forskning
FØJO · Forskning > FØJO I > Grønsager

Grønsager

I projektet blev der arbejdet med en række problemstillinger omkring økologisk grønsagsproduktion.

På bedrifter med en betydelig andel grønsager eller andre salgsafgrøder i sædskiftet vil kvælstofforsyningen blive et problem. Derfor blev der gennemført praktiske undersøgelser af, hvordan efterafgrøder kan indpasses i sent høstede grønsagsafgrøder. Der blev endvidere gennemført undersøgelser af, hvordan forskellige grøngødningsafgrøder påvirker systemets samlede kvælstofbudget og timingen af kvælstofforsyningen. Formålet var at give avlerne et bedre grundlag for at vælge grøngødningsafgrøder, der på en gang kan reducere udvaskningstabene og sikre en god eftervirkning.

Hurtig etablering er vigtig i økologisk jordbrug for at fremme kulturplanternes tolerance over for sygdomme og skadedyr, og mulighederne for effektiv ukrudtsbekæmpelse. Metoder til at fremme grønsagernes etablering og tidlige vækst undersøges. Håndlugning betyder meget store omkostninger i mange økologiske grønsagskulturer, og metoder, der kan reducere omkostningerne ved at forebygge eller bekæmpe ukrudt, især i afgrøderækkerne, undersøges. Der gennemføres forsøg, hvor metoder til at fremme planteetablering kombineres med ukrudtsbekæmpelsesmetoder, for at udvikle samlede strategier til reduktion af ukrudtsproblemet.

Det blev undersøgt, hvordan efterafgrøder kan anvendes til at forebygge udbredelsen af jordbårne sygdomme. Forsøgene blev gennemført som markforsøg på smittede arealer, hvor de praktiske muligheder og resultater kunne undersøges. Jord- og planteprøver fra markforsøgene blev brugt til studier af nogle af de mekanismer, der er ansvarlige for sygdomshæmningen, for at få en bedre forståelse og anvendelighed af resultaterne.

Projektets resultater
Projektets publikationer


Projektnummer og titel
Projekt II.2 Grøntsager

Projektleder
Kristian Thorup-Kristensen, Afdeling for Vegetabilske Fødevarer, Danmarks JordbrugsForskning, Forskningscenter Årslev, Kirstinebjergvej 6, 5792 Årslev. Tlf.: 6599 1766, fax: 6599 2598, e-mail: Kristian.ThorupKristensen@agrsci.dk

Projektdeltagere
Kai Grevsen, Lars Bødker & Bo Melander, Danmarks JordbrugsForskning