Muligheder og begrænsninger ved afprøvning af homøopati til kvæg

De alternative behandlings-former (se boks 1) er efterhånden er blevet en almindelig del af det daglige behandlingsprogram indenfor økologisk kvægbrug i nogle lande. Eksempelvis behandles næsten halvdelen af alle tilfælde af yverbetændelse på økologiske besætninger i England med alternative behandlingsmidler. I Danmark fortalte ca. 10 pct. af adspurgte økologiske landmænd med malkekvægsbesætning i 2003, at de dagligt anvender homøopati til behandling af sygdomme.

Energien vi ikke kan måle

Homøopati er en meget fortyndet opløsning af plante, mineral eller animalsk oprindelse, som gives i form af en pille eller sprøjtes på en slimhinde. Der findes ca. 3000 forskellige homøopatiske midler.

Et homøopatisk middel fremstilles ved at fortynde det oprindelige stof i forholdet 1 gram stof til 10 gram bærevæske (alkohol eller vand) og ryste blandingen kraftigt (potensering). Denne opløsning kaldes moder-tinkturen (Figur 1). Denne fortyndings og potenseringsproces gentages mellem 10 og 200 gange. Ved 12. fortynding er der med stor sandsynlighed ikke ét molekyle tilbage af det oprindelige stof i bærevæsken.

Teorien for virkningsmekanismen er, at potenseringen overfører det oprindelige stofs 'vibrationer' til bærevæsken og derved aktiverer molekylerne i væsken. Hver potensering aktiverer og forstærker energien i den nye bærevæske. Det homøopatiske middel virker ved at overføre energien fra bærevæsken til det syge dyr (eller menneske) og dermed hjælpe til at genetablere sundheden. Der findes imidlertid ikke er nogle måleinstrumenter, som kan påvise denne overførsel af 'energi'.

Usikkerhed om effekterne

Der er udført en del studier som undersøger effekten af en homøopatisk behandling på mennesker, men kun få studier er udført på dyr og endnu færre på kvæg. Desværre er resultaterne fra både menneske og dyrestudier meget ofte tvetydige. Kun få studier har kunnet demonstrere en reel virkning, hvilket ikke har været nok til at konkludere, at behandlingerne generelt er effektive.

Mange udøverne af de alternative behandlingsformer mener, at de homøopatiske principper, som beskriver hvordan behandlingerne bør udføres, sjældent overholdes ved de videnskabelige afprøvninger. Omvendt er der flere af afprøvningerne, udført af homøopater, som ikke er blevet godkendt af lægevidenskaben, fordi de ikke opfylder kravene til videnskabelighed.

Det er derfor stadig uafklaret om de enkelte midlers virkning kan påvises ved behandling af veldefinerede sygdomstilstande. Derfor er det vigtigt at forsøge at opstille en standardiseret forsøgsmodel - altså en slags kogebog for hvordan tilfredsstillende undersøgelser kan foregå. Det vil sige en undersøgelse, der kan godkendes af alle parter.

Enighed om beskrivelser af sygdom

I det gennemførte Ph.D. studie valgte vi at starte fra bunden og således begynde med at dokumentere gyldigheden af den kliniske undersøgelsesmetodik, som jo er værktøjet ved den kliniske afprøvning. I den forbindelse undersøgte vi de krav som homøopater og konventionelle dyrlæger har til sundhed. Skal man enes om, hvorvidt en behandling har haft effekt eller ej, er det afgørende at man også er enige om, hvad der er rask og hvad der er sygt.

Studierne viste, at sundheds- og sygdomsmål for homøopater og dyrlæger i praksis har mange ligheder. Dog viste det sig også, at de kriterier, som udløser en homøopatisk behandling, er forskellig fra kriterierne for behandling med antibiotika. Og dermed er forventningen til behandlingerne også forskellige.

Undersøgelser på danske gårde

I et praktisk forsøg undersøgte vi anvendelsen af antibiotika og homøopati i 29 danske malkekvægsbesætninger. Resultaterne viste, at køer som blev behandlet med homøopati havde væsentligt mildere symptomer og lavere risiko for goldning og udsættelse indenfor 8 uger efter behandling end køer behandlet med antibiotika. I øvrigt viste resultaterne en bedring i symptomer både hos køer behandlet med antibiotika, men også hos køer behandlet med homøopati.

Homøopati kræver erfaring

Ved den sidste del af projektet skulle vi bruge den indsamlede information vedrørende undersøgelsesmetodik, sygdomsmål og anvendelse af de to behandlingsmetoder til at opstille en klinisk afprøvningsmodel for anvendelse af homøopati. Desværre viste det sig, at de deltagende landmænd, med begrænset erfaring med homøopatiske behandling af kvæg, havde svært ved at anvende de udleverede symptom-beskrivelser til valget af en homøopatisk behandling til deres køer. Problemstillinger som disse må løses, hvis homøopati og andre alternative behandlinger skal registreres i farmakopéen som virkningsfulde og gyldige behandlingsformer af specifikke sygdomme.

Figur 1. Princippet i fremstilling af et homøopatisk middel.