Nyhedsbrev fra Forskningscenter for Økologisk Jordbrug · Juni 2004 · nr. 3

Artikler i dette nummer

JUNI 2004

Sen afpudsning begrænser angreb af kløversnudebiller

Økologiske landmænd fordeler sig ujævt i Danmark

Samme udvaskning af kvælstof ved økologisk og konventionel planteavl

Stribedampning virker mod ukrudt

Bekæmpelse af æbleskurv ved brug af plantens egne forsvarsmekanismer

Resistente bygsorter begrænser problemer med bladplet i økologisk såsæd

Ny EU forskning i kvalitet, sikkerhed og omkostninger i produktionen af økologiake og 'low input' fødevarer

Kritisk undersøgelse af Kemink systemet til pløjefri dyrkning

Efterafgrøder kan forbedre planternes svovlforsyning

Revision af EU's øko-regler

Brug minisommerbrak med omtanke

Vurdering af velfærd hos økologiske kalve

Natursyn hos økologiske landmænd

Sortsforskel i optag af næringsstoffer, vækst og kerneudbytte af økologisk vårbyg

Udbyttet i økologiske sædskifter bestemmes af kvælstof og ukrudt

Kort nyt

Forside

Sen afpudsning begrænser angreb af kløversnudebiller

Af Lars Monrad Hansen og Birte Boelt, Danmarks JordbrugsForskning, Forskningscenter Flakkebjerg

Hvidkløver til frø er usikker at dyrke - selv i konventionel produktion. Det er svært at opnå en passende tæthed af planter, undgå ukrudt og få afgrøden skårlagt og høstet under gunstige vejrforhold. Som økolog må man samtidig acceptere, at der er kløversnudebiller i marken. Og at billernes larver ernærer sig af hvidkløverfrø. (Foto: Henny Rasmussen).

To arter af kløversnudebiller

I kløvermarken findes både hvidkløversnudebillen og kløvergnaveren. Hvidkløversnudebillerne overvintrer som voksne i hegn og skovkanter mv. Når temperaturen kommer op på ca. 12ºC, begynder de at kravle væk fra overvintringsstederne, og når temperaturen passerer de 20ºC, går de på vingerne. De kan flyve forholdsvis langt, og kan således nå mange af de fjernest liggende hvidkløvermarker. Hvidkløversnudebillerne kan kendes på deres ringe størrelse (2 mm lang), den lange snude, den sorte krop og ikke mindst de gule ben.

Kløvergnaveren er en 2-3 gange så stor gulbrun snudebille. Den overvintrer i kløvermarken eller dens omgivelser og begynder allerede ved omkring 12ºC at lægge æg.

Det har i de senere år været diskuteret, om det er hvidkløversnudebillen, som står for hovedparten af den billeskade, der ses i marken. Og de seneste forskningsresultater tyder på, at kløvergnaveren faktisk står for en stor del af skaden også. Den forekommer godt nok i betydeligt mindre antal end hvidkløversnudebillen, men dens larver gør omkring 7-8 gange så meget skade.

Bekæmpelse af biller og larver

For begge billers vedkommende er det larverne, der skader hvidkløveren. Man kan derfor prøve at bekæmpe de voksne inden de lægger æg, eller man kan bekæmpe larverne når de sidder i blomsterne.

De voksne biller kan bekæmpes mekanisk, ved at indsamle dem i marken ved hjælp af en stor støvsuger eller andet avanceret udstyr. Imidlertid vil dette ikke være særligt effektivt, da snudebillerne ved uro i marken lader sig falde til jorden, hvilket reducerer effektiviteten af indsamlingsapparatet.

En anden mulighed er at bekæmpe selve larverne ved sen afpudsning. Selv om kløversnudebillerne lægger deres æg over en måneds tid, har vi en teori om, at de lægger hovedparten af æggene i den første del af perioden, så æggene har en stor chance for at kunne fuldende deres udvikling.

Hvis man foretager en sen afpudsning, vil de allerede fremkomne larver ikke kunne nå at færdigudvikle sig. Det bedste er at fjerne det afpudsende materiale, da man herved også fjerne mange af de voksne biller. De biller, som bliver tilbage i marker, har efterfølgende ikke så mange æg, de kan lægge, hvorfor man får nedsat angrebet betydeligt.

Afpudsning af kløveren

I hvidkløver til frø kan afgrøden afpudses, når de første blomsterknopper er synlige i bladhjørnerne. Tidspunkt kan variere fra sort til sort og mellem år, men typisk vil dette udviklingstrin være nået i slutningen af maj. En afpudsning har til fordel af fjerne en kraftig bladmasse og dermed give mere lys og luft til udvikling af blomsterhoveder. Desuden hæmmes ukrudt ved en afpudsning på dette sene tidspunkt. En ulempe ved afpudsning kan være, at afgrøden i en tør vækstsæson udvikler sig svagt efter afpudsning.

Udbyttetab ved afpudsning og skadedyr

Ældre forsøg i konventionel produktion (tabel 1) viser, at der sker en kraftig udbyttereduktion ved sene afpudsningstidspunkter (3-5 uger efter normal afpudsning). Således er reduktionen omkring 31 pct ved afpudsning omkring Sankt Hans. Ud fra data kan man forvente, at en afpudsning 10-14 dage efter normalt vil resultere i et udbyttetab på omkring 15 pct. Ifølge de seneste registreringer af skadedyr fremkommer et tilsvarende tab allerede ved en tæthed på 4 hvidkløversnudebillelarver per hoved eller 0.5 kløvergnaver larver per hoved (eller kombinationer deraf).

Tabel 2 viser forekomsten af kløversnudebillelarver ved forskellige afpudsningstidspunkter fundet i forsøg udført ved Forskningscenter Flakkebjerg i perioden 2001-2003. Med de her angivne udbyttereduktioner vil en afpudsning omkring 11. juni give samme udbyttereduktion som skaden fra snudebillerne. Ved en højere forekomst af snudebiller vil der være en klar gevinst ved at afpudse på dette tidspunkt, mens det ved en lavere forekomst af snudebiller vil være en dårlig forretning.

Som det fremgår, er problemet med sen afpudsning at finde balancen mellem at fjerne tilstrækkelig mange æg og larver og at sikre tilstrækkelig mange blomsterhoveder. Ved Forskningscenter Flakkebjerg arbejder vi derfor på at udvikle en prognosemodel, som kan rådgive de økologiske hvidkløveravlere. Forsøgene udføres i forbindelse med gennemførelse af FØJO-projektet CLOGS, og der er endvidere opnået støtte til et udvidet moniteringsarbejde i 2003 fra Fonden for Økologisk Landbrug.