Nyhedsbrev fra Forskningscenter for Økologisk Jordbrug · Oktober 2005 · nr. 5

Skift til udskriftvenlig version

Givtig blanding af forskere og græsrødder ved økologi-kongres i Australien

Af Ilse A. Rasmussen, Niels Halberg, John Hermansen; Danmarks JordbrugsForskning og Hanne Østergård, Forskningscenter Risø.

International Society of Organic Agriculture Research (ISOFAR) afholdt sin første videnskabelige konference d. 21.-23. September 2005 i Adelaide, Australien. ISOFAR konferencen blev holdt samtidig med 15th IFOAM Organic World Congress: Shaping Sustainable Systems og 8th International IFOAM Organic Viticulture and Wine Conference. Der var omkring 1000 deltagere fra mere end 50 lande til hele arrangementet, heraf knap 25 danskere, flest forskere. Der var 11 danske indlæg og 3 postere på ISOFAR-delen og 8 danske indlæg og 3 postere på IFOAM-delen - så Danmark var godt repræsenteret.

Videnskab og græsrødder

Årsagen til at der i modsætning til tidligere IFOAM-konferencer var arrangeret en separat, sideløbende videnskabelig konference, var ønsket om at kunne præsentere forskningsresultater, som er frembragt ud fra videnskabelige principper, og åbne for at kunne diskutere baggrund og metoder og dermed mulighederne for at resultaterne kan generaliseres. Dette forekom selvfølgelig også på IFOAM-delen, men nok mere blandet - her var der landmænd, der præsenterede erfaringer, og græsrødder, der fortalte om deres arbejde, blandet med forskere, der præsenterede resultater.

Vores erfaring var generelt set, at det var en meget frugtbar kombination af IFOAM og ISOFAR konferencerne netop fordi man som forsker både kunne gå til sessioner, hvor det var legitimt at stille kritiske spørgsmål til de anvendte forskningsmetoder, og samtidigt kunne gå til mere personlige indlæg og hente inspiration og nye idéer fra repræsentanter fra den økologiske bevægelse.

Det er nødvendigt for os forskere i økologisk jordbrug at have fingrene på pulsen hos den mere praktiske og ideologiske bevægelse for at forstå, hvordan de økologiske værdier udvikler sig. De er jo baggrunden for de særlige kendetegn og problemer i økologiske systemer som vi forsker i. Men samtidigt har vi brug for at kunne udøve forskning med en vis kritisk distance til disse værdier og for at kunne diskutere dette som forskere.

De idéer har FØJO arbejdet med i flere år og det var derfor også interessant at Professor Ulrich Köpke, præsident for ISOFAR, i sit plenum indlæg ved konferencen netop henviste til denne refleksive metode ved at vise en Figur som Hugo Alrøe fra FØJO har udarbejdet.

Faglig inspiration

Blandt ISOFAR sessionerne var der en del, som lagde op til meget fag-specifikke indlæg som "Managing weeds", og "Control of Pests and Diseases". Men fordi det var en verdenskongres var variationen alligevel meget stor indenfor disse emner. Det var til tider meget inspirerende at høre om forskningsresultater fra helt andre landbrugsforhold end dem man kender fra Europa, netop fordi man kunne lære af metoderne.

For eksempel var der to indlæg om en bestemt nyligt indslæbt snegl, som øver stor skade på rismarker i Asien. Det interessante var at en lokal øko-bonde faktisk havde fundet en mulig løsning på dette snegleskadedyrsproblem ved at vende sneglene til sin fordel. Hendes idé var at bruge dem til ukrudtsbekæmpelse i stedet for. Forskere i Korea havde så afprøvet dette eksperimentelt i et økologisk system, og kunne vise under hvilke betingelser det virkede, og hvornår det ikke var en løsning. Meget inspirerende i sin tilgang - selvom vi ikke lige har de samme landbrugssystemer herhjemme.

Energi, drivhusgasser og sædskifteforsøg

Udover de meget fagspecifikke sessioner var der også sessioner, der var lagt meget bredere an, fx "Sustainability of Organic Farms". Der var flere gode diskussioner om hvilke indikatorer som er relevante ved en vurdering af økologisk jordbrugs miljøpåvirkning og energieffektivitet. Det sidste emne, energiforbrug og muligheden for at reducere udledning af drivhusgasser fra økologisk jordbrug gik igen også i flere plenumindlæg, og kunne gå hen og blive et særskilt emne ved senere IFOAM og ISOFAR konferencer.

En anden bredere session var den om langvarige markforsøg. Fordi resultaterne her var fra forsøg over lang tid, blev sammenhænge mellem forskellige faktorer påvist, fx fra vores danske sædskifteforsøg, hvor vi har set at effekten af gødskning på udbyttet reduceres over tid fordi gødningen reducerer kløverandelen i kløvergræs og efterafgrøder.

Alt ialt var der tale om et rigtig flot arrangement og også en flot Proceedings, som kan købes via ISOFAR's hjemmeside.