Udbyttet i økologiske sædskifter bestemmes af kvælstof og ukrudt

Af Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks JordbrugsForskning

For at belyse mulighederne for at dyrke mere økologisk korn til modenhed, blev der i 1996/97 anlagt et økologisk sædskifteforsøg på tre lokaliteter i Danmark:

• Jyndevad (JB1) i Sønderjylland,
  
• Foulum (JB4) i Midtjylland
  
• Flakkebjerg (JB6) på Sjælland
  
  

Sædskifterne repræsenterer systemer med forskellige andele af korn og kvælstoffikserende afgrøder. Her præsenteres resultater fra sædskiftet med kløvergræs som grøngødningsafgrøde forud for vintersæd (tabel 1). Sædskiftet er afprøvet med fire forskellige kombinationer af efterafgrøder (uden og med) og husdyrgødning (uden og med).

Al husdyrgødning blev tilført som gylle om foråret i en mængde svarende til i gennemsnit 40 pct af N-behovet i kornet, hvilket indebærer, at der på alle lokaliteter blev tilført 50 kg ammonium-N pr ha i gylle til vårbyg og vintersæd i sædskifterne i tabel 1. Alle afgrøder blev høstet ved modenhed. Kløvergræsmarkerne benyttedes alene til grøngødning, og det afslåede plantemateriale blev ligesom al halm efterladt på marken. I Jyndevad blev afgrøderne vandet.

Frøukrudtet blev bekæmpet ved hjælp af ukrudtsharvninger, dog med en mindre indsats i sædskifterne med efterafgrøder. Rodukrudtet blev fortrinsvis bekæmpet ved stubharvninger efter korn eller bælgsæd.

Kløvergræs øger udbyttet i vinterhvede på lerjord

Kerneudbytterne for enkeltafgrøderne var lavest på Jyndevad, især i vintersæden (figur 1). De højeste udbytter i vårbyg og bælgsæd blev opnået på Foulum. Der var tendens til lavere udbytter i bælgsæd i anden rotation, hvor der blev dyrket lupin/byg, end i første rotation, hvor der blev dyrket byg/ært. Dette skyldtes blandt andet problemer med gråskimmel i lupin.

Et højt udbytte i vinterhvede er betinget af en god N-forsyning, som i sædskiftet hovedsageligt stammede fra det kløvergræs, der blev pløjet ned forud for hveden. Det lave udbytte i vinterhveden i 1997 skyldtes, at der ikke var kløvergræs som forfrugt til vinterhveden ved forsøgets start. På Flakkebjerg var kløvergræsset meget dårligt udviklet i 1997, så her var udbyttet af vinterhvede også lavt i 1998. På Foulum og Flakkebjerg var der en god sammenhæng mellem kløverprocenten ved første afhugning i kløvergræsset og udbyttet i den efterfølgende hvede (figur 2). På Jyndevad tabes en stor del af N-fikseringen ved udvaskning om vinteren, og kløverprocenten har derfor kun lille effekt på udbyttet her.

Efterafgrøder øger udbyttet i vårbyg

Efterafgrøder gav et gennemsnitligt merudbytte i vårbyggen på op til 7,8 hkg pr ha i første rotation og 5,4 hkg pr ha i anden rotation (tabel 2). Efterafgrøden var domineret af rajgræs, og det større merudbytte på Jyndevad hænger sammen med en større risiko for udvaskning af N på denne lokalitet.

På sædskifteniveau var merudbyttet for efterafgrøde betydeligt mindre, i gennemsnit af første rotation ca. 0,6 til 1,8 hkg pr ha. Merudbyttet for efterafgrøde faldt en smule fra første til anden rotation, især som følge af et negativt merudbytte i vinterhveden på Foulum og Flakkebjerg. Det negative merudbytte i hveden skyldes, at efterafgrøden før vårbyggen har øget udbyttet i vårbyggen, hvilket har trykket udlægget og givet lavere kløverprocent i kløvergræsset og dermed lavere udbytte i vinterhveden. Denne effekt optræder først tre år efter etableringen af efterafgrøden og har derfor ikke kunnet konstateres i den første rotation af forsøget. Effekten bevirkede, at der på Flakkebjerg intet merudbytte var for efterafgrøder på sædskifteniveau i anden rotation.

Ukrudt kan betyde lige så meget som gødskning

Der var et sikkert merudbytte for tilførsel af gylle til kornafgrøderne på alle lokaliteter. Som gennemsnit af sædskifterne i første rotation lå udbyttestigningen på 27 kg kerne pr kg ammonium-N tilført i gyllen. I anden rotation var der lidt større variation mellem lokaliteterne med lavere udbytteeffekter af gødningen på lerjorden.

Mængden af ukrudt, planterester og efterafgrøder blev registreret i alle parceller. Dette gjorde det muligt at beregne indflydelsen af de forskellige elementer på udbyttet i vårbyg (tabel 3). I tabellen er effekten af planterester fra den foregående afgrøde dog slået sammen med effekten af efterafgrøden. På Jyndevad og Flakkebjerg var denne effekt af samme størrelse som effekten af at give gylle, mens gyllen havde en større effekt på Foulum. Til gengæld var ukrudtstrykket så stort på Foulum, at det ophævede de positive effekter af både gødning, efterafgrøder og planterester.

Det store udbyttetab fra ukrudtet skyldes ikke kun en stor mængde ukrudt, men også meget aggressive ukrudtsarter, herunder lugtløs kamille. På Jyndevad er der i hele forsøgsperioden foretaget mekanisk ukrudtsbekæmpelse i vårbyggen inden såning af kløvergræsudlægget. Det var ikke tilfældet på Foulum og Flakkebjerg, hvor en sen såning af udlægget kan give en dårlig fremspiring. Som følge af ukrudtstrykket på Foulum blev det dog fra 2001 besluttet også at lave ukrudtsbekæmpelse i vårbyggen på denne lokalitet.

Økologisk planteavl kræver godt sædskifte

Den nuværende økologiske planteavl i Danmark er karakteriseret ved en betydelig import af både økologisk og konventionel husdyrgødning. Herved tilføres nødvendige næringsstoffer, især kvælstof. Resultaterne her viser, at dette ikke nødvendigvis er en tilstrækkelig strategi til at sikre et godt og stabilt udbytte. Hvis gødningen gives på et sted i sædskiftet, hvor det kan reducere etableringen af kløvergræsudlæg, så kan meget af gødningseffekten forsvinde. Desuden kan ukrudtet kræve en betydelig del af den udbyttegevinst, der opnås fra gødningen. I økologisk jordbrug er der derfor brug for at gødningsanvendelsen spiller sammen med et godt sædskifte (afgrøder og efterafgrøder) og en effektiv mekanisk ukrudtsbekæmpelse.

Yderligere oplysninger kan findes på projektets hjemmeside. Billeder fra felten findes på webloggen.