Sammendrag af resultater

I perioden 1996-1998 er der udført forsøg på Forskningscenter Foulum med henblik på at belyse fordøjelighed og udnyttelse af grovfoder hos slagtesvin. Der er udført tre serier af forsøg med hhv. frisk kløvergræs, kløvergræsensilage og byg-ært-helsædsensilage, som efter den oprindelige plan skulle have været udfodret i hhv. lavt og højt niveau. Da den individuelle foderoptagelse imidlertid varierede meget, blev forsøgene i stedet baseret på registrering af det individuelle grovfoderoptag. Forsøgene er udført med 2 typer klassiske omsætningsstudier, hvor den overordnede næringsstofbalance blev studeret hos grise med separat opsamling af gødning og urin vha. opsamling med urinkateter. Sideløbende blev der foretaget målinger af tyndtarms- og tyktarmsfordøjelighed af næringstofferne, samt energibalance i respirationskammer ved forsøg med tyndtarmsfistulerede grise. For hvert af de tre grovfodertyper er der, med 18-41 dages interval, gennemført 2 balanceforsøg med 2 x 6 grise, som udover et grundfoder fik tildelt grovfoder, samt 2 x 2 kontrol grise, der udelukkende fik tildelt grundfoder. De ileumfistulerede grise blev slagtet efter forsøgets afslutning for udtagning og analyse af tarmprøver.

Indtagelsen af grovfoder var meget varierende, men generelt ret lav, og udgjorde kun gennemsnitligt 10-12% af foderrationens tørstof. Grovfoderemnerne havde en lavere tørstof, organisk stof og energifordøjelighed end grundfoderet. Det friske kløvergræs havde højere energifordøjelighed end de to typer af ensilage. Inkludering af 10% af energien fra kløvergræs medførte et fald i foderrationens energifordøjelighed på 2.1%, mens kløvergræsensilage og heldsædsensilage medførte et fald på hhv. 3.1 og 3.3%. Der kunne ikke detekteres forøget udskillelse af mængde energi i urin, metan, brint, tab ved varmeproduktion og aflejret energi hos grisene, der fik tildelt grovfoder. EFOS-svin underestimerede grovfoderets energiværdi i forhold til de eksperimentelt bestemte værdier. Over 62% af variationen i den fækale fordøjelighed af energi, kunne forklares ud fra foderrationens indhold af kostfibre. Proteinets fordøjelighed var i samtlige grovfoderemner ret lav, og indholdet af ikke-stivelses polysakkarider (NSP) kunne forklare 44% af variationen. Udnyttelsesgraden var <25%. Fordøjelighed og udnyttelsesgrad af foderrationens mineralindhold varierede en del. Af calcium og fosfor blev ca. 50% aflejret, mod under 20% af zink og 15% af kalium og kobber. Grisenes behov til vækst og vedligehold var dækket, men ved større andel af grovfoder kan det forventes, at grises mineralbehov ikke vil blive dækket uden at justere på grundfoderets indhold af mineraler.

De individuelle forskelle i mængde indtaget grovfoder medfører, at data vedrørende det mikrobielle miljø i tarmkanalen er behæftet med betydelig variation. Der var en tendens til øget vægt af tarmkanalen ved indtagelse af grovfoder, uden at der var forskel på de tre typer af grovfoder. Det antyder et øget behov for energi til vedligehold. Der var desuden en væsentlig forøgelse i mængde tarmindhold ved indtagelse af grovfoder.

Projektet beskriver næringstoffordøjelighed, proteinomsætning og energiværdi for 3 typer af grovfoderemner, hvor nogle ikke har været beskrevet før. På grund af det lille grovfoderindtag er det ikke muligt at give mere præcise estimater for energiværdien af grovfoder baseret på målinger af partielle fordøjelighedskoefficienter og specifikke energitab i form af gas- og varmeproduktion. Projektet beskriver desuden sammenhænge mellem grovfoder/fiberindtagelse og næringstoffordøjeligheden, der dog skal vurderes på baggrund af det lille grovfoderindtag. Der kunne ikke eftervises en sammenhæng mellem fermentering af kostfibrene og recirkulering af N, idet mængden af fermenterbart materiale har været begrænset. Forsøgene indikerer, hvorledes grovfoder påvirker miljøet i mavetarmkanalen, men er svækket af et ringe og varierende indtag af grovfoder i grupperne. Det er muligt, ud fra data at beregne en overordnet næringstofbalance for foderrationer, indeholdende et begrænset mængde af fiberrige fodermidler.

En samlet vurdering er, at de undersøgte grovfodermidlers bidrag til svinenes næringsstofforsyning er begrænset. Med det relativt lille indtag af grovfoder, og en energiværdi på 50-70% af grundfoderet, vil grovfoderet således gennemsnitligt bidrage med under 7% af energiforsyningen. Grovfoder af den type, som er beskrevet her, kan af andre grunde være særdeles værdifuldt for økologisk slagtesvineproduktion, men vil kun have begrænset ernæringsmæssig værdi.

Projektets publikationer