Nyhedsbrev fra Forskningscenter for Økologisk Jordbrug · Oktober 2003 · nr. 5

Naturen er bedre i økologiske hegn og skel


Af Knud Tybirk, Jesper Fredshavn, Erik Aude og Sune Petersen

Danmarks Miljøundersøgelser, Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet, Kalø.


Når talen er om naturkvalitet i landbrugslandskabet er det ofte markfladen, der fokuseres på. Men en meget stor del af de arter, der lever i det åbne land, er knyttet til de udyrkede arealer. Blandt disse er hegn og markskel de naturområder, der er mest påvirket af driftsformen på de tilgrænsende marker, og det er her, vi skulle forvente den største effekt af dyrkningsformen. Danmark har ikke nogen stor tradition for at forske i hegn og deres naturværdier, og der foreligger ikke viden, hverken herhjemme eller i udlandet, om effekter af økologisk drift på udyrkede arealers vegetation. Danmarks Miljøundersøgelser er derfor nu i en række projekter begyndt at forske i hegn og markkanters naturværdier.

For mange økologer er det indlysende, at der er en forskel. Nogle landmænd har i marken sagt til os, at enhver da ved, at de konventionelle hegn på grund af sprøjtemidlernes afdrift ikke er nær så frodige og varierede som de økologiske. Hidtil har vi dog ikke haft nogen ordentlig dokumentation for dette udsagn.

Nogle af DMU’s studier foretages på konventionelle bedrifter, nogle udelukkende på økologiske og andre igen sammenligner fx ensartede hegn og markskel på økologiske og konventionelle bedrifter afhængigt af undersøgelsernes formål.

I et studie finansieret af pesticidforskningmidler har vi sammenlignet naturindholdet i tre til fem rækkede ’standardhegn’ plantet af Hedeselskabet for 10-15 år siden på henholdsvis økologiske og konventionelle bedrifter. Økobedrifterne har været økologiske i mindst 10 år - og de fleste af disse hegn er anlagt uden sprøjtemidler. På alle andre relevante parametre er de ens. Vi har i alt undersøgt 56 hegn fordelt over hele Jylland og nogle enkelte på Sjælland. Halvdelen af disse er økologiske – på begge sider af hegnet.

Vi fandt betydeligt flere plantearter i de økologiske hegn. 34 arter i gennemsnit mod 24 i de konventionelle – altså over 40% flere arter af urter i de økologiske hegn. Billedet var det samme på sandjord og lerjord.

Et FØJO-finansieret studie af vegetationen på kvægbedrifter i Herningområdet viser, at der allerede efter tre-fire år findes markant forskel mellem økologiske og konventionelle markskel. Og at denne forskel udbygges efter syv års økologisk drift. I forhold til vores oprindelige forventninger er det meget overraskende, at forskellene er så store og har vist sig så hurtigt som de har gjort.

Ét er at finde flere arter, noget andet er hvilke arter, der så forekommer. Uanset driftsformen er det stadigvæk hovedsageligt de meget almindeligt forekommende arter, vi har i hegnene. Det er dog interessant, at to af de mest dominerende arter i de konventionelle hegn er burresnerre og blød hejre, der begge er vanskelige ukrudtsarter i markerne. I de økologiske hegn er der plads til arter som alm. hønsetarm, lancetvejbred, alm. svinemælk, lav ranunkel m.fl., men også til besværligt ukrudt som agertidsel. To relativt sjældne plantearter blev fundet i økologiske hegn.

I England, hvor man har systematiske undersøgelser af de konventionelle hegn, har man fundet en tilbagegang i vegetationens diversitet på 14% mellem 1978 og 1990. Vi har ikke tilsvarende undersøgelser herhjemme, men man kunne forestille sig en tilsvarende tendens. I de engelske undersøgelser er der konstateret en tilbagegang for 11 af de 16 arter, der var signifikant hyppigere i danske økologiske hegn. Det kunne tyde på, at økologiske hegn har stor betydning som refugier – som tilholdssted og levested – i et intensivt dyrket agerlandskab.

Det glædelige er, at selv ret unge økologiske hegn og relativt nyomlagte bedrifter tilsyneladende også har stor betydning for agerlandets natur. En mere varieret hegnsvegetation giver flere levemuligheder også for andre arter, både insekter og højerestående arter. Med omtanke i den daglige drift kan landmanden altså påvirke og beskytte naturen i skel og hegn og dermed bidrage til at forbedre naturen i agerlandskabet.