Sammendrag af resultater

Der er gennem projektperiodens 3 år, i hvert af årene iværksat forsøg med op til 700 høner i de Økohytter, som DJF opførte i begyndelsen af 1997. I det første forsøg opdrættedes 4 forskellige linier/liniekrydsninger i det konventionelle system inden de som 16 uger gamle overførtes til Økohytterne. Formålet var at sammenligne 3 ekstensivt avlede linier/liniekrydsninger fra Hellevad Rugeriet i Vendsyssel med Isa-Brown. Den egentlige afprøvning sluttedes, da hønerne havde været i lægning ca. 7 måneder. Resultatet var, at Isa-Brown lagde betydeligt flere æg, end de tre Hellevad linier, men Isa-Brown havde, på de 7 måneder, en dødelighed som følge af kannibalisme på 16%, mens der ikke var nogen tegn på tilsvarende aktivitet i Hellevad materialet. Tilsætning af aminosyren Methionin gav 1,5 g tungere æg, men ellers kunne der ikke iagttages nogen effekt. Efter afslutning af denne afprøvning, blev 40 høner fra hver linie podet med spolormen Ascaridia galli; der var en betydelig genetisk forskel i parasitternes udvikling og fekunditet i hønselinierne, selvom etableringen af spolorm var upåvirket. Der er således primært tale om en epidemiologisk effekt, idet valget af en mindre modtagelig hønserace ser ud til at kunne nedsætte udskillelsen af parasitæg, og dermed smittetrykket i økologiske hønsehold.

De to efterfølgende undersøgelser i økohytterne var koncentreret om belysning af opdrætningsbetingelser. I det første blev alle kyllinger indsat i Økohytterne som daggamle og behandlingen i dette forsøg var høj versus lav lysintensitet (3 lux versus 30 lux) samt tidlig (6 uger) og sen (16 uger) adgang til udearealer. Der kunne ikke observeres nogen indflydelse af disse forskelle i opdrætning på den efterfølgende ægydelse og foderforbrug, derimod var gulvægsfrekvensen højere ved lav lysintensitet, hvilket resulterede i flere snavsede æg. - I den tredje og sidste undersøgelse var forsøgsfaktorerne: Opdræt med/uden flytning til ægproduktionsenheden, opdræt i konventionel/Økohytter og høj/lav belægning (3,5/7 høner pr. m²). Hvad angår indflydelse af opdrætningssystem er der ved 39 ugers alderen en dårligere befjering hos de høner, der er opdrættet konventionelt, og der er signifikant større æg, når de er opdrættet i økohytter. Højere belægningsgrad i æglægningsperioden resulterer i lavere ægydelse, flere gulvæg og der var lidt overraskende en bedre fjerdragt. Der blev i dette forsøg også gennemført en omfattende undersøgelse af belægningsgradens betydning for opformering af A.galli infektioner.

Avl og selektion for tendens til fjerpilning har været succesfuld i den forstand, at det på de 3 år, forsøget har forløbet, har været muligt at etablere en betydelig forskel i fjerpilningstendens mellem linier, men også fjerdragtens tilstand, målt som områder med manglende befjering, viser en betydende forskel svarende til, at arvbarheden for fjerpilningstendens er blevet realiseret med en heritabilitet på omkring 0,2, hvilket svarer til det niveau, der gælder for æglægningsintensitet. Noget tyder imidlertid på, at der en uheldig genetisk korrelation med æglægnings intensiteten.

Resultaterne fra Tåstrupforsøget, hvor velfærd og tilvækst blev sammenlignet hos kyllinger, udsat for 3 niveauer af kontinuerlig smitte med spolormeæg viste, at signifikant færre orm udvikler sig til det adulte stadium, når smitten var høj. Dette havde igen en effekt på ægudskillelsen, der blev mindre ved høj smitte. Ved reinfektion etablerede signifikant færre orm sig i Gruppe 3 (højdosis). Dette indikerer, at en immunitet udvikler sig i dyrene.
Undersøgelsen af løbegårdenes smitteevne viste, at parasitæggene overlevede i mindst 4 år. Yderligere analyser af resultaterne er påkrævet, men meget tyder på at smitten formindskes med tiden, og at parasitbyden i de enkelte dyr har en større variation.

Projektets publikationer