Udvaskning af nitrat fra sædskifteforsøget

Af Margrethe Askegaard og Jørgen E. Olesen, Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø

For at belyse mulighederne for at dyrke mere økologisk korn til modenhed, blev der i 1996/97 anlagt et økologisk sædskifteforsøg på de tre lokaliteter Jyndevad (JB1), Foulum (JB4) og Flakkebjerg (JB6).

I forsøget indgår forskellige fire-marks sædskifter, som afprøves med og uden husdyrgødning samt med og uden efterafgrøde
(se Tabel 1). I udvalgte parceller er der installeret sugeceller i 0,8 meter (Jyndevad) eller 1 meters dybde (Foulum og Flakkebjerg). Sugecellerne gør det muligt at estimere udvaskningen fra denne dybde. I denne artikel er udvaskningen af nitrat opgjort for første rotation 1997-2000. Observationer fra forsøgene opdateres løbende på okologgen.

Samme udvaskning fra sædskifterne

Der var ikke sikre forskelle i nitrat-udvaskningen mellem sædskifterne på de enkelte lokaliteter, heller ikke mellem sædskifte 1 og 2 på Jyndevad (Figur 1). Den væsentligste forskel mellem disse to sædskifter var tidspunktet for kløvergræssets pløjning, henholdsvis forår og efterår. Normalt anbefales forårspløjning af kløvergræs for at reducere udvaskningen. Muligvis har den længere vækstperiode af kløvergræsset i sædskifte 1 øget mængden af fikseret kvælstof, hvilket kan have udlignet den normalt positive effekt af forårspløjning.

Efterafgrøder giver drikkevandskvalitet

Efterafgrøderne reducerede udvaskningen med 38 procent på Jyndevad, 30 procent på Foulum og med 26 procent på Flakkebjerg som et gennemsnit af sædskifte 2 (Figur 1).

I sædskifte 1 på Jyndevad var reduktionen op til 90 kg N/ha efter vårhvede. På Jyndevad indgik dog stubharvninger mod kvik i sædskifterne uden efterafgrøder, hvilket kan have øget den relative effekt af efterafgrøderne.

I sædskifte 2, hvor grøngødning indgik, reducerede efterafgrøder på alle tre lokaliteter de gennemsnitlige årlige nitratkoncentrationer til drikkevandskvalitet (mindre end 11,3 mg nitrat-N per liter). I sædskifte 4, hvor der ikke indgik grøngødning, lå de gennemsnitlige værdier under 11,3 mg nitrat-N per liter i behandlingerne både med og uden efterafgrøder.

Timing af efterafgrødernes optagelse af kvælstof

I modsætning til Foulum og Flakkebjerg så vi på Jyndevad en forsinket effekt af efterafgrøderne på nitrat-koncentrationerne efter høst. Det skyldtes, at efterafgrøderne ikke var tilstrækkeligt udviklet da udvaskningen begyndte. Men 1-2 måneder efter høst faldt koncentrationerne i forhold til systemerne uden efterafgrøder (Figur 2). Den positive effekt af efterafgrøderne fortsatte efter nedpløjningen af efterafgrøden om foråret.

Samme udvaskning med og uden gylle

Vi fandt ingen effekt på udvaskningen af den tilførte gylle, hvilket skyldtes, at 1) mængden lå under optimum for afgrøderne og 2) udnyttelse af ammonium-kvælstoffet var god og lå på linie med udnyttelsen af N i handelsgødning. På længere sigt må det dog forventes, at vi vil måle en effekt af gyllen på nitrat-udvaskningen, da planteproduktionen i sædskifterne med gødning var højere, hvilket medfører produktion af større mængder af planterester, der kan frigive kvælstof. Hvis gødningstilførslen reducerer kvælstoffikseringen kan dette dog være med til at udjævne forskellene mellem gødningsbehandlingerne.

Brug af grøngødningsafgrøder

På Jyndevad undersøgte vi kun sædskifter med grøngødningsafgrøder, da vi mente, at der var behov for et stort input af kvælstof på denne jordtype, hvor frugtbarheden er lav. Rigtigheden af denne strategi kan imidlertid betvivles, da tabet ved udvaskning er tilsvarende stort. På Foulum kunne problemet klares ved brug af efterafgrøder. Brug af efterafgrøder reducerede udvaskningen til samme niveau som i sædskifte 4, hvor der ikke var grøngødning. På Flakkebjerg var der ingen problemer med grøngødningsafgrøden i forhold til udvaskningen, idet vi ikke kunne registrere nogen forøgelse af udvaskningen.

Større frihed på lerjorden end på sandjorden

I forhold til risikoen for nitrat-udvaskning er der på lerjorden på Flakkebjerg større frihed i valg af dyrkningsmæssige strategier. På sandjorden, især den grovsandede, kan der ikke 'spares' meget kvælstof op, da jorden ikke har tilstrækkelig kapacitet til at tilbageholde det. Derfor overvejer vi at omlægge et af sædskifterne på Jyndevad til et sædskifte uden grøngødningsafgrøde, således at input af N kan komme i mindre portioner fra kvælstof-fikserende efterafgrøder. Der bør tillige gøres en indsats for at finde efterafgrøder, der er hurtigere til at starte deres N optagelse efter høst.

Yderligere informationer

Der er netop i oktober 2004 udkommet en Grøn Viden fra Danmarks JordbrugsForskning, der samler alle resultaterne fra sædskifteforsøget i årene 1997-2003. Publikationen (grøn Viden Markbrug nr. 298) bliver tilgængelig elektronisk eller kan bestilles i tryk.