Sammendrag af resultater

Stald
Undersøgelsen viste, at ammonium i dybstrøelsen hovedsagelig stammer fra omsætning af urea nede i dybstrøelsesmåtten. Hovedparten af det dannede ammonium absorberes af halmen, og mikroorganismerne immobiliser derpå en del af strøelsens indhold af ammonium til organisk ikke-flygtigt N. Derfor er tabet af ammoniak (NH3) fra dybstrøelsesmåtter kun ca. 6% af N, afsat i fæces og urin. En komposteringslignende proces i toplagene af måtten forårsager høje temperaturer med maximum i 10 cm dybde og hindrer tilførsel af ilt til bundlagene. Nitrifikations- og metanoxidationsprocesserne i dybstrøelsesmåtten blokeres både af høje NH3-koncentrationer, høje temperaturer, og i de dybere dele af måtten, mangel på ilt. Men også denitrifikationsprocessen blokeres både i den iltholdige og iltfri del af måtten som følge af høje NH3-koncentrationer, og afgivelse af lattergas fra måtten er ikke målbar. Der er en begrænset metanproduktion (CH4) i den iltfrie del af måtten, og afgivelsen af metan udgør ca. 10% af den samlede emission af kuldioxid (CO2) og CH4 fra måtten. CH4 fra måtten udgør knap 20% af den samlede CH4 afgivelse fra kvæg og måtte.

Lager
I lagringsstudierne i laboratorieskala, var C- og N-tabet fra halmrig husdyrgødning betydelig højere ved kompostering end ved anaerob lagring. I løbet af tre måneders lagring gik 53% C og 46% N tabt ved kompostering og 24% C og 18% N ved anaerob lagring. Som følge af en lav C:N ratio på ca. 14 var N-tabet højt ved kompostering i laboratoriet. Det var især urin-N, der gik tabt. I storskala var komprimeringen af dybstrøelsen ikke tilstrækkelig til at hindre rigelig tilstrømning af ilt, og der foregik kompostering i denne stak. I et forsøg var stakkene for porøse og komposteringen derfor ubetydelig, fordi varmetabet blev for stort. Det samlede tab af N fra komposten i storskala var fra 12-28% af det oprindelige N-indhold. Det laveste tab (11-16% af total N) var fra komprimerede stakke og stakke overdækket med kompostdug. Disse behandlinger øgede udsendelsen af N2O og CH4, men tabet af disse to gasser var ubetydeligt i forhold til det samlede gasformige tab af C og N. Udvaskning af fosfor (P) var ubetydelig i denne undersøgelse; mens udvaskningen af kalium (K) i løbet af en vinterperiode androg ca. 11-15% af K-indholdet i komposten. I løbet af en komposteringsperiode på ca. 50 dage gik 20% af C tabt, og i løbet af mere end 100 dage gik 40-50% af C tabt i form af CO2. Udsendelsen af C medførte en reduktion i tørstofmængden på ca. 20% i løbet af 50 dage og ca. 40% i løbet af mere end 100 dages kompostering.

Markforsøg
Efter tilførsel til jord bevirkede anaerobt lagret gødning en højere CO2-udvikling end komposteret gødning. Det samlede tab af C under lagring, og efter ca. ni måneders inkubation i jorden, var derfor omtrent det samme, uanset lagringsmetode, idet det samlede C-tab under lagring og i gødningen, opblandet i jord, var 59% fra komposteret gødning og 52% fra anaerobt lagret gødning. Med hensyn til den kvantitative tilbageholdelse af C i jord var lagringsmetoden derfor af mindre betydning. Hvede optog en større del af N tilført med urin fra anaerobt lagret gødning. Ved tilførsel af samme gødningsmængde hhv. komposteret og anaerobt lagret gødning, var der ikke forskel på den totale N-optagelse og tørstofudbytte i hvedeafgrøden, selvom N-indholdet i den anaerobt lagrede gødning kun var ca. 75% af N-indholdet i den komposterede gødning.

Udvikling af gårdmodel
Resultaterne af undersøgelserne blev benyttet til udvikling af en gårdmodel for økologiske gårde med dybstrøelsesstalde. Generelt viste modellen god overensstemmelse mellem de simulerede strømme af N, og de på gårdene målte N-niveauer, der kunne beregnes på grundlag af massebalancer.

Projektets publikationer