Hestebønner på kamme starter godt, men ender med risiko for lejesæd

Kvælstof er ofte en mangelvare i økologisk plante-dyrkning. Derfor er det interessant at undersøge om alternative dyrknings-metoder kan medvirke til at øge bælgplanters evne til at fiksere luftens kvælstof til gavn for både afgrøden og jordens kvælstof-pulje.

Hestebønner i kamme

For at dokumentere disse observationer blev der i to efterfølgende sæsoner gennemført en række sammenlignende målinger der skulle belyse om de tilsyneladende bedre vækstvilkår i kammene også havde en positiv virkning på biologisk kvælstoffiksering og høstudbytter hos hestebønner.

Målingerne omfattede en løbende registrering af jordtemperatur og vandindhold, bestemmelser jordfysiske parametre og målinger af jordens mikrobielle aktivitet, samt en detaljeret registrering af både over- og underjordisk plantevækst. Endvidere blev der ved hjælp af mærket kvælstof foretaget målinger af den biologiske kvælstoffiksering og planternes samlede kvælstofoptagelse, samt bestemmelser af høstudbytter. For at kunne sammenligne, blev alle målinger og registreringer foretaget både i hestebønner dyrket på kamme og på flad jord.

God start indhentet af tendens til lejesæd

I perioden fra fremspiring og frem til blomstringen omkring 1. juli udviklede hestebønnerne i kamme sig tilsyneladende hurtigere og bedre end dem i flad jord, med den tydeligste effekt på rodlængde og antallet af rodknolde. Samtidig viste målingerne, at der var en lidt højere mikrobiel aktivitet i kammene end i den flade jord. Disse effekter kunne tilskrives, at gennemsnits-temperaturen i kammene var ca. 2°C højere, samtidig med at der blev målt er betydelig større døgnvariation i kamme end i flad jord (Figur 1). Dermed skete der en stærkere udtørring i kammene (Figur 2) end i flad jord, hvilket betød at rødderne derfor måtte søge dybere efter vand.

Tørstofudbyttet, inklusiv rødder, var således ved blomstringens afslutning betydeligt højere hos hestebønner i kamme end i flad jord, ligesom kvælstoffikseringen på dette tidspunkt var omtrent dobbelt så stor i kammene som i flad jord (Figur 3).

Disse positive effekter af dykning på kamme blev imidlertid overhalet i den sidste del af vækstperioden, hvor der var tendens til lejesæd i kammene. Det betød, at hestebønner i kamme ikke gav større kvælstoffiksering end i flad jord (Figur 4).

En medvirkende årsag til, at der omkring blomstringstidspunktet blev målt en væsentlig højere N-fiksering i kamme end i flad jord, er sandsynligvis, at hestebønnerne dyrket i kamme havde en hurtigere udvikling end i flad jord. En måling af N-fiksering på samme dato i de to dyrkningssystemer bevirker derved, at hestebønner i flad jord er 'underudviklet' i forhold til hestebønner i kamme.

Frugtbarhed og perspektiver

Ved dyrkning af bælgplanter kan der tilføres store mængder kvælstof via kvælstoffikserende knoldbakterier; i dette forsøg 161-221 kg N/ha (Tabel 1). Man skal imidlertid være opmærksom på, at størstedelen igen blev fjernet fra marken ved høst - her 134-182 kg N/ha, hvilket betyder, at kun 16-39 kg N/ha blev tilbage i jorden til glæde for en efterfølgende afgrøde.

Tages de ekstra omkostninger og besværligheder, der er forbundet med etablering i kamme, med i betragtning, må det på grundlag af dette forsøg konkluderes, at der ikke er de store fremtids-perspektiver for denne dyrkningsform med hestebønner. Om der eventuelt skulle være et potentiale i at anvende mere kortstråede sorter eller helt andre arter, der måske bedre kan holde balancen i kammene, skal være usagt.

Litteratur

Vinther, F. P. & Dahlmann-Hansen, L. (2005) Effects of ridging on crop performance and sym-biotic N2 fixation of fababean (Vicia faba L.). Soil Use and Management 21, 205-211.