuldspaltestalde. Endvidere var halmforbruget væsentligt lavere end i traditionelle dybstrøelsesstalde. I ingen af staldene foregik en opformering af endoparasitter.

Tildeling af grovfoder og/eller mulighed for skygge/læ på udearealerne påvirkede i høj grad dyrenes adfærdsmønster, og medførte i kombination en bedre velfærd for svinene, selv om disse i forvejen havde adgang til halm og relativt rigelig plads. F.eks. blev der fundet færre rifter og sår på hale, ører og krop ved tildeling af grovfoder. Endvidere blev gødeadfærden påvirket. Resultaterne kan bruges til at indrette stierne, således at gødningen falder på det mest hensigtsmæssige sted i forhold til indeklima og muligheder for opsamling.

Når udearealet blev øget til 1 m2 pr. gris, opholdt flere grise sig udenfor, men der kunne ikke konstateres forskelle i aggressionen mellem grisene.

Ved at reducere kraftfodertildelingen under samtidig tildeling af frisk græs eller græsensilage efter ædelyst, blev der fundet en højere grovfoderoptagelse, lavere daglig tilvækst, bedre foderudnyttelse, højere kødprocent, mindre mørhed i kødet, men ellers ingen forskelle i kødets smagsegenskaber og saftighed. Overordnet set har grovfoderet en ernæringsmæssig værdi for grisene, men der kan kun nås en meget begrænset energioptagelse heraf. Tildelingen af grovfoder, samtidig med restriktiv kraftfodertildeling, kan derimod muliggøre en styring af grisenes tilvækst og kødprocent.

Hyppigt fødes de økologiske grise på friland, mens opfodringen foregår i stalde med tilhørende udeareal. Hermed udsættes grisene for et væsentligt miljøskift. En foreløbig skønsmæssig vurdering, baseret på en sammenligning mellem indefødte grise i den blivende stald og udefødte grise, der flyttes ind, er, at de udefødte grise klarer miljøskiftet godt.

Projektets publikationer